Daglige opdateringer på COP15-forhandlingerne
På denne side kan du under klimatopmødet i København læse løbende opdateringer på, hvad der er sket under forhandlingerne i Bella Centeret.
Opdateringerne er skrevet af medlemmer af Generation K, den danske ungdomsdelegation til COP15.
Jeppe Branner og Kristian Louis Jensen fra Generation K. Til højre Karsten Capion fra Energy Crossroads.
Opdateringerne er skrevet af medlemmer af Generation K, den danske ungdomsdelegation til COP15.
|
19. december: Hvad kom der så egentlig ud af COP15? Nogen vil sige næsten ingenting - eller et rod af drafts (tekst-skitser), vedtagne tekster og beslutninger, der reelt ikke kan bruges til noget. Det eneste man for alvor nåede til enighed om, var at melde ud, at nogle (ikke alle!) parter er enedes om den såkaldte "Copenhagen Accord". Det vil sige en slags hensigtserklæring, som udstikker nogle intentioner og retningslinier, men som på ingen måde binder de lande, der tilslutter sig. Erklæringen rummer svagere formuleringer, end hvad man blev enige om på Bali for to år siden (Bali Action Plan), og dermed kan man med rette hævde, at vi bevæger os den forkerte vej. Hvad angår de mere omfattende tekster, som forhandlerne har arbejdet intensivt på i henholdsvis KP- og LCA-sporet, er der ikke konkluderet andet end, at man arbejder videre med teksterne i 2010. Man har tilsyneladende i sidste øjeblik droppet en formulering (som ellers var skrevet ind i teksten i går!), om at arbejdet i LCA-sporet skal munde ud i vedtagelsen af et juridisk bindende instrument ved COP16. Så det er altså stadig et åbent spørgsmål, om det man vedtager i LCA-sporet nogensinde bliver juridisk bindende. Omvendt kan man spørge sig selv, om det var realistisk at forvente andet af COP15. Som Yvo de Boer sagde på den afsluttende pressekonference, så er der på det politiske niveau tale om helt exceptionelle resultater, alene fordi lederne af verdens mest magtfulde nationer satte sig ned omkring et bord og enedes om "The Copenhagen Accord". Det alene kan udlægges som et tegn på, at verden - om end langsomt - begynder at bevæge sig mod et fælles mål. Vel at mærke i en sag, hvor indsatserne og de mulige konsekvenser for alle parters vedkommende er langt større, end man nogensinde før har set det i verdenshistorien. Og begge synspunkter er jo rigtige. Vi er nået et lillebitte stykke af vejen, og vi har meget lang vej igen. Det eneste, vi kan gøre nu, er at rette blikket fremad, og hver især og sammen gøre alt, hvad vi kan for at guide verden - politikerne såvel som borgere og erhvervsliv - hen mod en fair, ambitiøs og bindende aftale i en så nær fremtid som muligt! Skrevet af Ditte |
|
18. december: Dagen igennem har det svirret med mere eller mindre løse rygter - nogle positive, nogle negative. Det ene øjeblik er forhandlingerne brudt sammen, det næste øjeblik har Kina og USA nærmet sig hinanden i forhandlingerne. Der (over)fortolkes på alt, og det såkaldte "blame game" er i gang. Uanset om der bliver lavet én eller anden form for aftale eller ej, vil der uden tvivl være masser af uløste problemstillinger, parterne kan bebrejde hinanden for. Ambitionsniveauet, CO2-smuthullerne, finansieringen, sikkerhed for at aftalen vil blive overholdt... Hvem skal have skylden for alt det, der ikke er lykkedes? Det er i den forbindelse vigtigt at understrege, at der ikke er noget enkelt svar på, hvem der er skyld i manglende eller mangelfulde resultater, når statsledere og forhandlere på ét eller andet tidspunkt forlader Bella Center. USA, EU og Kina - for bare at nævne nogle af de centrale spillere - har hver især gjort sit til at besværliggøre processen, men ingen af dem kan siges at være skyldige alene. Lars Løkke Rasmussens håndtering af hele processen både op til og under klimatopmødet har heller ikke bidraget til den gode stemning. Der er med andre ord mere end én syndebuk i det her spil - og i-landenes ansvar er ikke ubetydeligt. Som mange sikkert allerede har set i nyhederne, har Obama nu indgået en aftale med Kina, Indien og Sydafrika. I aftalen mellem de fire store lande anvendes en "bottom-up"-tilgang. Det vil sige, at der ikke er sat noget fælles mål for CO2-reduktioner, men at hvert enkelt land inden 1. februar 2010 vil melde ind, hvor meget de vil reducere og i forhold til hvilket basisår - og de sammenlagte målsætninger vil så vise, hvilke CO2-reduktioner man kan nå alt i alt. I sine udtalelser til offentligheden gør Obama det klart, at de CO2-reduktioner der vil komme ud af denne aftale, vil være langt fra det, videnskaben anbefaler. Alligevel mener han, at aftalen er et vigtigt skridt på vejen mod de nødvendige tiltag for at bremse den globale opvarmning. Obamas rationale er, at aftalen vil skabe grundlag for en gradvis opbygning af tillid mellem parterne - en tillid som sidenhen kan føre til mere ambitiøse udmeldinger og til juridisk bindende aftaler. Men tilsyneladende er der ikke nået et COP15-resultat alene på basis af den ovennævnte aftale mellem fire store spillere. Blandt andet er EU - og sandsynligvis heller ikke de afrikanske lande - ikke blevet taget i ed, og der kan altså være lang vej endnu, inden man har konsensus om nogen egentlige beslutninger. Man har nu indledt en ny forhandlingsrunde, hvor man arbejder intenst på at nå frem til et spiseligt output fra COP15. Skrevet af Ditte |
|
16. og 17. december: Det har været en noget frustrerende oplevelse at være NGO i går og i dag. Ikke nok med at forhandlingerne er gået mere eller mindre i stå - men oven i er der blevet lagt mange restriktioner på NGO-deltagelsen i Bella Center. Hvilket betyder, at kun en mindre del af os har kunnet komme ind og overvære - og forsøge at påvirke - begivenhedernes gang. I dag har NGO'erne stort set kun kunnet operere uden for Bella Center, og der er i al hast blevet oprettet adskillige kommandocentraler rundt omkring i byen. Men det har taget noget af slagkraften og dynamikken ud af den ellers så engagerede NGO-flok, at der ikke har været ét sted, hvor alle kan samles, hvor der er stabilt trådløst netværk osv. Hvad angår forhandlingerne, er det stadig tydeligt, at der mangler tillid blandt parterne - ingen vil være de første til at spille ud med tilsagn om CO2-reduktioner og finansiering, og risikere at ingen andre følger med. I-landendes vilje til at påtage sig de nødvendige forpligtelser med hensyn til reduktioner og betaling af deres klimagæld kan også ligge på et meget lille sted, og det kan mærkes. Lars Løkke Rasmussen er indtil videre ikke lykkedes særlig godt med at genopbygge tilliden - heller ikke i sin nye rolle som COP president. Connie Hedegaard er - så vidt vides - stadig i gang med uformelle konsultationer med alle parter, i håbet om at få fjernet nogle af stenene på vejen mod en fælles aftale. Det er stadig planen at komme ud med to tekster - én fra hver af de to spor (KP og LCA). Kyoto Protokollen skal altså ikke dø - og det er i hvert fald en afgørende forudsætning for overhovedet at nå fælles fodslag. I dag og i går har statslederne holdt (og er stadig i gang med) deres taler til COP15-forsamlingen. Mange af dem bruger store ord om de fælles overordnede mål og om behovet for at indgå kompromiser, her hvor sidste time nærmer sig. Faktum er ikke desto mindre, at der de seneste dage er kommet meget få meldinger om reelle fremskridt i forhandlingerne ... Skrevet af Ditte |
|
15. december: COP15-forhandlingerne sidder stadig fast i konflikten mellem Annex 1-landene - der er modvillige over for at spille ud med reduktioner for 2. forpligtelsesperiode under Kyoto Protokollen - og u-landene, der ikke vil acceptere det manglende fremskridt i KP-sporet hvad angår i-landenes CO2-reduktioner og finansiering til u-landene. Fastlåsningen er alvorlig på dette sene tidspunkt i forhandlingerne - faktisk så alvorlig, at både Connie Hedegaard og chefen for FN's klimasekretariat Yvo de Boer i deres taler under åbningen af "high level segment" (det niveau i forhandlingerne, hvor ministre og andre højerestående personer deltager) advarede landene mod at tøve længere. Til trods for fastlåsningen på det overordnede plan, fortsætter forhandlerne dog med at drøfte og revidere de tekst-udkast, der arbejdes med i henholdsvis KP-sporet og LCA-sporet. Det ser ud til, at det danske formandskab stiler mod resultater fra begge spor på COP15 - og det bliver man nok også nødt til, hvis man skal genopbygge u-landenes tillid til formandskabet. Altså ikke noget med at droppe/nedprioritere Kyoto Protokollen. Et af de emner man har forhandlet om i begge spor, er hvordan man skal bremse den globale afskovning. Jordens skove optager enorme mængder CO2, og det er derfor afgørende, at vi bevarer dem. Der er brug for rammer der kan sikre bæredygtig skovdrift i både i- og u-lande. Hvad angår skov i u-landene - også kaldet REDD (Reducing Emissions from Deforestation in Developing countries) - har USA og Columbia slået sig sammen om at presse forskellige problematiske forslag ind i forhandlingsteksten. Blandt andet et forslag om at et land kan betale for at forhindre afskovning i et uland, i stedet for at reducere sine egne CO2-udledninger. I EU's interne forhandlinger om, hvordan man skal håndtere skovdrift, forlyder det nu, at Frankrig har foreslået en byrdefordeling internt mellem EU-landene. Hvilket måske kan gøre en beslutning om retvisende opgørelser af udledninger fra skovdriften mere spiselig for Sverige, Finland og Østrig... USA blev kåret til Fossil of the Day, fordi USA som det eneste i-land lige nu blokerer for at man kan rejse finansiering til CO2-reduktioner og tilpasning i u-landene via en afgift eller lignende økonomisk regulering af international fly- og skibstrafik. Alle andre i-lande har i løbet af de seneste måneder tilsluttet sig en regulering af denne slags. Skrevet af Ditte |
|
14. december: I dag blev det for meget for "Afrika-gruppen" (dvs. den forhandlingsblok, der repræsenterer de afrikanske lande). I dagens program var der lagt op til uformelle møder mellem Connie Hedegaard og de enkelte landes forhandlere - men møderne tog udgangspunkt i LCA-sporet, dvs. emner der ligger uden for Kyoto Protokollen. Tidligt på dagen meldte Afrika-gruppens talsmand så ud, at Afrika-gruppen ikke ville deltage i nogen som helst møder, før end der bliver skabt fremdrift i KP-sporet (dvs. i Kyoto Protokol-drøftelserne). Sagen er den, at Kyoto Protokollen lige nu giver de bedste (eller rettere: mindst ringe) rammer for og redskaber til at sikre i-landenes CO2-reduktioner. Det kræver dog, at i-landene enes om nye tal for deres næste reduktions-forpligtelsesperiode (efter 2012) - og det går indtil videre meget trægt med denne proces. Hvis man bruger kræfterne på at drøfte en ny aftale (altså LCA-sporet), risikerer man at arbejdet med at nå frem til nye tal for i-landenes reduktion under Kyoto Protokollen, trænges i baggrunden. Dette ville være helt uacceptabelt, og det ville også være i strid med tidligere udmeldinger om, at i-landene bør gå forrest med ambitiøse CO2-reduktioner - både på grund af vores historiske ansvar og på grund af vores økonomiske og teknologiske grundlag for at gøre det. Parallelt med Afrika-gruppens udmeldinger, tilkendegav Australien, Japan og Rusland - midt under dagens første forhandlinger i KP-sporet - at de ikke ville fortsætte forhandlingerne om forpligtelser under Kyoto Protokollen efter 2012, så længe man ikke fortsætter forhandlingerne i LCA-sporet. Man kan altså beskrive dagen i dag sådan, at Australien, Japan og Rusland lige nu er årsag til at man i KP-sporet venter på LCA-sporet. Mens man i LCA-sporet venter på forhandlingsresultater fra KP-sporet. Mange mener, at Afrika-gruppen er i sin gode ret til at kræve handling fra i-landene, før de øvrige forhandlinger kan fortsætte. Og det kunne godt se ud til, at Australiens, Japans og Ruslands blokering af KP-sporet (med undskyldningen om at LCA-forhandlingerne ligger stille) er et forsøg på at få u-landene til at fremstå som dem der blokerer forhandlingerne på COP15. Skrevet af Ditte |
|
13. december: Søndag - ingen officielle forhandlinger. |
|
11. og 12. december: Som Bjarke bemærkede på bloggen forleden, var det nogle nedslående meldinger, der kom ud af EU's topmøde i fredags. EU's officielle CO2-reduktionsmålsætning er stadig kun 20 % - til trods for at økonomiske analyser for nylig har vist, at der ikke vil være nogen som helst ekstra omkostning for EU ved at gå fra 20 til 30 %, grundet finanskrisens indvirkning på væksten og dermed CO2-udledningerne i EU-landene. EU's kortsigtede finansiering til u-landene (2010-2012) beløber sig til sølle 2,4 mia. euro pr. år (dvs. 7,2 mia. euro i alt), hvoraf en stor del faktisk er "genbrugt" ulandsbistand. Langsigtet finansiering (efter 2012) er der ingen som helst udmelding om. Metoderne til opgørelse af CO2-udledninger i forbindelse med skovdrift er tilsyneladende slet ikke blevet diskuteret på EU-topmødet. Til gengæld forlyder det, at Frankrig (som fremsatte forslaget om ændringer af reglerne for opgørelse af emissioner fra skovdrift i EU) nu har indgået en alliance med Storbritannien, og at de to landes delegationer arbejder på at tage dette emne op i COP15-forhandlingerne, med henblik på at ændre opgørelsesmetoderne i en retning, så opgørelserne i højere grad afspejler de reelle emissioner fra skovdriften i EU. Da COP-sporet åbnedes igen lørdag formiddag, måtte Connie Hedegaard meddele, at der endnu ikke er konsensus blandt parterne om, hvordan man skal behandle Tuvalus forslag om en ny protokol til at supplere Kyoto Protokollen. Alle beslutninger på COP'en skal træffes via konsensus. Der bliver gjort fremskridt og indgået kompromiser, men der er brug for lidt længere tid til at enes, og de uformelle møder mellem formandskabet og de enkelte lande fortsætter, parallelt med forhandlingerne i plenum. Lige efter Connie Hedegaards udmelding, holdt Tuvalus forhandler en lang og rørende tale, hvor han understregede hvor afgørende det er for Tuvalu - og en række andre særligt udsatte lande - at der bliver handlet nu. Mange menneskers liv og velfærd er på spil, og disse menneskers fremtid er i hænderne på forhandlere og statsledere fra de lande, som ikke i samme grad har en akut trussel hængende over sig. Der er nu fremlagt udkast til tekster fra både KP-arbejdsgruppen (hvor man drøfter Kyoto Protokollens anden forpligtelsesperiode) og LCA-arbejdsgruppen (hvor man drøfter forpligtelser ud over dem der er i Kyoto-protokollen, dvs. særligt med henblik på USA og u-landene, som ikke har forpligtelser under Kyoto Protokollen). Indtil videre er udspillene dog noget hullede, og der mangler især tilstrækkelige udspil på de to mest afgørende områder; CO2-reduktioner i i-landene + finansiering til u-landenes bæredygtige omstilling og tilpasning til klimaforandringerne. Samtidig med at forhandlerne fortsatte drøftelserne på COP15, fyldtes Københavns gader med (efter sigende) over 50.000 fredelige demonstranter, som med demonstrationen viste deres fulde opbakning til "a fair, ambitious and binding deal in Copenhagen". Men lige nu er der desværre en dyb og bred kløft mellem ønsket om en retfærdig, ambitiøs og bindende aftale, der kan holde os under 2 graders temperaturstigning, og så de udspil og skitser til aftaletekster, der reelt foreligger i forhandlingerne på COP15... Skrevet af Ditte |
|
10. december: På dagens CMP-session foreslog Tuvalu en ny contact group - denne gang til drøftelse af Tuvalus - og andre landes? - forslag til Amendments (ændringer/tilføjelser) til Kyoto Protokollen. Herefter opstod der uenighed om, hvilke udfordringer man bør fokusere på i CMP-sporet. Kina står i spidsen for en række lande, som foretrækker et snævert fokus på hvad de ser som den primære opgave i CMP-sporet, nemlig at få sat tal på Annex 1-landenes reduktionsforpligtelser efter 2012. Tuvalus forslag lægger derimod op til, at man også skal beskæftige sig med bredere, mere overordnede spørgsmål som fx loopholes ("CO2-smuthuller" i de nuværende vedtagelser) i Kyoto Protokollen. Herefter tog Connie Hedegaard en 10 minutters timeout med de involverede lande i hjørnet af plenum-salen - men der blev ikke opnået enighed, og mødet blev suspenderet. Tuvalus forespørgsel på COP'en i går om en contact group om hvorvidt der skal laves en ny protokol der kan supplere Kyoto Protokollen, blev slet ikke taget op i dag. Altså er både COP'en og CMP'en nu suspenderet, mens der arbejdes på at finde en god vej ud af denne fastlåsning. Parallelt med COP15 foregår lige nu EU's topmøde, hvor EU blandt andet skal tage stilling til EU's samlede udspil på reduktioner og finansiering m.v. Vi er en del der håber på, at EU vil sætte sit reduktionsmål op til 30 %, samt at man vil se på, hvordan nogle af de væsentlige loopholes i EU's eget kvotehandelssystem kan lukkes. Polen blev i dag kåret til Fossil of the Day, fordi Polen lige nu blokerer for at EU skruer sin reduktionsmålsætning op fra 20 til 30 %. Frankrig blev til gengæld kåret som "Ray of the Day", fordi Frankrig har taget initiativ til at ændre EU's opgørelser af CO2-udledningerne fra skovdrift. Hvis EU lytter til Frankrig og ændrer reglerne, vil det være en beslutning der kan få ekstremt stor betydning. Ikke bare for EU's reelle CO2-reduktioner, men også for hele COP15, som har brug for konstruktive udspil af denne slags fra EU's side netop nu. Indtil nu har især Sverige, Finland og Østrig stillet sig i vejen for en mere retvisende opgørelsesmetode. Skrevet af Ditte |
|
9. december: I formiddagens COP-plenum fremlagde Tuvalu et forslag om en ny og juridisk bindende protokol. Tuvalu understregede, at der ikke er tale om en erstatning for Kyoto Protokollen, men derimod et supplement til Kyoto Protokollen. Forslaget følger elementerne fra the Bali Action Plan. Forslaget er ambitiøst (1,5 grader og 350 ppm) - og som Tuvalus forhandler udtaler: "It is a matter of survival". Tuvalu foreslog at der nedsættes en "formal contact group" der kan drøfte forslaget, og der blev bakket op om forslaget fra en lang række lande, herunder AOSIS (alliancen af små østater). Til gengæld var både Indien, Kina, Venezuela og Saudi Arabien meget skeptiske over for forslaget, og disse parter endte med at blokere for etableringen af en kontaktgruppe. Konflikten resulterede i en midlertidig suspendering af COP'en i forhold til dette helt afgørende punkt på dagsordenen (skal der være én eller to protokoller - underforstået, hvilke lande skal forpligte sig juridisk til CO2-reduktioner?). Og først i morgen forventes fra formandskabet (Connie Hedegaard) et svar på, hvad der nu skal ske. I Kyoto Protokol-sporet er der stadig meget langt mellem i-landenes udmeldinger om egne reduktionsforpligtelser og u-landenes ønsker om mere ambitiøse udmeldinger fra i-landene. I dagens plenum-session om reduktioner i næste forpligtelsesperiode under Kyoto-protokollen (efter 2012) blev der brugt lang tid på at diskutere selve forhandlingsmandatet. U-landene anmoder i skarpe vendinger om, at i-landene påtager sig deres forpligtelse til at gå foran med ambitiøse reduktions-udmeldinger, mens i-landene ikke vil forpligte sig, før der også foreligger tilsagn fra (nogle af) ikke-annex 1-landene til at forpligte sig til reduktioner. Hvad angår Annex 1-landenes reduktionsforpligtelser, er afskovning én af de centrale problemstillinger. I dag indregnes CO2-udledningerne i forbindelse med afskovning ikke i landenes samlede CO2-regnskab, og hvis denne praksis bevares, vil det resultere i reelle reduktioner, der er væsentligt lavere end de reduktioner man får ned på papiret under COP15. I dagens forhandlinger blev der dog fra EU's side åbnet ganske lidt op for, at disse regler kan laves om. Dette er en åbning, som der skal presses på for at få udnyttet i de kommende dage ... Skrevet af Ditte |
|
8. december: I dag åbnedes de to mere tekniske spor, SBI (Subsidiary Body for Implementation) og SBSTA (Subsidiary Body for Scientific and Technological Advice), der begge fungerer som en slags rådgivningsorganer for COP'en. Om eftermiddagen gik man desuden i gang med de såkaldte "Informal groups", hvor man i mindre forsamlinger behandler specifikke forhandlingsspørgsmål i forhold til henholdsvis Klimakonventionen (dette forhandlingsspor kaldes AWG-LCA) og Kyoto-protokollen (dette forhandlingsspor kaldes AWG-KP). En af dagens største nyheder var, at det såkaldte "danske papir" (dvs. det indtil nu hemmelige danske oplæg til en aftaletekst, lavet i samarbejde med ganske få i-lande, heriblandt USA og UK) er blevet lækket til pressen. Den forudgående proces har mildest talt været utilfredsstillende for udviklingslandene, som er blevet tilsidesat i hele forløbet. Nu hvor papirets indhold er offentliggjort, har u-landene endnu mere at bebrejde den danske regering, og papiret har da også udløst rasende reaktioner. For det første er papiret uambitiøst hvad angår CO2-reduktioner og finansiering. For det andet lægges der op til, at i-landene i 2050 stadig udleder næsten dobbelt så meget CO2 pr. indbygger som u-landene. Det er dybt urimeligt, særligt i betragtning af at i-landene i forvejen har de historiske CO2-udledninger på samvittigheden. Derudover er det uklart, om man med papiret lægger op til en fortsættelse af Kyoto-protokollen eller ej, og det lægger brænde på bålet i den igangværende strid om, hvorvidt der skal bygges videre på de eksisterende rammer og forpligtelser som i-landene allerede har via Kyoto-protokollen, eller om man skal starte helt fra bunden med en ny aftale. En anden central nyhed var en udmelding fra Frankrig om, at EU bør sætte sin reduktionsmålsætning op til 30 %, samt at der bør lægges skat på bl.a. finansielle transaktioner for at rejse finansiering til u-landenes bæredygtige omstilling. Denne udmelding bidrager til at skabe pres på EU forud for EU-topmødet d. 10.-11. december. Skrevet af Ditte |
|
7. december: COP15 åbnedes med følelsesladede billeder og musik samt politiske taler af bl.a. statsminister Lars Løkke Rasmussen, Københavns overborgmester Ritt Bjerregaard, formand for FN's klimapanel Rajendra Pachauri og chef for FN's klimasekretariat Yvo de Boer. Herefter åbnedes de første af de store forhandlingsspor, som kører mere eller mindre parallelt under klimatopmødet. Her benyttede adskillige landegrupper sig af chancen til at udtrykke deres væsentligste håb og bekymringer for forhandlingerne i plenum. G77 (dvs. i alt 130 lande) + Kina meldte ud, at de forventer en fortsættelse af Kyoto-protokollen - og dermed at de ikke vil acceptere en forhandlingsstrategi der går ud på at flytte Kyoto-forpligtelserne over i en ny protokol. Den såkaldte "Umbrella Group" (der omfatter en række ikke-EU-lande, bl.a. USA, Japan, Australien og Canada) meldte til gengæld ud, at de foretrækker én aftale, der omfatter alle lande. AOSIS (de små østater) meldte ud, at på finansieringssiden vil de ikke stille sig tilfredse med finansiering på kort sigt - der skal også langsigtet investering på bordet. EU meldte på sin side ud, at udviklingsbistand spiller en væsentlig rolle i forhold til finansiering - hvordan man så end skal fortolke det... I kulisserne bliver der snakket en del om, hvorvidt EU bør og vil hæve sin reduktionsmålsætning til 30 % fra de nuværende 20 %. Der bliver også snakket om de "smuthuller" der bør lukkes, førend EU's målsætning med rimelighed kan omregnes til reelle CO2-reduktioner. Fossil of the Day-prisen blev tildelt alle Annex 1-landene, fordi de er kommet til COP15 med så urimeligt lave ambitioner for reduktion af egne CO2-udledninger. Den danske regering blev til gengæld kritiseret i skarpe vendinger af en række NGO'er - herunder Friends of the Earth - for ikke at have varetaget sin rolle som vært og facilitator tilfredsstillende op til COP15. Den danske statsminister anklages for at have taget parti og for ikke at have sikret tilstrækkelig transparens, idet han har produceret udkast til forhandlingstekst i dialog med nogle få af de store udledere, men ikke taget alle lande med på råd. Denne tilgang bidrager ikke til tillid mellem forhandlingsparterne. Skrevet af Ditte |
Jeppe Branner og Kristian Louis Jensen fra Generation K. Til højre Karsten Capion fra Energy Crossroads.