COP6

Af Catharina Magdalena Merle Toft
Artiklen er en del af et universitetsspeciale fra 2011.

< COP5

Indholdsfortegnelse

COP7 >

COP6
Det følgende afsnit vil undersøge den etablerede diskurs og talehandlingerne under første¹⁵⁶ og anden¹⁵⁷ del af COP6.¹⁵⁸

Hovedparten af talehandlingerne findes i dokumentet fra anden del, og sikkerhedsliggørelsen heri bærer et tydeligt præg af, at der under første del ikke kunne nås en aftale, hvorfor konventionen er under pres. Et emne bliver således, at medlemslandene skal ratificere og implementere Kyoto-Protokollen.

Klimadebatten ækvivaleres med menneskeskabte klimaforandringer, ekstreme vejrforhold, kuldioxid, stigende overfladetemperaturer, temperaturstigninger og stigende vandstand i havene der truer de biologiske systemer, vandressourcer, landbrugssektoren, naturlige økosystemer og det menneskelige helbred eksistentielt. For at undgå denne trend bør der oprettes finansielle mekanismer og fonde, ske en kapacitetsopbygning af ulandene, fjernes markedsimperfektioner, skabes CDM-projekter og øges energieffektivitet. Samtidig er COP6 den første COP, hvor adaptation for alvor kommer på bane.¹⁵⁹

Jan Szyszko, formand for COP5, fortsætter Maria Julia Alsogarays diskurs fra COP4 og anmoder publikum om at bygge en bro af forståelse mellem ilandene og ulandene.¹⁶⁰

Jan Pronk, hollandsk klimaminister og formand for COP6, påstår, at klimaforandringer aldrig før har skiftet karakter så hurtigt, hvilket er et advarselstegn for, at menneskeskabte klimaforandringer vil påvirke levevilkår på en uomtvistelig måde, hvorfor han anmoder konferencens deltagere om at nå frem til et fælles politisk svar om at minimere drivhusgasudledningen. Der er bevis for, at drivhusgasser har en tydelig indvirkning på klimaet, og at klimaforandringernes effekt er uomtvistelig, især i ulandene, for økosystemet, landbrugssektoren, vandforsyningen, helbredet, ozonlaget, ørkendannelsen og biodiversiteten. Han advarer om, at konferencen vil miste sin troværdighed, hvis ikke forhandlingerne kan følge med klimaforandringernes udvikling, og han anmoder publikum om at tage nogle hårde beslutninger. Han hævder, at beslutningen om at lave COP6 om til to møder har været en risiko, der kunne have resulteret i et tab af det politiske øjeblik. I samme omgang advarer han om, at konferencen ikke må fejle igen, da det vil svigte verdensbefolkningens forventninger, og anmoder derfor om at demonstrere, at de multilaterale forhandlinger indenfor UNFCCC giver mening, og at det er muligt at nå til enighed.¹⁶¹

Michael Zammit Cutajar påstår, at konferencen ikke kan tillade sig at forsinke handling. Han anmoder derfor publikum om at arbejde frem mod en succes. Han nævner Kyoto-Protokollens troværdighed ved at slå ned på, at medlemslandene skal implementere Kyoto-Protokollen effektivt og være villige til at lancere nationale processer for ratificering af protokollen og anmoder konferencens deltagere om, at de skal godkende Kyoto-Protokollens operationelle regler for at minimere drivhusgasudledningerne Publikum skal huske det længere perspektiv.¹⁶²

< COP5

Indholdsfortegnelse

COP7 >