Af Catharina Magdalena Merle Toft
Artiklen er en del af et universitetsspeciale fra 2011.4.10. COP9
Det følgende afsnit vil undersøge den etablerede diskurs og talehandlingerne under COP9
181.
T. R. Baalu, formand for COP8, anmoder konferencens deltagere om at styrke ulandenes muligheder for at implementere passende og kosteffektive teknologier med finansiel assistance. Samtidig skal ilandene påtage sig den førende rolle i klimakampen og handle ved at indskrænke drivhusgasudledninger nationalt.
182Miklos Persanyi, ungarsk miljøminister og formand for COP9, påstår, at verden står overfor en alvorlig trussel med uomtvistelig ødelæggelse, og at klimaforandringerne kan resultere i sult og fattigdom. Derfor anmoder han konferencens deltagere om at styrke den nationale handling og det internationale samarbejde og reducere sårbarhed og udvikle tilpasningsmuligheder i ulandene.
183Altero Matteoli, italiensk miljøminister, påstår, at klimaforandringer er en global udfordring, der kræver et omfattende globalt svar. Derfor anmoder han konferencens medlemmer om at nå en omfattende global respons, involvere internationalt engagement for at reducere drivhusgasudledning og styrke ulandenes evne til at tilpasse sig klimaforandringerne.
184Joke Waller-Hunter anmoder konferencens deltagere om at bidrage med tilstrækkelige ressourcer.
185Kofi Annan påstår, at den øgede frekvens og intensitet af de ekstreme vejrforhold i de seneste år stemmer overens med IPCCs konklusioner. Han advarer om, at mange regioner ved udgangen af dette århundrede vil lide under dramatiske forandringer i økosystemet, og derfor anmoder han konferencens deltagere om at adressere sårbarheder og risici og at overveje mitigation og adaptation ift. klimaforandringerne.
186Round-table diskussionerne nåede frem til påstanden om, at klimaforandringer forbliver den vigtigste globale udfordring for menneskeheden og er en realitet i alle dele af verden, der truer kulturer og økosystemers eksistens. Alle medlemslande, især ilandene, anmodes om at handle. Hertil hører bl.a. omgående implementering af CDM, mitigation og adaptation strategier, fjernelsen af økonomiske barrierer, fattigdomsbekæmpelse, accelerering af forpligtelser nationalt, teknologioverførsel, kapacitetsopbygning, observering og forskning.
187