Husk mig
▼ Indhold

Danskerne skal gøres til venner med deres elmåler

Energiselskabet SEAS-NVE har lanceret en landsdækkende energisparekampagne, "Målerjagten". Baggrunden er, at ny forskning viser, at elforbruget nedsættes, hvis forbrugerne kommer i vane med jævnligt at kaste et blik på elmåleren.

I "Målerjagten" skal forbrugerne holde øje med deres elmåler og én gang om ugen indsende en måleraflæsning på sms eller indtaste den på websiden maalerjagten.dk. Hver måned trækkes der lod om 50.000 kroner blandt de tilmeldte husstande.

"Vi ved, at det skal være sjovt og spændende at forholde sig til sit elforbrug for at fange interessen. Derfor er Målerjagten en kampagne med en stor månedlig præmie. Hovedformålet er dog stadig at få forbrugerne til at være mere bevidste om deres elforbrug – og i længden spare på energien," siger marketingchef Thomas Mikkelsen, SEAS-NVE.

Udover at kunne vinde kontanter giver "Målerjagten" forbrugeren mulighed for at følge sit elforbrug ud fra de ugentlige indrapporteringer. Forbruget præsenteres i en overskuelig grafik, og på hjemmesiden maalerjagten.dk finder man også gode energitips. Tanken er, at kombinationen af overvågning af elforbruget og energitips udgør et effektivt våben i kampen mod energispild og høj CO2-udledning.

Hver gang der spares én kWh, udledes der cirka et halvt kilo CO2 mindre, oplyser energiselskabet.

Målerjagten


Kilde: Publikum Kommunikation




16. januar 2009, 09:38 0 Kommentarer · 2078 Fremvisninger ·

Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne nyhed.

Deltag aktivt i debatten om nyheden Danskerne skal gøres til venner med deres elmåler:

Husk mig

▲ Til toppen
Afstemning
Hvordan vil Coronakrisen påvirke klimadebatten?

Mindre opmærksomhed om klima

Ingen større påvirkning

Øget opmærksomhed om klima

Andet/Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2020 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik