Husk mig
▼ Indhold

De centrale kraftvarmeanlæg

Artiklen er en del af bogen Vedvarende energi i Danmark - En krønike om 25 opvækstår 1975-2000, udgivet på OVEs Forlag i 2000.

< Industrielle kraftvarmeanlægIndholdsfortegnelseAffald bliver til energi >

Af Jørgen Boldt

De centrale kraftvarmeanlæg
Den 10. marts 1992 besluttede Folketinget en dagsorden, som fastlagde krav om elselskabernes pligt til at omlægge fra kul til naturgas og biomasse. Herunder blev regeringen pålagt at udarbejde en handlingsplan for udnyttelse af biobrændsler, og Elsam og Elkraft blev opfordret til at intensivere forsøgene med henblik på at anvende halm i større mængder på de store kraftværker. Et par måneder senere, den 5. maj, vedtog Folketinget et beslutningsforslag ’Aktion Grøn Energi’. Beslutningsforslaget opfordrede regeringen til inden september 1992 at fremlægge en aktionsplan for effektiv udnyttelse af alle tilgængelige biobrændsler i Danmark. Beslutningsforslaget var i det store og hele en præcisering af dagsordenen fra marts.

Biomasseaftalen
Den 14. juni 1993 indgik regeringen, Det Konservative Folkeparti, Venstre og Socialistisk Folkeparti en aftale om øget anvendelse af biomasse i energiforsyningen - Biomasseaftalen. Aftalen pålagde el-værkerne gradvist at øge anvendelsen af halm og træflis på hovedsageligt de centrale værker, således at der senest i år 2000 skulle indfyres 1,2 millioner tons halm og 0,2 millioner tons træflis.

Den politiske aftale i 1986 om den decentrale udbygning blev frivilligt accepteret af elværkerne, men med Biomasseaftalen foretrak elværkerne et lovmæssigt påbud frem for en frivillig aftale. Det skyldtes blandt andet, at der forinden havde været en del debat om det lovlige i elværkernes såkaldte ’sideordnede aktiviteter’. Specielt havde der været meget fokus på et projekt ved Masnedø, hvor elselskabet udnyttede spildvarmen til opvarmning af drivhuse til dyrkning af tomater.

Biomasseaftalen overlod til el-værkerne selv at finde ud af, hvor og hvordan biomassen bedst kunne anvendes. For politikerne og energimyndighederne handlede det mere om, at der skulle bruges store mængder biomasse end at tilrettelægge en fremadrettet teknologisk udviklingsindsats. Det har efterfølgende vist sig ved et ganske beskedent med- og modspil fra politikerne og Energistyrelsen. El-værkerne prøvede i starten at vække interesse for sagen ved at arrangere årlige høringer på Christiansborg, men efter et par gange var tavsheden for larmende og forsøget på dialog blev opgivet. Selv en henvendelse fra elværkerne til Miljø- og Energiministeren i 1997-98 om at få udsat tidsfristen fra 2000 til 2004 blev ikke officielt besvaret førend i 2000.

Ikke elværkernes livret
Mens embedsmænd i Energiministeriet mente, at det måtte være en enkel sag at lave halm om til elektricitet (I kan bare hælde halmen ind i de kulfyrede kedler, der er jo ild i forvejen), var det ingen livret for elværkerne, mest fordi biomasse er besværlige og dyre brændsler. Men i et forsøg på at hive sig selv op ved hårene nedsatte Elsam og Elkraft i starten fire styregrupper og en koordineringsgruppe, alle med repræsentanter for begge sider af Storebælt - i sig selv et historisk brud med fortidens gensidige fjendebillede. Efter nogle år med udmærket samarbejde gled det dog ud i sandet. Og senest er appetitten for biomasse blevet yderligere svækket med igangsætningen af privatiseringen af el-sektoren. Alt i alt en overordentlig ambitiøs og kostbar udvikling uden det nødvendige engagement til at drive værket.

Elværkerne undersøgte og afprøvede forskellige teknologier, som kan inddeles i to hovedgrupper: Tilsatsfyring, hvor halm brændes af i en kedel sammen med kul, og fyring i separate kedler. Elsam havde tilsatsfyring som første prioritet, idet investeringen i denne teknologi vurderedes at være omkring fire gange mindre end separat fyring. Elkraft har mest været til separat fyring, som har den betydelige fordel, at både kul-asken og halmasken kan genanvendes; det kan aske fra tilsatsfyring ikke.

Halm indeholder klor, og det kan være stærkt ødelæggende på højtemparatur-anlæg som kraftværker. Specielt i begyndelsen var der meget opmærksomhed omkring dette spørgsmål, og det blev bl.a. foreslået at vaske halmen for at fjerne kloren. Der er stadig nogle der snakker herom, men ingen gør noget alvorligt ved det. Primært fordi det er temmelig dyrt at vaske halmen, men også fordi det i mellemtiden er lykkedes ganske godt at reducere problemet med bedre materialer.

Satsningen på store værker medfører store transportafstande og -omkostninger. I Østdanmark er den gode jord og de store mængder af halm placeret i Sydsjælland og på Lolland-Falster. Der er ca. 180 km fra Nakskov til Avedøre, og det koster ca. 20 øre per kg at transportere fra Nakskov til Avedøre. De over 300 tilbud Sjællandske Kraftværker indtil efteråret 1999 havde fået på halm til Avedøre har en gennemsnitlig transportafstand på 80- 90 km.

Ifølge Energi 21, Regeringens energihandlingsplan fra 1996, var det planen, at anvendelsen af halm, træ, energiafgrøder og affald til energiformål skal stige fra 50 PJ/år i 1996 til 75 PJ/år i år 2000 (hovedsageligt som følge af elværkernes stigende forbrug) og videre øges til 100 PJ/år i 2020.

I juli 1997 indgik partierne bag biomasseaftalen fra 1993 en tillægsaftale. Skovene ville gerne levere mere, og aftalen blev revideret til at omfatte 1,0 million tons halm og 0,2 millioner tons træflis og 0,2 millioner tons valgfri halm/træ. Derudover blev der åbnet mere op for, at biomasse skulle kunne komme ind i områder, der er udlagt til naturgas.

< Industrielle kraftvarmeanlægIndholdsfortegnelseAffald bliver til energi >






 0 kommentar(er) · 3402 fremvisninger

Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne artikel.

Deltag aktivt i debatten om artiklen De centrale kraftvarmeanlæg:

Husk mig

Lignende indhold
Artikler
Industrielle kraftvarmeanlæg
Decentrale kraftvarmeanlæg vinder frem
▲ Til toppen
Afstemning
Hvordan vil Coronakrisen påvirke klimadebatten?

Mindre opmærksomhed om klima

Ingen større påvirkning

Øget opmærksomhed om klima

Andet/Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2020 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik