De globale kulstofpuljer

Artiklen er en del af Klimaproblematikken og kulstofkredsløbet, en onlineudgave af tidsskriftet Geoviden nr. 2, 2006.

< CO2-regnskabet

Indholdsfortegnelse

CO2-udslip >

De globale kulstofpuljer


Det globale CO2 regnskab. Tal i Gigaton CO2 per år. Illustration: Annabeth Andersen, GEUS. Omtegnet efter Henrik Søgaard, Geografisk Institut.


I kredsløbet indgår også den store mængde kulstof i biosfæren som er oplagret i jorden, vegetationen, atmosfæren eller verdenshavet i kortere eller længere tid. De mere tilgængelige og 'aktive' mængde i planter og atmosfæren er små sammenlignet med de enorme mængder, der er lagret i oceanerne. Oceanerne er beregnet til at indeholde 38.000 gigaton eller 14 gange mere end atmosfæren, vegetationen og jorden sammenlagt. Fra en tilgængeligheds- og management-synsvinkel er vegetationens og jordens kulstof-puljer imidlertid mere interessante eftersom mængden, som bindes eller frigøres er koblet til menneskets brug af jorden. Skovplantning binder fx CO2 fra atmosfæren, mens opdyrkning og skovrydning kan medføre store tab. Det øvre jordlag fungerer som en temmelig aktiv kilde og dræn for atmosfærisk CO2. Input af kulstof til jorden sker igennem fotosyntesen, der producerer organisk stof som omdannes til humus, der indeholder ca. 58% kulstof. Det organiske stof i jorden bidrager derigennem til at regulere atmosfærens CO2-indhold. Kulstoffet i det organiske stof er vigtigt for jordens frugtbarhed, men kan komme ud af jorden gennem erosion, udvaskning og nedbrydning af humus.


Illustration: Annabeth Andersen, GEUS. Omtegnet efter Henrik Søgaard, Geografisk Institut.


© Stefan Anderberg, Bo Elberling, Lars Krogh, Kjeld Rasmussen, Henrik Søgaard, Torben Birch-Thomsen og GEUS Grafisk, Geocenter København. Tidligere udgaver af Geoviden kan findes på Geocenter Københavns hjemmeside www.geocenter.dk. Her findes også andre informationer om naturen og menneskers udnyttelse af jorden.

< CO2-regnskabet

Indholdsfortegnelse

CO2-udslip >