Der er store penge at spare i en klimaindsats
Af Martin Lidegaard, Formand, CONCITO - Danmarks grønne tænketank
Vi ved det godt, men nu bekræfter en ny undersøgelse fra CONCITO det endnu engang: Der er et kæmpe potentiale for energibesparelser i Danmark, der vil gavne både klimaet, konkurrenceevnen og beskæftigelsen!
Denne gang handler det om små og mellemstore virksomheder, hvor et markant flertal tilkendegiver både ønske om, og vilje til, at gøre en indsats på området, men hvor alt for få - typisk omkring en femtedel, afhængig af indsatstype - rent faktisk gør det. Spurgt om årsagen til forskellen på ideal og virkelighed, svarer de fleste erhvervsledere med økonomiske hensyn. Underforstået: Det koster penge at spare på energien.
Denne opfattelse står i skærende kontrast til al forskning på området, fra Teknologisk Institut over Ingeniørforeningen og Dansk Energi. Her peges på besparelsespotentialer på mellem 10 og 40%, afhængig af tilbagebetalingstiden. Besparelser, der kan omsættes til kolde kontanter på et tidspunkt, hvor dansk produktion og beskæftigelse er under stærkt pres. Der er med andre ord rigtig store økonomiske gevinster at hente i en indsats i virksomhederne, en indsats der vel kan vise sig at blive udslagsgivende for virksomhedens overlevelse i et marked med stigende konkurrence og stigende energipriser.
Men når den økonomiske barriere opleves som virkelig i virksomhederne, må den tages alvorligt. En af mulighederne er at oprette en offentlig lånefond, hvor lånet betales tilbage i takt med, at besparelserne opstår, så virksomheden ikke selv skal have penge op af lommen. En anden er at starte med at ændre motivation og adfærd hos medarbejderne. Det koster ikke noget og kan give markante resultater, som en ny undersøgelse fra 3F peger på. Endelig skal det gøres let og enkelt for den enkelte virksomhed at rykke, og de politiske rammevilkår burde også være mere gunstige for besparelser.
Potentialet er der - hvad venter vi på?
Vi ved det godt, men nu bekræfter en ny undersøgelse fra CONCITO det endnu engang: Der er et kæmpe potentiale for energibesparelser i Danmark, der vil gavne både klimaet, konkurrenceevnen og beskæftigelsen!
Denne gang handler det om små og mellemstore virksomheder, hvor et markant flertal tilkendegiver både ønske om, og vilje til, at gøre en indsats på området, men hvor alt for få - typisk omkring en femtedel, afhængig af indsatstype - rent faktisk gør det. Spurgt om årsagen til forskellen på ideal og virkelighed, svarer de fleste erhvervsledere med økonomiske hensyn. Underforstået: Det koster penge at spare på energien.
Denne opfattelse står i skærende kontrast til al forskning på området, fra Teknologisk Institut over Ingeniørforeningen og Dansk Energi. Her peges på besparelsespotentialer på mellem 10 og 40%, afhængig af tilbagebetalingstiden. Besparelser, der kan omsættes til kolde kontanter på et tidspunkt, hvor dansk produktion og beskæftigelse er under stærkt pres. Der er med andre ord rigtig store økonomiske gevinster at hente i en indsats i virksomhederne, en indsats der vel kan vise sig at blive udslagsgivende for virksomhedens overlevelse i et marked med stigende konkurrence og stigende energipriser.
Men når den økonomiske barriere opleves som virkelig i virksomhederne, må den tages alvorligt. En af mulighederne er at oprette en offentlig lånefond, hvor lånet betales tilbage i takt med, at besparelserne opstår, så virksomheden ikke selv skal have penge op af lommen. En anden er at starte med at ændre motivation og adfærd hos medarbejderne. Det koster ikke noget og kan give markante resultater, som en ny undersøgelse fra 3F peger på. Endelig skal det gøres let og enkelt for den enkelte virksomhed at rykke, og de politiske rammevilkår burde også være mere gunstige for besparelser.
Potentialet er der - hvad venter vi på?
12. april 2010, 22:56 7 kommentar(er) · 7608 fremvisninger
Kommentarer
| delphi 13. april 2010, 15:04 @helios A-kraftmodstanderne fik med vindmøllens og delvis solcellens indtog på energimarkeds scene fornyet håb om a-kraftens endelige. Vi er i disse dage vidne til en satsning på 10 mia til en vindmøllepark ved Anholt (1 Mw kapacitet = 28 mio kr excl netopkobling). Et fuldstændig nyttesløst og aldeles tåbeligt projekt uden samfundsmæssigt gavnlig virkning overhovedet. Netop nu ibrugtages Amagerværkets nye biomassefyret blok som overvejende forbruger halm og træ. Og det har ikke skortet på opreklamering i medier: Et vigtigt skridt i retningen af at gøre København co2-fri. Men det man har gjort ved Amagerværket er faktuelt at opstilles et flisfyr som stort set ikke producerer strøm men en forfærdelig masse fjernvarme af de brændsler som indfyres. Og! Det er det samme hele vejen rundt: Nakskov, Helsingør, Hinnerup, Hadsten osv nedlægger el-produktionen og overgå til halm eller flis som energikilde til fjernvarmeforsyningen. Når man ser bort fra de enorm miljøbelastende tiltag kraftværkerne må tage for at indpasse møllestrømmen. Noget med store el-patroner som dumper møllestrømmen i havet hvis der uventet produceres for meget strøm og kraftværker som indfyrer kul for bare at lægge standby til møllestrømmen udebliver overtager kraftværkerne. Men den virkelige miljøbelastning fra møllerne kommer når kraftværkerne skal producere fjernvarme også når møllerne forsyner! Ergo afbrændes der brændsler for at forsyne byerne med fjernvarme. Og man er fuldt og helt 100 % sikker på møllestrømmens lyksaligheder. Netop det totale fravær af bare de mest simple energiøkonomiske såvel som samfundsøkonomiske overvejelser de udebliver totalt. Biogas: enormt bekostelige systemer som overvejende pumper ubrugelig strøm ud i et el-net uden planlægning overhovedet. Hvor man i øvrigt snyder landbruget for enorme indtægtsmuligheder se http://energiforbrugeren.dk/Joomla1515/index.php?option=com_content&view=article&id=60&Itemid=77 Sol over Dronninglund: Kun fordi vor energipolitik er styret af totalt useriøse fanatiske strømninger som kan promovere symboltiltag uden reel omlægning væk fra fossil energi er sådant et tåbeligt projekt muligt. Herefter pålægges stakkels fjernvarmeforbrugere i Dronninglund nu et solfangerprojekt til 100 mio som skal forsyne byen via sol, varmepumper og el-patroner, som omsætter strøm, når der er overproduktion i el-nettet, til fjernvarme. Det er en så helt igennem useriøs løsning og totalt uden sammenhæng med virkeligheden, og kun et skønmaleri af værste skuffe som nu igangsættes i Dronninglund. Varmeprisen i Dronninglund øges nu selv når statens afgift af den nuværende gasforsyning ikke betales fremover. Men vigtigst de sidste 15 % af varmeforsyningen, hvor skal den komme fra ved en middelvinter. Når man har investeret så mange penge i sol, så kan man jo ikke pålægge fjernvarmebrugerne også at skulle betale og et el-produktionsanlæg hvor spildvarmen kan tilflydes byens fjernvarmenet når det er koldt og energidepoter er løbet tomme fra sol varmepumper osv. Enden på hele det cirkus er at enten afbrændes der gas til produktion af den manglede varme eller opstilles et flisfyr eller halm. Altså bruge en forfærdelig masse penge og så i sidste ende sætte hele den lovede co2 reduktion overstyr ved enten at afbrænde naturgas som kunne producere strøm eller biomasse og også kunne producere strøm. Flis og Halm: Kun disse biobrændsler reducerer co2udledningen men bruges aldeles inkompetent indirekte for at slører aldeles inkompetente og aldeles tåbelige udbygning med møller som isoleret set i et kraftvarmeforsynet energisystem, som det danske øger co2-udledningen. Biobrændsler som faktuelt sløses bort angmass i det danske fjernvarmesystem hvor der var langt bedre måder at bruge denne energiikilde på som kan indsættes efter behov dels til el-produktion med og energi til transport. El-biler, smartgrids, intelligente energisystemer: Igen en sovepude. El-biler og møllestrøm det er jo en and. Det indpasser da ikke noget møllestrøm overhovedet. Og alle andre tekniks fiks som til at tider promoveres at energifanatikere uden bare de mest simple energimæssige forståelser overhovedet. Men beslutningstagere i industri og i det politiske liv lever på disse Anders And løsninger. Løsningen Rygraden i en danske energipolitik som omlægger landet til 100 % vedvarende energi på 10 år er to store a-kraftværker som virker sammen med et termisk varmelager hvor møllerstrøm akkumuleres efter princippet her se  Ikke systemer hvor feks molten salt virker i atomreaktoren men udelukkende hvor strøm fra møller opvarme det termiske varme lager, når dette system virker omkring en massiv udbygning med møller så er det muligt i korte tid at mere end fordoble a-kraftværkets kapacitet og faktuelt genvinde den lagrede strøm. Det termniske varmelager virker sammen med a-kraftværkets dampsystem i samproduktionen med dmapturbiner som også virker til varmeproduktion ved isning i vinterhalvåret til det lunkne vand som cirkuleres til storbyers varmepumper som forbruger massive mængder møllestrøm som også akkumuleres i termiske varmelagre og indsættes til varmeproduktion efter behov så a-kraftværtets kapacitet ikke forbruges til varmeforsyning af fjernvarmenet. Landbruget: I øjeblikket spidses et trængt erhverv af med en lille milliard via i direkte tilskud fra statskassen. Det er i en situation hvor erhvervet råder over enorme indtægtsmuligheder som kan omsættes og tilvejebringes i systemer som koster en brøkdel af de tåbelige energisystemer som iværksættes i dag. Det danske samfund som oplever en markant reduktion i energiudgifter bør minimum tilfører landbrugserhvervet 5 mia ekstra set i forhold til i dag i systemer som disse se Biogas se http://energiforbrugeren.dk/Joomla1515/index.php?option=com_content&view=article&id=63&Itemid=75 Gylle som slosh ice http://energiforbrugeren.dk/Joomla1515/index.php?option=com_content&view=article&id=60&Itemid=77 Isning af gylle for varmeproduktion http://energiforbrugeren.dk/Joomla1515/index.php?option=com_content&view=article&id=59&Itemid=78 Industrien og møllestrøm: industrien kan reducere sine produktionsomkostninger til et minimum via systemer som anvender damp til procesvarme efter princippet her se http://nhsoft.dk/work/Fg21/Feb/fliscimbria.htm En tørreriproces sker nu ved vanddamp feks ved Ålborg portland hvor kul kan erstattes med møllestrøm og store Siemens dampturbiner som øger damp i tryk som er udkogt af det cementslam som i dag sker ved kul, og vanddampen øges i tryk og kondensatenergien afgives i en varmeveksler og tørrerikabinen bliver meget varme og vand udkoges af basismaterialet til cementproduktion. Eller produktioner til gips, spånplader, raffinaderier osv. Selv ved møllestrøm til 3 – 400 kr/mwh kan systemer som disse fordi der sker en mangedobling af energiindholdet i møllestrømmen, via trykforøgelsen af dampen, er virksomhedernes omkostning til energi meget minimale hvorfor de kan animeres til at flytte produktionen efter møllestrømmen og ledigkapacitet på a-kraftværkerne eller strøm fra omliggende landes vandkraft. Samproduktion mellem møller og a-kraft og store varmepumpesystemer som forsyner vore byer med fjernvarme og industrien som forbruger møllestrøm til procesvarme kan fordre meget store udbygninger med vindmøller og minimum 100 Twh/år fra vind, som fremadrettet skal kunne produceres til under 20 - 25 mia evt med møller importeret fra Kina. Mvh Niels Hansen |
Boe Carslund-Sørensen 13. april 2010, 19:39Men når den økonomiske barriere opleves som virkelig i virksomhederne, må den tages alvorligt. En af mulighederne er at oprette en offentlig lånefond, hvor lånet betales tilbage i takt med, at besparelserne opstår, så virksomheden ikke selv skal have penge op af lommen. Martin Lidegaard Giv mig en eneste god grund til, at jeg som skatteyder skal løbe risikoen, så erhvervsvirksomheder kan blive mere konkurrencedygtige! Hvis virksomhederne føler, at de ikke har lånemuligheder til drifts- og energioptimering, fordi bankerne ikke vil udlåne penge til sådan projekt, så var det måske en ide, at kigge på den politiske og økonomiske virkelighed. Mener du, Martin Lidegaard, at det energipolitiske klima er stabilt nok til, at virksomhederne og bankerne med sikkerhed kan beregne de økonomiske konsekvenser af en investering i energieffektivisering? Vil en gennemgang af de historiske fakta ikke afsløre, at når virksomheder eller befolkningen netop gør de tiltag, som der ønskes fra politisk hold, så ændrer politikerne spillereglerne ved f.eks. en øget afgiftsbelægning, så der stadig kommer det ønskede provenu i statskassen. |
Boe Carslund-Sørensen 15. april 2010, 16:20Martin Lidegaard, Formand, CONCITO - Danmarks grønne tænketank Der har for nylig været en debat omkring Cepos' rapport om vind-el's andel af det danske elforbrug, og i den sammenhæng blev Cepos skudt i skoene, at rapporten var betalt af amerikanske kul og olie interesser. For at fortsætte i sammen spor kunne det være rart, at få oplyst om CONCITO / Martin Lidegaard også føler sig bundet af deres økonomiske partnere i de udmeldinger CONCITO kommer med. |
| Hugin 16. april 2010, 21:19 Martin Lidegaard, hvordan kan det gavne konkurrenceevnen (og beskæftigelsen) at foretage energiinvesteringer, der ikke er økonomisk rentable? Faktum er at det vil forværre konkurrenceevnen og koste arbejdspladser - det er jo også derfor virksomhederne ikke kaster sig ud i det. Det hjælper ikke at lade skatteyderne betale regningen - DKs brandbeskatning af alt og alle er i forvejen en dræbende gift for både konkurrenceevne og beskæftigelse. |
| Jens Husbjerg 23. april 2010, 19:31 Kære Hugin, Martin Lidegaard er ude i et godt ærinde men følsomt emne. Flere undersøgelse bekræfter at danske virksomheder bliver nød til at trimme produktionen og energiforbruget fordi det slår positivt ud på bundlinjen. Lønninger kan vi ikke konkurrere på, produktionsudgifterne stiger og produktiviteten er faldende i forhold til udlandet og industriproduktionen flytter til udlandet pga. forringelse i konkurrencen. Det er derfor en illussion at Danmark alene kan leve af vidensproduktion. Vi bliver nødt til at have en veltrimmet egenproduktion; en kritisk masse, ellers vil innovation og produktudvikling også søge mod udlandet. Endelig vil energipriserne og afgifter stige med statsgaranti større takst i vores del af verdenen end de hårdeste konkurrenters vil. F.eks. medicinal, vindmøller, slagterier mv. Hvad tror du der sker hvis de alle forsvinder? Derfor er nedbringelse af energiforbruget - som i virksomhederne udgør næsten 30 % af det samlede energiforbrug en vigtig parameter at tage i spil. Mvh. Jens Husbjerg www.CO2Hunter.com |
Boe Carslund-Sørensen 23. april 2010, 21:45Det er derfor en illusion at Danmark alene kan leve af vidensproduktion. Vi bliver nødt til at have en veltrimmet egenproduktion; en kritisk masse, ellers vil innovation og produktudvikling også søge mod udlandet. Jens Husbjerg Det er en endnu stører illusion, at det danske samfund kan leve af, at fodre (hunden) skatteyderne med sin egen hale. Fri os fra tilskudsordninger og omlæg skatte- og afgiftspolitikken, så den reelt understøtter den udvikling vi ønsker. Tilskudsordningerne er resultatet af en forfejlet skatte- og afgiftspolitik. Både erhvervslivet og private husstande kan godt klare, at tilpasse sig fremtiden. Hvis ikke det politiske system hele tiden spænder ben. |
delphi 24. april 2010, 17:20Det er derfor en illussion at Danmark alene kan leve af vidensproduktion. Vi bliver nødt til at have en veltrimmet egenproduktion; en kritisk masse, ellers vil innovation og produktudvikling også søge mod udlandet. ja! lige netop og så fuldt og helt overse muligheden for at producere energien miljø neutralt. Nej øge omkostningen for det samlede samfund ved en tyrkertro på at isolering og energi besparelse er vejen frem. |
Deltag aktivt i debatten om artiklen Der er store penge at spare i en klimaindsats:
Lignende indhold
| Nyheder | Dato |
| Skibsfarten mødes for at spare på energien | 17-05-2011 19:58 |
| Ekstra metro kan spare 100.000 tons CO2 | 06-05-2011 10:40 |
| Firmaer kan spare store summer på energiforbedringer | 13-12-2010 08:51 |
| Ulande skyder på USA's klimaindsats | 07-12-2010 19:42 |
| Ny lampe kan spare 1/3 af Danmarks energi til gadelys | 24-03-2010 05:28 |
| Debatter | Svar | Seneste indlæg |
| Vi kan ikke spare energi! | 28 | 11-07-2016 08:23 |
| Undersøgelse om folks villighed til at spare på energien | 1 | 17-11-2008 12:16 |