Husk mig
▼ Indhold

Efter Fukushima

Af Martin Lidegaard, Formand, CONCITO - Danmarks grønne tænketank

Mens vi stadig går med tilbageholdt åndedræt og afventer den endelige melding om katastrofens omfang i Japan, kan der være god grund til at overveje hvilken betydning ulykken kan og bør få på vores breddegrader. Tre spørgsmål presser sig på: Er atomkraft nu dømt ude som CO2-fri energileverandør? Har vi de fornødne alternativer, hvis klimaet skal overleve? Hvad vil der i praksis ske?

Svaret på det første spørgsmål er givetvis ja. Ulykken har udstillet de to største svagheder ved a-kraft som energiform: 1. Hvis katastrofen indtræffer, og det ved vi nu at den kan, er de menneskelige risici ufattelige. 2. Ulykken har også vist, hvilke enorme økonomiske risici, der er forbundet med investeringer i a-kraft. Netop derfor har ingen private investorer i mange år villet røre ved a-kraft uden statslige garantier. Både risikoen for ulykker og de Joachim von And agtige summer der skal bruges til dekommissionering (nedlæggelse) af værkerne betyder, at a-kraft simpelthen ikke er rentabelt uden massive statstilskud. Det har Fukushima nok engang dokumenteret.

Svaret på det andet spørgsmål er heldigvis også ja. Der eksisterer efterhånden et utal af rapporter, analyser og scenarier - fra Klimakommissionen til Roadmap 2050 - der alle dokumenterer, at det er fuldt ud realistisk at basere overgangen til det fossilfrie samfund på energibesparelser og vedvarende energi. Det er oven i købet en god forretning.

Alligevel er svaret på det tredje spørgsmål tvivlsomt. Et kvalificeret gæt er, at en lang række eksisterende a-kraftværker i EU og andre steder vil blive i drift så længe, det overhovedet kan forsvares, om ikke andet fordi det er så dyrt at lukke dem. Til gengæld er det svært at se for sig, at a-kraften skulle komme til at udgøre en større del af verdens energimix end de nuværende 16 %. Lysten til at åbne nye a-kraftværker og påtage sig både de politiske og økonomiske risici må efterhånden være begrænset hos de fleste politiske beslutningstagere.






4. april 2011, 13:36 4 kommentar(er) · 5801 fremvisninger

Kommentarer
delphi 5. april 2011, 00:41
Vi forbruger 60 – 70 Twh pr år til opvarmning af boligmassen og så bruges der 33- 34 Twh el årligt.

Det koster jo ingenting til energiindkøb af olie, kul og naturgas. 100 Twh koster omkring 18 - 20 mia fra kul og naturgas.

At spare et par Twh om året til boligopvarmning det kan der ikke forrentes og afskrive noget som helst med, når alle de konflikter energisystemet afstedkommer som netop ikke udfaser den sparede energi forbrugsstedet foretog via nye vinduer isolering mm.

Det der koster og forurener i danmark det er når vi begynder at sparer på energi, eller producerer co2 fri energi (møller)...

Det er de til alle tider tåbelige systemer som skal omsætte det øgede brændsels forbrug som gennemløber de energirigtige systemer, når alle de energirigtige systemer falder over hinanden med alle de flaskehalsproblemer de afstedkommer som øger energiforbruget.
AndersP 5. april 2011, 12:53
Hej Delphi
Jeg er ved at lave et projekt om klimaforandringerne. Og ville høre om du havde nogle gode ideer eller vigtige emner
Tak på forhånd
Anders P.
Boe Carslund-Sørensen 5. april 2011, 16:34
Martin Lidegaard

Tak for sidst på Christiansborg.

Jeg tror desværre ikke på, at der er nok biomasse på kloden til, at vi kan undvære kernekraft.

Jeg tror heller ikke på, at et skifte fra fossile brændsler til biobrændsler vel medføre en CO2-reduktion, det sidste undersøgelser viser faktisk, at biobrændsler udleder mere CO2 pr. produceret kWh end f.eks. kul.

Jeg tror heller ikke på, at vi vil få en mere stabil energiforsyning ved at skifte fra fossile brændsler til biobrændsler.

Jeg tror heller ikke på, at vi kan få de ønskede energibesparelser, når Energi(bjørne)tjenesten stadig betragter elforbrug som skurken, men vi kunne nok opnå nogle besparelser på afbrænding af både fossile brændsler og biobrændsler, hvis vi blev bedre til at udnytte den spildvarme, der i dag bortventileres.

Jeg kan ikke få øje på, at en udbygning af et traditionelt fjernvarmesystem kan medvirke til at løse problemerne hverken på energi området eller med at reducere CO2-udslippet.
helios 11. april 2011, 10:09
Martin Lidegaard er ude med konklusioner, inden der foreligger en rapport om konsekvenserne af tsunamiens hærgen på Fukushima-værkerne - det er useriøst og det synes som om Lidegaard blot får sine fordomme bekræftet.
De "ufattelige" lidelser som han nævner har en forkert adrfesse, idet det må være tale om tsunamiens ofre, der beløber sig til ca. 30.000 dødsfald og ufattelig mange materielle ødelæggelser. men det er Fukushima, der får al omtale.
Hvir man tænker sig om, så vil Japan fortsætte deres atomprogram med nye værker og opførelse af reprocessingsnlægget.
Det samme vil mange andre lande, blot ikke i områder, hvor der er risiko for jordskælv og tsunamier! En fordobling af det nuværende kapacitet vil måske forsinkes nogle få år, men de fortsætter uden tvivl, når det går op for politikerne, at atomenergien ikke kan erstattes af den ustabile VE.
M. Lidegaard undlader at sammenligne stomenergien med andre energikilder, her viser al statistik, at pr. produceret kWh ligger atomenergien bedst af alle. I den vestlige verden er der flere dødsfald fra vindenergien end fra reaktorulykker. At atomenergien sparer tusindvis af for tidlige dødsfald årligt kloden over er godt belyst. Det skyldes sundhedseffekter fra lavere udslip af mikropartikler, NOx, CO2 og tungmetaller.
At man finder fejl i Tepcos håndtering er der ingen tvivl om, men det må man så lære af så fremtidig reaktordrift bliver endnu mere sikker - til gavn for miljø og klima.
Deltag aktivt i debatten om artiklen Efter Fukushima:

Husk mig

▲ Til toppen
Afstemning
Hvordan vil Coronakrisen påvirke klimadebatten?

Mindre opmærksomhed om klima

Ingen større påvirkning

Øget opmærksomhed om klima

Andet/Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2020 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik