Klimadebat.dk Dansk forum om klima og energi
Ekstra FN-møde skal bane vejen for klimaaftale
Allerede til april inviterer FN igen til klimamøde. Der bliver tale om en samling på fem dage i Bangkok i Thailand, og hensigten er blandt andet at gøre vejen frem mod en afløser for Kyoto-aftalen mindre bulet.
Topforhandlere fra 200 lande mødes i Thailand, men det er ikke den sidste forberedelse før det store FN-topmøde i november/december i Sydafrika. Allerede i juni afholdes et for længst planlagt møde i Bonn i Tyskland, og det forventes – skriver Businessgreen.com – at der bliver endnu et forberedende møde, inden det går løs i Durban i Sydafrika.
Bangkok-mødet skal foruden diskussionen om en ny, global klimaaftale gå i detaljer med den fond til udviklingslandene, som der blev enighed om ved det sidste FN-topmøde i Mexico.
Forudsætningen for at finde en effektiv afløser for Kyoto-aftalen er ikke blot, at mange ulande, inklusive Kina, går positivt ind i dialogen, men især skal USA forpligte sig. USA er ikke medunderskriver på Kyoto-aftalen. Og optimismen er ikke steget, efter at præsident Obama i sin tale til nationen for leden undlod at nævne den globale klimaudfordring og næsten samtidig fik en opsigelse fra en af sine centrale klimarådgivere, Carol Browner.
Kilde: Publikum Kommunikation
31. januar 2011, 08:48 0 Kommentarer · 2685 Fremvisninger ·
Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne nyhed.
Deltag aktivt i debatten om nyheden Ekstra FN-møde skal bane vejen for klimaaftale:
Lignende indhold
▲ Til toppen
Afstemning
Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.