Hvis du droppede elektriciteten i dit hjem, måtte du vinke farvel til blandt andet computer, musikanlæg, køleskab, tv, lamper, støvsuger, opvaskemaskine og mikrobølgeovn. Sådan er der masser af mennesker, der lever den dag i dag. Omkring 1,5 milliard mennesker rundt om i verden har stadig ikke elektricitet i deres huse.
Det er ikke mere end cirka 100 år siden, at man fandt ud af at producere elektricitet, der kunne bruges i boligen og i virksomhederne. Indtil da brugte man stearinlys og petroleumslamper til belysning. Man vaskede tøj i hånden. Man gjorde rent med koste og klude i stedet for støvsuger. Strygejernet blev varmet op med koks og man købte ofte ind, for maden kunne ikke holde sig så godt uden køleskab og fryser.
I 1910 havde hver femte familie i Danmark elektricitet i huset. Det var primært hos familier, der boede i byerne, og der var ikke så mange apparater, der brugte elektricitet dengang. Elektrificeringen af Danmark slog først rigtig igennem i 1920-erne. I dag har de fleste mennesker elektricitet her i Vesten. Og vi bruger meget af den. En familie på to voksne og et barn, der bor i hus uden elvarme, bruger typisk cirka 4.500 kWh om året. En familie, der bor i lejlighed, bruger typisk cirka 2.600 kWh per år. Det er selvfølgelig grove tal. Det har stor betydning, hvilke energivaner man har, og hvor stor boligen og familien er. Dertil kommer al den energi, der går til at producere stort set alt fra fjernsyn til blyanter, sko og tøj.
Unge mellem 13 og 19 år bruger i øvrigt hver især omkring 20 procent mere energi end voksne.
Elektriciteten er der ikke bare. Den skal fremstilles. Man kan producere elektricitet ud fra mange forskellige energikilder. Elektriciteten kan for eksempel komme fra vindmøller, kraftværker, kernekraftværker eller solceller. Når elektriciteten er produceret, skal den ud til forbrugerne. Her i Danmark har vi et meget velfungerende elnet, som sørger for, at elektriciteten let kommer ud til huse og arbejdspladser og fabrikker. I Danmark er der 16 centrale kraftværker, som i mange år har leveret det meste af den elektricitet, vi bruger. Disse store kraftværker ligger i havnebyer, så de har let ved at modtage det brændsel, som de bruger mest af – nemlig kul, der kommer med skibe. Vi har også omkring 415 decentrale kraftvarmeværker. De producerer typisk både
fjernvarme og el.
Vi handler blandt andet el med Norge, Sverige og Tyskland. Når vi mangler elektricitet, køber vi den hos de andre lande, og når vores produktion er højere end forbruget, kan vi sælge af elektriciteten.
I fremtiden vil vi komme til at diskutere, hvilke energiformer der skal sikre, at vi fortsat har elektricitet i huset. Og vi vil også komme til at diskutere, hvordan vi kan nedsætte vores forbrug af el.
SpørgsmålSkal vi have en melding hver uge om, hvor meget el vi har brugt? Så vil vi hurtigt opdage, hvis vi pludselig begynder at bruge mere elektricitet end normalt. Skal der være et loft over, hvor meget elektricitet vi hver især må bruge? Og hvis vi overskrider, er prisen så meget høj for det ekstra forbrug?
Tankeeksperiment: Hvad sker der med elforbrug og elforsyning i fremtiden?Det er svært at forestille sig, at vi ikke vil bruge elektricitet i fremtiden. Det er nok lige så utænkeligt som at gå væk fra at bruge hjul på biler.
Elektricitet er en energiform, som er blevet en forudsætning for vores måde at leve på med alle mulige tekniske apparater i både hjemmet, på arbejdet og for eksempel på hospitaler.
En større del af fremtidens elektricitet vil sandsynligvis komme fra vindmøller og solceller. Det vil betyde, at vi kan skære ned på kraftværkernes forbrug af blandt andet olie, kul og naturgas.
Hvis vi for alvor trapper vores olieforbrug ned, bliver det også nødvendigt at udvikle transportmidler, som kan køre på andet end
benzin og
diesel. I dag dækker olien cirka 40 procent af vores samlede energiforbrug i Danmark, og her sluger alene transporten mere end halvdelen af al denne olie. Det kan nye energirigtige transportmidler være med til at rette op på. Det kan være elektriske tog, sporvogne, trolleybusser og biler, der kører på el eller brint.
Der vil sandsynligvis også blive udviklet flere og flere apparater, der kan klare sig med mindre energi, end dem vi kender i dag. Vi har allerede A-pærer, hvor man for eksempel kan erstatte en 60 watt glødepære med en 15 watt A-pære. Og man kan sandsynligvis komme endnu længere ned i energiforbrug med nye diodepærer, som bruger meget lidt el samtidig med, at de holder længere. Hvor en glødelampe typisk holder i omkring 1.000 timer, så kan en diodelampe holde i op til 100.000 timer. Det svarer til 11 år, selv om lampen er tændt hele døgnet rundt.
I boligerne vil der sikkert også komme intelligente computersystemer, som hele tiden registrerer, hvordan det går i huset og med husets apparater. Disse systemer sørger for at skrue op og ned for varmen på de rigtige tidspunkter. De regulerer lyset og slukker for eksempel, hvis der ikke er bevægelse i et rum.
Endelig kommer vi temmelig sikkert til at lægge vores vaner om, så vi kan bruge elektriciteten, når den er let at producere fra for eksempel vindmøller og solceller. Det koster energi og penge at lagre den. Det er mere effektivt bare at bruge den, når den er let at ”høste”. Her kan forbrugerne lave aftaler med kraftværkerne om, at der gerne må slukkes for elektriciteten til fryseren i op til fire timer – det kan maden nemlig godt holde til. Vaskemaskinen kan for eksempel udstyres med en føler, så den ”ved”, hvornår det kan betale sig at bruge elektricitet til at vaske. Eller varmtvandsbeholderen kan vente med at opvarme vandet, til der er rigeligt med energirigtig og billig elektricitet. Det betyder, at du ikke altid kan være sikker på, at der er varmt vand i vandhanen, når du har lyst til et bad. Men så får du måske en varmtvandsbeholder, der både kan anvende olie og el. Når elprisen er lav, bruger beholderen el, og når elprisen er høj, bruger den olie.
Spar på energienGamle apparater bruger typisk mere energi end nye. Man kan derfor ofte spare en del energi ved at skifte fryser, køleskab eller vaskemaskine ud med nye energibesparende modeller.
Mange af apparater i hjemmet bruger energi, uden at vi tænker over det. Tørretumbleren kan for eksempel være en af hjemmets grådigste energislugere. Hvis den bruges til al vasketøjet, kan forbruget være over 1.000 kWh per år. En kWh koster typisk 1,60 kr. Tørretumbleren kan altså godt bruge 1.600 kr. om året til at tørre tøj.
Hvis man har mange apparater på standby kan det give et højt elforbrug. I en familie med teenagebørn med meget elektronisk udstyr på værelserne og eventuelt et hjemmekontor kan standbyforbruget godt overstige 1.000 kWh per år.
Elvarme kan være en dyr måde at opvarme boligen på. En ekstra elradiator i et værksted eller på et værelse kan forøge elforbruget med flere tusinde kilowatttimer på et år. Også elgulvvarme, elvandvarmere og håndklædetørrer kan få forbruget til at stige.
Sådan fordeler energiforbruget sig i et enfamiliehus uden elvarme:
Vaskemaskine og tørretumbler: 16 procent
Madlavning: 9 procent
Køleskab og fryser: 13 procent
Belysning: 19 procent
Underholdning (tv, stereo, pc): 8 procent
Opvaskemaskine: 7 procent
Diverse (støvsuger, hårtørrer): 12 procent
Fyr, cirkulationspump med mere: 16 procent
Elforbruget i køkkenetEn stor del af det samlede elforbrug bliver brugt i køkken og bryggers, men der er mange penge at spare, hvis du følger en række helt enkle råd. Mange familier kunne halvere deres elforbrug, hvis de fra den ene dag til den anden skiftede alle deres apparater ud til de mest energieffektive modeller. Det er dem, der har energimærke A++, A+ og A. Her er nogle enkle råd til at nedsætte elforbruget i køkkenet.
Gryden skal passe til kogepladens størrelse. Grydens bund skal desuden være plan. En skæv grydebund kan forøge forbruget med op til 50 procent. Læg låg på gryden og spar på mængden af vand, når du for eksempel koger grønsager.
Ovnen bruger meget energi. Sæt derfor flere retter i ovnen samtidig, hvis de skal have samme temperatur. Sæt maden ind i den kolde ovn og indstil på den temperatur retten skal have. Ved stege- eller bagetider over 30 minutter kræves der som regel ikke mere tid. Sluk ovnen 5-10 minutter før retten er færdig. Så udnytter du eftervarmen.
En elkedel er et meget effektivt energispareapparat. Så brug din elkedel, når du skal koge vand. Den bruger kun halvt så meget energi, som når du koger vand i en gryde. Kog kun det vand du har brug for. Sørg for at afkalke kedlen jævnligt. For meget kalk på varmelegemet øger energiforbruget og den tid, det tager at koge vandet.
Køleskab og fryser skal være kolde – men ikke for kolde. Temperaturen i køleskabet skal være plus 5 grader og i fryseren skal den være minus 18 grader. For hver grad temperaturen er koldere koster det 2-5 procent mere i energiforbrug. Tø frosne varer op i køleskabet. Så udnytter du noget af kulden. Lad ikke døren stå åben for længe. Så trænger der varm luft ind, og det kræver energi at køle den ned.
Opvaskemaskine. Skrab bare madrester af tallerknerne og skyl dem ikke af under rindende vand. Sæt det snavsede service ind i opvaskemaskinen med det samme. Står det og tørrer ind på køkkenbordet, skal der bruges et længere program og eventuelt højere temperatur for at få opvasken ren og så stiger energiforbruget. Fyld maskinen helt før du tænder.
OrdbogElElektricitet er ladede partikler, der bevæger sig sammen i en bestemt retning. Det kan for eksempel være negative elektroner, der bevæger sig fra en negativ pol til en positiv pol i en kobberledning. Eller det kan være ioner, der bevæger sig i væsker inde i et batteri.
WattForkortes W. Det er en måleenhed for det enkelte apparats effekt.
KilowattBetyder 1.000 watt
kWhBetyder kilo-watt-timer, hvor “h” står for “hour” på engelsk - altså time på dansk. Når vi betaler for elektriciteten, betaler vi for den tid, vi bruger energien. Vores elforbrug gøres op i kilo-watt-timer – altså kWh. Hvis du har en 60 watt pære tændt i 1.000 timer, bruger den 60 kWh.
KraftværkEt kraftværk producerer el, ved hjælp af dampturbiner. Ved hjælp af et brændkammer varmer man vand op i en stor dampkedel. Vandet bliver til damp, som varmes yderligere op til 550 grader under stort tryk. Kedlen står i forbindelse med et andet kammer, hvor temperaturen og trykket er lavt. Det kalder man kondensatoren. Dampen vil helt af sig selv suse hen til kondensatoren i rasende fart. Dampens bevægelse er næsten som den vind, der driver en vindmølle. Her driver dampen bare en turbine på kraftværket. Turbinen driver en generator som producerer elektricitet. I kondensatoren bliver dampen til vand igen – og nu kan det bruges til endnu en tur i kedlen. Man er nødt til at bruge kølevand for at få den lave temperatur i kondensatoren. På kraftværkerne bruger man typisk havvand til at køle med. Derfor ligger kraftværkerne også ved vandet.
KraftvarmeværkKraftvarmeværker producerer både el og varme i form af fjernvarme. Når fjernvarmevandet løber hen til boligerne, er det 80-100 grader varmt. Undervejs taber det lidt varme fra rørene i jorden. I husene bliver fjernvarmevandet afkølet, fordi det afgiver sin varme i radiatorer eller i varmeveksleren, som opvarmer brugsvandet. Når fjernvarmevandet igen løber tilbage til kraftvarmeværket er det køligt, og nu kan det bruges som kølevand i dampturbinen, der producerer elektricitet. Her bliver det så igen varmet op og kan sendes tilbage til boligerne. På den måde løber vandet hele tiden frem og tilbage, mens det samtidig transporterer varme. Der er både store centrale kraftvarmeværker og mange mindre decentrale kraftvarmeværker.
Kilde: SEAS-NVE