Klimadebat.dk Dansk forum om klima og energi
Energiagentur: 3,5 grader varmere inden 2035
3,5 grader – så voldsom er den globale temperatur steget i 2035, hvis ikke verdens regeringer fjerner tilskud til fossilt brændstof og i stedet støtter fornybare energikilder, udtaler Det Internationale Energiagenturs cheføkonom i denne uge.
Hvis energipolitikken fornys, vil temperaturstigningen kunne holdes nede på de to grader, der blev sat som grænse under klimatopmødet i København sidste år.
Advarslen kommer fra cheføkonom Fatih Birol kun et par uger før det næste FN-klimatopmøde, der finder sted i Cancun i Mexico fra 29. november, skriver den amerikanske avis Christian Science Monitor.
”Den vigtige opgave for regeringerne bliver at beslutte, om de vil understøtte fornybare energikilder i fremtiden. Det kunne være dårlige nyheder for energisikkerheden og klimaforandringerne, hvis ikke de gør det,” siger cheføkonomen i et telefoninterview med avisen.
Kilde: Publikum Kommunikation
12. november 2010, 22:40 0 Kommentarer · 2085 Fremvisninger ·
Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne nyhed.
Deltag aktivt i debatten om nyheden Energiagentur: 3,5 grader varmere inden 2035:
Lignende indhold
▲ Til toppen
Afstemning
Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.