Husk mig
▼ Indhold

Er Danmark et foregangsland i kampen mod klimatruslen?

Af Hans Branner
Artiklen er en del af kapitlet Klimapolitik er verdenspolitik, der har været trykt i lærebogen Klima (AT-tema) fra 2009.

< Omstillingen i nationale samfundIndholdsfortegnelseMilepæle i kampen mod klimatruslen >


Er Danmark et foregangsland i kampen mod klimatruslen?

Danmark står i 2009 som vært for et klimatopmøde, der af mange anses for en afgørende prøve på, om der på globalt plan er tilstrækkelig vilje til at gøre noget effektivt for at bekæmpe den globale opvarmning. Når den danske regering har valgt denne rolle – og fået den tildelt – afspejler det, at Danmark traditionelt gerne har villet stå som et foregangsland, der selv yder en markant indsats. Men hvor meget har vi egentlig at bryste os af?

Da VK-regeringen tiltrådte i november 2001, lod den kort efter 250 medarbejdere i miljøministeriet fyre. Det var et led i en kraftig reduktion af miljøbevillingerne, der også ramte den betydelige miljøstøtte, Danmark hidtil havde ydet i østeuropæiske lande og i ulandene. Udbygningen med alternativ energi gik stort set i stå, bl.a. fordi opførelsen af planlagte havvindmølleparker blev stoppet. Den nye regering overvejede endvidere ikke at ratificere Kyoto-protokollen, der var blevet underskrevet fire år tidligere. Man mente, at den 21%’s reduktion, Danmark havde forpligtet sig til over for de øvrige EU-lande, var alt for høj, og at den burde genforhandles, inden Danmark kunne godkende protokollen. På dette punkt måtte regeringen imidlertid bøje sig for internationalt pres. Men efterfølgende søgte den at udnytte de muligheder, aftalen gav for at ‘købe sig til’ reduktioner i udlandet gennem private virksomheders investering i miljøforbedringer i især ulandene.

Den nye linje i miljøpolitikken blev af VK-regeringen udråbt som et opgør med den tidligere socialdemokratiske miljøminister Svend Aukens ‘miljøimperium’. Man hævdede, at Auken og hans ministerium op gennem 1990’erne havde tiltaget sig alt for stor magt, og at de penge, der blev brugt, ikke gjorde tilstrækkelig nytte. Og så var den borgerlige regering tilhænger af en større markedsstyring og derfor modstander af bl.a. den hidtidige offentlige støtte til vindmølleindustrien.

Ændringerne kunne ikke undgå at rokke ved det image af Danmark som foregangsland, der var blevet opbygget gennem årene, især under SR-regeringen. Fra 1993 til 2001 gik Danmark fra at dække 4% af sin elektricitet med alternativ energi til, at næsten 28% blev dækket fra de CO2-neutrale kilder, en europæisk rekord på dette område. På topmødet i Kyoto i 1997 sloges Auken åbenlyst med amerikanerne for at sikre en bedre aftale, hvilket gav verdensomspændende medieomtale. Og inden for EU forpligtede SR-regeringen sig til en forholdsvis høj reduktionsprocent for at lette forhandlingerne om fordelingsnøglen mellem medlemsstaterne. Efter regeringsskiftet var der derimod ikke længere tale om, at Danmark søgte at være i front internationalt. Den nye kurs blev understreget af, at miljøskeptikeren Bjørn Lomborg blev udnævnt til direktør for et nyt miljøinstitut, hvis opgave var at lave økonomiske analyser af fordele og ulemper ved forskellige miljøtiltag.

Men fra midten af årtiet blev kursen igen lagt om. Statsminister Anders Fogh Rasmussen, der offentligt havde betvivlet den menneskeskabte drivhuseffekt, blev i løbet af et år forvandlet til en ivrig miljøforkæmper. Den konservative Connie Hedegaard blev hevet ind som ny miljøminister, og hun ønskede igen at placere Danmark som foregangsland. Prominente udenlandske politikere blev inviteret til Grønland, for at de ved selvsyn kunne observere indlandsisens hastige nedsmeltning. Og både Hedegaard og Fogh Rasmussen fremhævede, ikke mindst over for amerikanerne, at Danmark i de sidste 25 år havde haft en BNP-vækst på 70%, uden at energiforbruget var øget. I starten af 2007 præsenterede regeringen planen ”En visionær dansk energipolitik 2025”, hvorefter andelen af vedvarende energi skulle fordobles, og planen fastsatte et mål om, at energibesparelser årligt skulle udgøre 1,25% frem til år 2025. Et resultat af den nye kurs var endelig, at det i februar 2008 lykkedes at nå til enighed med oppositionen om en energiaftale, der bl.a. igen satte gang i opførelsen af nye vindmølleparker.

Om Danmark så i dag kan kaldes et foregangsland, er der imidlertid langt fra enighed om. Som et stort minus må konstateres, at vi har svært ved at leve op til Kyoto-forpligtelserne. I sidste halvdel af 1990’erne skete der en kraftig reduktion i den danske CO2-udledning, men siden 2000 er denne udvikling vendt – i de senere år endda med tendens til en ny stigning i tallene. Modsat en række andre europæiske lande vil Danmark derfor næppe på egen hånd kunne nå de aftalte mål i 2012, men må satse på de såkaldte fleksible mekanismer om køb af reduktioner fra andre lande.

< Omstillingen i nationale samfundIndholdsfortegnelseMilepæle i kampen mod klimatruslen >






 0 kommentar(er) · 4168 fremvisninger

Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne artikel.

Deltag aktivt i debatten om artiklen Er Danmark et foregangsland i kampen mod klimatruslen?:

Husk mig

Lignende indhold
Artikler
Milepæle i kampen mod klimatruslen
NyhederDato
It-forbruget sinker kampen mod global opvarmning18-05-2009 10:52
Kina satser på elbiler i kampen mod CO204-05-2009 10:39
DebatterSvarSeneste indlæg
Klima Kampen204510-11-2024 08:54
Kampen mod støj kan ikke følge med fremtidens togtrafik026-09-2022 16:46
Foredrag af Jens Hesselbjerg Christensen, IPCC om klimatruslen019-11-2014 15:12
Danmark står alene i CO2-kampen228-11-2011 16:22
"Kampen om klimaet" på TV 2 News1707-01-2010 23:54
▲ Til toppen
Afstemning
Hvordan vil Coronakrisen påvirke klimadebatten?

Mindre opmærksomhed om klima

Ingen større påvirkning

Øget opmærksomhed om klima

Andet/Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2020 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik