Er sandheden ubekvem ...

Af Sebastian H. Mernild, klima- og polarforsker (Ph.D.) ved Los Alamos National Laboratory, New Mexico, USA.

Den offentlige klimadebat har ofte, uheldigvis, været præget af katastrofescenarier, hysteri, overdrivelser, dommedagsprofetier, religiøs ildhu samt antaget proportioner af heksejagt. Sidstnævnte, senest specielt imod FN’s klimapanel, IPCC. Elementer, der alle er uhensigtemæssige og ødelæggende for den objektive debat.
Herudover er det bekymrende, at den konstruktive debat om global opvarmning afspores af debattører og lobbyister, der konstant betvivler drivhusteorien uden faglig pålidelighed og med løst underbyggede argumenter. Personer, der gør debatten til en politisk ideologi. Den offentlige klimadebat bør ikke domineres af uvidenskabelige argumenter, men derimod tage udgangspunkt i naturvidenskabelige fakta.

FN’s klimapanel har gennem længere tid været fortaler for drivhusteorien, og med panelets seneste vurderingsrapporter fra 2007 (The Fourth Assessment Report (AR4), som indeholder fire seperate rapporter) indikeres det, hvordan forholdene pt. er (det vil sige var frem til cirka 2005), og hvordan de kan udvikle sig her på kloden ved en fortsat udledning af klimaforstyrrende drivhusgasser.
Senest er det kommet frem, at enkelte af disse rapporter indeholder små fejl (lad os kalde dem problemområder), og enkelte af panelets hovedforskere (-forfattere), ansat ved det britiske University of East Anglia, er blevet beskyldt for bl.a. at have holdt data hemmelige for kritikere og for at holde kritiske forskere ude af klimapanelet, hvilket selvfølgelig er uacceptabelt, da videnskabens princip om åbenhed er blevet brudt. Af problemområder i AR4, der ikke bygger på saglighed, kan for eksempel nævnes:

Disse problemområder til trods, så rokkes der ikke ved hovedkonklusionerne i FN-rapporterne: Klodens menneskeskabte drivhusgasser er med 90 procent sandsynlighed hovedårsagen til de igangværende klimaforandringer. Ydermere er det siden 2007, gennem forskellige videnskabelige studier, løbende blevet bekræftet, at konklusionerne fra FN’s klimapanel er reelle, og at disse udgør en massiv udfordring, bl.a. i form af en trussel mod vores levevis.
Til trods herfor bliver den offentlige klimadebat til stadighed afsporet af en stærk alliance af ideologisk drevne debattører, der afviser drivhusteorien af princip (og samtidig, i større eller mindre omfang, støtter teorien om solen og den kosmiske forbindelse), og lobbyister fra selskaber i den fossile energiindustri (specielt i USA og sandsynligvis i Kina), som placerer deres klienters kortsigtede økonomiske interesser over den bredere offentligheds interesser. Begge disse grupper har bl.a. sandsynligvis til formål at forsinke en global politisk klimaaftale ved at så tvivl om drivhusteorien og ved at miskreditere og drive heksejagt på bl.a FN’s klimapanel og panelets ledende forskere.

Klimabenægterne må selvfølgelig synes, hvad de vil. Men på et tidspunkt må der trækkes en streg, da det ikke længere er acceptabelt at give klimabenægtere den spalteplads, de til stadighed har i mange medier. Dette kan for eksempel sammenlignes med, at der ikke længere gives spalteplads til personer, der hævder, at rygning ikke skader helbredet.
Klimaforskning er en kompleks videnskab, og rigtig mange forhold og sammenhænge er endnu ikke belyst. Det betyder ikke, at man ikke skal anerkende de fysiske forhold, som er videnskabeligt belyst, selvom disse må forekomme at være ubekvemme for nogle.


(klummen er udelukkende udtryk for skribentens egen holdning)