Husk mig
▼ Indhold

Er temperaturen faldende?

Af Sebastian H. Mernild, klima- og polarforsker, Ph.D., Los Alamos National Laboratory, New Mexico, USA

For ikke så længe siden blev jeg under en klimadebat konfronteret med, at klodens middeltemperatur over det sidste tiår var faldende, og at vi ikke skulle bekymre os om den globale opvarmning. Det er rent hysteri, blev der sagt. Men er det sandt, at temperaturen er faldende?

Faktisk ikke – det er usandt, at temperaturen har været faldende over det sidste årti. Analyser af de globale middeltemperaturdata fra såvel NASA/GISS og NOAA/NCDC-ESRL viser begge en gennemsnitlig stigning over de seneste fem årtier på henholdsvis ca. 0,65 og 0,70 grader celsius (ved brug af lineær regression), men også en gennemsnitlig stigning på henholdsvis ca. 0,1 og 0,05 grader celsius i det første årti af det nye årtusinde. Men nok er temperaturen steget, men at det første årti af det nye årtusinde skulle blive et historisk varmt årti, synes interessant, og i tråd med vores viden om klimaet og dets processer. Årtiet 2001 til 2010 var således det varmeste årti globalt, siden systematiske målinger blev påbegyndt omkring 1850. Endda ni ud af ti år indskriver sig også helt i top over de varmeste år, der nogensinde er målt. Men hvad skyldes årsagen til det gennemsnitlige varmere klima?

I dag ved vi, at Jordens klima og energibalance styres af to former for stråling. Energien kommer til Jorden i form af sollys (kortbølget stråling), hvorefter den enten absorberes eller reflekteres retur til verdensrummet. Den absorberede stråling bliver til varme, der igen sendes ud i form af langbølget, infrarød stråling. Desuden kender vi jordoverfladens albedo (et mål for en overflades evne til at reflektere Solens kortbølgede stråling og dermed energi), og ud fra simpel fysik og matematik kan man beregne, at uden en atmosfære burde Jordens middeloverfladetemperatur være omkring -20 grader celsius og ikke de nuværende cirka 15 grader celsius, som er middelværdien for normalperioden 1961–1990.
Forskellen mellem de -20 og de 15 grader celsius, altså 35 grader, skyldes drivhuseffekten i atmosfæren. Drivhusgasserne i Jordens atmosfære absorberer dele af den langbølgede stråling og sender den tilbage til jordoverfladen – det virker, som når man har en dyne over sig om natten. Dermed er mængden af energi sendt ud fra kloden ikke længere i balance med den modtagne energi fra Solen - der er tale om et overskud. Jordens middeltemperatur vil derfor stige, indtil der igen er balance i regnskabet mellem den indkommende og udgående energi, hvilket er årsagen til, at Jorden har en middeltemperatur på de cirka 15 grader celsius.

Andre planeter i vores solsystem oplever samme atmosfæriske opvarmning – drivhusgasopvarmning – som Jorden. På planeten Venus ville middeloverfladetemperaturen være -30 grader celsius, hvis der, igen hypotetisk set, ses bort fra atmosfæren og drivhuseffekten. Den faktiske målte temperatur på Venus er på over 450 grader Celsius, hvor atmosfærens sammensætning består af over 95 % CO2. For tiden er koncentrationen af CO2 i Jordens atmosfære 393 ppm (eller 0,0393 %), og den stiger med cirka to ppm pr. år. Intet tyder på, at temperaturforholdene og drivhuseffekten for Jorden vil overgå Venus i nærmeste fremtid, selv om en fortsat øget udledning af CO2 til Jordens atmosfære vil forøge koncentration af CO2 og således øge drivhuseffekten og dermed den globale middeltemperatur.

En anden vigtig drivhusgas i atmosfæren er vanddamp, H2O. Mængden af vanddamp i atmosfæren er styret af forskellige faktorer, først og fremmest atmosfærens strømninger og temperatur samt af jordoverfladens fugtighed. Vi ved, at varm luft kan indeholde mere vanddamp end kold luft. Denne effekt medfører en forstærkende proces sammenlignet med andre drivhusgasser. Så når eksempelvis koncentrationen af CO2 øges, så øges temperaturen ligeledes. Derved kan luften indeholde mere vanddamp, som igen forstærker opvarmningen. Man kan ligefrem tale om en spiraleffekt. Det skal bemærkes, at vanddamp i gennemsnit står for 60 procent af den samlede drivhuseffekt og CO2 for knap 30 procent.
Den stigende koncentration af CO2 i atmosfæren er en direkte afledt effekt af vore samfunds opbygninger, vores levevis og forbrug af fossile brændsler, hvorimod mængden af vanddamp er en indirekte konsekvens af den stigende globale middeltemperatur. Alle drivhusgasser har deres eget 'fingeraftryk' på drivhuseffekten bestemt af deres grundlæggende kvantemekaniske egenskaber, hvilket gør det muligt at analysere effekten fra de enkelte gasser. Disse fingeraftryk har man målt med stor nøjagtighed med satellitter helt siden 1960'erne – hvorved man har kunnet påvise de aktive drivhusgasser og deres relative bidrag til drivhuseffekten.

Den overordnede klimatendens gennem de seneste adskillige årtier er altså ikke til at tage fejl af, og der er bestemt ikke tale om hysteri. Kloden er i gennemsnit blevet varmere med markante klimaforandringer til følge. Det er gentagne gange bevist, at en fortsat stigende udledning af CO2 til atmosfæren vil påvirke klimaet. Jo mere CO2 vi slipper ud nu og i de kommende årtier, jo større grund til bekymring om klodens temperaturfremtid.





2. april 2012, 19:00 32 kommentar(er) · 8421 fremvisninger

Kommentarer
Kosmos 2. april 2012, 23:26
På planeten Venus ville middeloverfladetemperaturen være -30 grader celsius, hvis der, igen hypotetisk set, ses bort fra atmosfæren og drivhuseffekten. Den faktiske målte temperatur på Venus er på over 450 grader Celsius, hvor atmosfærens sammensætning består af over 95 % CO2...

- en [i]alternativ[/i] beskrivelse af temperaturforholdene i Venusatmosfæren kan læses her. En kommentar (i tråden) fra Sebastian ville være velkommen!
Kosmos 2. april 2012, 23:36
Faktisk ikke – det er usandt, at temperaturen har været faldende over det sidste årti.Analyser af de globale middeltemperaturdata fra såvel NASA/GISS og NOAA/NCDC-ESRL viser begge...

- hvorimod en analyse af HadCRUT4 data viser nul stigning i 15-års perioden 1997 - 2011!
Jørgen Petersen 3. april 2012, 13:41
Sikke engang manipulation. Du får hele dit indlæg til at virke seriøst med den måde, som du bygger dine argumenter op på. Men reelt er der ikke tale om andet end et subjektivt partindlæg.

Eksempelvis er der ingen (mig bekendt)d er påstår, at jordens temperatur de sidste årtier har været faldende. Derimod er det hævet over en hver tvivl, at stigningstakten de sidste 10 - 15 år har været aftagende. Det er noget helt andet.

Videre skriver du: " Det er gentagne gange bevist, at en fortsat stigende udledning af CO2 til atmosfæren vil påvirke klimaet". Det skriver du som om, at det skulle være et stort problem.

Må jeg minde om, at vi mennesker eksempelvis har påvirket klimaet her i landet i mere end 1000 år. Det har vi bl.a. gjort ved skovfældning. Der er formentlig enhver bekendt, at den naturlige plantevækst her i landet er løvskov.

Man kan lige så godt sige, at vandstanden i havene stiger med 2 - 3 milimeter pr. år. Det er så lidt, at det er KOMPLET IRELEVANT.

Her må man ikke glemme hvor ekstremt bekosteligt det er at bekæmpe CO2-udledningen. Penge kan som bekendt kun bruges engang, og det er hævet over en hver tvivl, at vi mennesker står overfor problemer, der er langt alvorligere end CO2-udledningen.
mernild 3. april 2012, 17:23
@ Kosmos: Kender du til begrebet 'Cherry picking'?
Jørgen Petersen 3. april 2012, 20:07
@mernild

Hvis der er nogen der bruger "Cherry picking" så er det da dig. Du overser således, at vi mennesker står overfor mange problemer, som er langt større end CO2-problemet. Det er derfor uigennemtænkt, at argumentere for, at der skal bruges en forfærdelig masse penge på et relativt uvæsentligt problem.
mernild 3. april 2012, 23:10
@JP: Der tager du fejl. At der ogsaa er andre problemer, tror jeg vist vi alle er bevidst om, ogsaa jeg. Men som jeg ser det, med min baggrund, saa er klimaproblematikken en af de alvorligste (da den rammer bredt, alle), og jeg kan af naturlige grunde ikke naevne alle problematikker der er i hver klumme jeg skriver. Det haaber jeg, at du har forstaaelse for?
Kosmos 4. april 2012, 10:41
Kender du til begrebet 'Cherry picking'?

- jeg har nu oprigtigt talt svært ved at se forbindelsen mellem min henvisning til HadCRUT-grafen og 'bærhøst'!

Men kommentarsporet her er uegnet til længere debat, så jeg vil (igen) foreslå, at du (også) ytrer dig i selve debatten, specielt i betragtning af, at du nu selv har bragt Venusatmosfæren på bane!
Birger Wedendahl 4. april 2012, 18:28
Flueknepperi!
Hvis 0,05grader er historisk interessant så er rekorden ærten og Mernild prinsessen.

Et smukt eksempel på alarmisme.

Argumentationsskred:
Ifølge dugpunktskurven kan varm luft indeholde mere vanddamp end kold luft men det er ikke det samme som at den gør det og det ved Mernild godt . Mernild strammer den yderligere og taler om spiraleffekt uden nogen form for logik eller argumentation.
Mig bekendt er det solen og ikke co2 der driver vandets kredsløb.
At CO2 og vanddamps drivhuseffekt forholder sig som 1 til 2 er en nyhed der måske i højere grad fortjener betegnelsen historis
N A Nielsen 4. april 2012, 19:49
Sebastian Mernild, det svækker dit indlæg, at du lige præcis udelader at nævne det datasæt, der ikke støtter dit synspunkt.

Det er for så vidt definitionen af cherry-picking, at du undlader at nævne, at Hadcrut viser en trend over det sidste tiår på ca -0,1C. Også selvom du af en eller anden grund skulle vælge det første årti af det nye årtusind fra 1-1-2001 til og med 2010 er Hacrut-trenden negativ. Hadcrut er i øvrigt det mest anvendte temperaturprodukt overhovedet i den videnskabelige litteratur, så jeg tvivler på, at det er en forglemmelse...

Også troposfæretemperaturene viser negativ trend over det seneste tiår på ca. -0,1C ifølge RSS og ca 0 ifølge UAH.

GISS viser en trend på 0,03C i det seneste tiår, altså næsten 0.

http://www.woodfortrees.org/plot/gistemp-dts/from:2002/plot/gistemp-dts/from:2002/trend/plot/hadcrut3vgl/from:2002/plot/hadcrut3vgl/from:2002/trend/plot/rss/from:2002/plot/rss/from:2002/trend/plot/uah/from:2002/plot/uah/from:2002/trend
N A Nielsen 4. april 2012, 20:06
Mernild: "@ Kosmos: Kender du til begrebet 'Cherry picking'?"

Det gør du så åbenbart ikke. Det er ikke cherry-picking at gøre opmærksom på din cherry-picking.
Jørgen Petersen 4. april 2012, 20:33
@mernild

Du siger, at CO2-udledningen og det deraf følgende AGW-problem er et stort problem. Eller som du skriver "et af de alvorligste". Dette en direkte hån imod alle de mange millioner af mennesker, som lever i den tredje verden i ekstrem fattigdom. Dem regner du åbenbart ikke for noget.

Tilsvarende er det også en direkte hån imod de mange millioner af mennesker, som lever i sult og underernæring i den tredje verden, når du siger, at C02-udledningen er et stort problem.

Tilsvarende er det også en hån imod alle de mange millioner af mennesker, som lider af sygdomme som f.eks. malaria, kobber elles AIDS, som kan bekæmpes, når du argumenterer for, at CO2-udledningen er et stort problem. Vi ved jo alle, at der på verdens plan skal bruges ufattelige summer på bekæmpelsen af C02- udledning, hvis dette skal have nogen reel effekt.

Yderligere kan man også nævne problemerne med befolkningstilvæksten og med den nukleare trussel. Hvad ville der f.eks. ikke ske hvis al-Qaeda fik fat i en A-bombe? Jeg spørger bare. Problemer der er langt alvorligere end C02-udledningen er der mange af.

Nu har vi efterhånden diskuteret CO2-udledning i mange årtier uden at C02-udledningen er blevet reduceret på verdens plan. Tværtimod er denne udledning kraftigt stigende. Men der er fortsat ikke tegn på, at vi er på vej imod alvorlige problemer. Jo der er nogle gletsjere der hist og her trækker sig lidt tilbage, og vandstanden i verdenshavene stiger med 2 – 3 millimeter pr. år. 2 – 3 millimeter pr. år svarer til 20 – 30 cm på 100 år. UH DA DA sikke et problem. Jeg spørger bare, hvor er proportionerne henne?

Tilsyneladende har du beskæftiget dig så længe med C02- og klimaproblematikken, at du fuldstændigt har mistet overblikket.
N A Nielsen 4. april 2012, 21:59
Link til temperaturdata
mernild 5. april 2012, 05:55
@Kosmos:

Nu har du selv bragt HadCRUT4 paa banen. Fortael mig saa lige, hvad du faar af tendens, hvis du ser paa HadCRUT4 dataene for, ikke de sidste 15 aar (1997-2011), men i stedet fx for (prov blot med en simpel linear regression):

- de sidste 20 aar,
- de sidste 25 aar,
- de sidste 30 aar,
- de sidste 35 aar, og
- de sidste 40 aar.
mernild 5. april 2012, 06:29
@ KOSMOS, JP, BW, NAN:

Man skal hoere meget inden oererne falder af - fint nok!

For interessens skyld ville jeg forsoege at downloade HadCRUT4 dataene, men det er ikke muligt pt., ser det ud til: http://www.metoffice.gov.uk/hadobs/hadcrut4/data/download.html

I stedet - det kan man saa kalde 'Cherry picking' - kastede jeg mig over HadCRUT3 Global mean dataene, og ved hjaelp af simpel linearregression for de naevnte sidste 20, 25, 30, 35 og 40 aar kom foelgende temperaturstigninger frem. Vi kan en anden god gang diskutere om tendenserne er signifikante eller ej, men her er ihvertfald hvad HadCRUT3 Global mean dataene fortaeller om temp stigningen:

15 aar (1997-2011): 0.02 deg C
20 aar (1992-2011): 0.31 deg C
25 aar (1987-2011): 0.37 deg C
30 aar (1982-2011): 0.48 deg C
35 aar (1977-2011): 0.52 deg C
40 aar (1972-2011): 0.63 deg C
45 aar (1967-2011): 0.68 deg C
50 aar (1962-2011): 0.70 deg C

Tendenserne ligger sku egentlig meget godt i traad med de omtalre trendenser fra klummen fra saavel NASA/GISS og NOAA/NCDC-ESRL der begge viser en gennemsnitlig stigning over de seneste fem aartier paa henholdsvis ca. 0,65 og 0,70 grader celsius (ved brug af lineær regression).
Jørgen Petersen 5. april 2012, 09:33
@mernild

Det du skriver er ikke det samme som at sige at et stort problem. Eller et af de alvorligste som du siger.

Hvis du ikke kan fremsætte bedre argumenter som begrundelse for, at C02-probelemet er et stort problem, tager jeg det som udtryk for, at du ikke har bedre argumenter.
N A Nielsen 5. april 2012, 09:39
Mernild, det hjælper ikke at tale uden om. Du sagde:
Men er det sandt, at temperaturen er faldende?

Faktisk ikke – det er usandt, at temperaturen har været faldende over det sidste årti


Og så nævnte du kun de datasæt GISS og NCDC, der støttede dit synspunkt og ikke Hadcrut (det mest anvendte temperaturprodukt overhovedet), som modsiger dit synspunkt. Dét er definitionen på cherry-picking:
Cherry picking, suppressing evidence, or the fallacy of incomplete evidence is the act of pointing to individual cases or data that seem to confirm a particular position, while ignoring a significant portion of related cases or data that may contradict that position. It is a kind of fallacy of selective attention, the most common example of which is the confirmation bias.


Vi er enige om, at den globale temperatur har været stigende siden 1970, men det var ikke det vi anfægtede.

Igen her er tiårstrends
N A Nielsen 5. april 2012, 11:51
Hej Mernild
I mit link kan NCDC data desværre ikke hentes, men jeg har hentet månedlige NCDC/NOAA data herfra:

ftp://ftp.ncdc.noaa.gov/pub/data/anomalies/monthly.land_ocean.90S.90N.df_1901-2000mean.dat

Den seneste globale tiårstrend frem til og med februar 2012 er negativ (-0,055C) men altså meget tæt på 0 ligesom GISS.
mernild 5. april 2012, 14:54
@ NAN,

Du og andre begaar en fejl ved kun at se paa de sidste ti aar naar vi snakker klimeforandringer - At fokusere kun på 10 års observationer er uhensigtsmæssigt. 10 års data er ikke tilstrækkeligt, når man ønsker at undersøge klimasystemets dynamik og dets indbyrdes relationer.

Mere findes her: http://jp.dk/opinion/breve/article1244509.ece
N A Nielsen 5. april 2012, 15:03
Og hvis du endelig insisterer på trends for tiåret 2001-10 i stedet for de seneste tal, så forstår jeg ikke, hvordan du kommer frem til hhv 0,1C og 0,05C for GISS og NCDC. Jeg får for den periode:

NCDC: 0,017C
GISS: 0,082C
Hadcrut: -0,068C
UAH: 0,090C
RSS: 0.005C
mernild 5. april 2012, 15:07
@JP. Jeg kan/vil ikke skrive om den "dybe tallerken" hver gang der er klumme tid, men hvis du havde ulejliget dig med at foelge med i de danske aviser - debatsider -, saa ville du faktisk vide, at jeg har skrevet omkring 40 kroniker om andre intressante forhold ogsaa (som du fx. naevner), dog med et tvist til klimaet.

Hvis du serder mig din email, saa sender jeg dig gerne kroniker, men du kan evt starte med disse som gratis findes online - resten skal der abonnement til. God laeselyst:

36. Mernild, S. H. and J. H. Christensen 2011. Hvor skidt står det til? Climate chronicle in Danish newspaper 'Jyllands-Posten', 1 Dec (http://jp.dk/opinion/kronik/article2623722.ece).
35. Mernild, S. H. and J. H. Christensen 2011. Den danske regntid. Climate chronicle in Danish newspaper 'Jyllands-Posten', 15 Oct (http://jp.dk/opinion/kronik/article2578073.ece).
31. Mernild, S. H., J. H. Christensen, and M. Stendel 2011. Kulde og global opvarmning. Climate chronicle in Danish newspaper 'Jyllands-Posten', 2 Feb (http://jp.dk/opinion/kronik/article2325599.ece).
22. Mernild, S. H. and J. H. Christensen 2010. Videnskab eller religion? Climate chronicle in Danish newspaper 'Jyllands-Posten', 22 Feb (http://jp.dk/opinion/kronik/article1986786.ece).
19. Mernild, S. H. 2009. Klimadebattens sidste tabu – tabuet om børnetal. Climate chronicle in Danish newspaper 'Information', 24 Nov (http://www.information.dk/216330).
13. Mernild, S. H. 2009. Der skal sættes mere ind. Climate chronicle in Danish newspaper 'WeekendAvisen', 27 Mar (http://weekendavisen.e-pages.dk/view/7262/35/12).
3. Mernild, S. H. 2007. Klimaet har brug for politisk handling. Climate chronicle in Danish newspaper 'Jyllands-Posten', 5 Nov (http://jp.dk/opinion/kronik/article1155790.ece).
N A Nielsen 5. april 2012, 15:08
Kære Mernild

Du og andre begaar en fejl ved kun at se paa de sidste ti aar naar vi snakker klimeforandringer - At fokusere kun på 10 års observationer er uhensigtsmæssigt. 10 års data er ikke tilstrækkeligt, når man ønsker at undersøge klimasystemets dynamik og dets indbyrdes relationer.


Det var dig, der bragte emnet op.

Kan vi i det mindste være enige om, at det var dig, der lavede cherry picking ved at komme med tiårstrends for GISS og NCDC men ikke Hadcrut, der modsagde din pointe?
mernild 5. april 2012, 16:28
@NAN: De ti aar var saamaend medbragt da skeptikerne gang paa gang vedbliver med at se paa de sidste ti aar, hvilket i et klimaperspektiv er utilstraekkeligt.

Mht. Cherry picking, saa anvendte jeg blot de mest anvendte data, men intressant er det da, at een ud af fem modeller viser en faldende tendens, og de andre fire en stigende tendens som vi forventer. Men igen klimaudviklingen skal ses i det lange perspektiv.
N A Nielsen 5. april 2012, 18:04
Mernild, du indleder din artikel således:

For ikke så længe siden blev jeg under en klimadebat konfronteret med, at klodens middeltemperatur over det sidste tiår var faldende, og at vi ikke skulle bekymre os om den globale opvarmning. Det er rent hysteri, blev der sagt. Men er det sandt, at temperaturen er faldende?

Faktisk ikke – det er usandt, at temperaturen har været faldende over det sidste årti.


Og du anfører tiårstrends for GISS og NCDC til støtte for din påstand. Du undlader at nævne, at Hadcrut (som er det mest brugte temperaturprodukt i den videnskabelige litteratur) har negativ tiårstrend. Det er cherry picking.

At du forsvarer denne cherry picking, bekræfter mig kun i, at offentligheden bør være særdeles skeptisk overfor resultater fra klimaforskere som dig, fordi de meget vel kan være farvet af en ikke ubetydelig "confirmation bias".

Climategate og senest Gleick-sagen viser i rigt mål hvor langt visse klimaforskere vil gå for sagen.

intressant er det da, at een ud af fem modeller viser en faldende tendens, og de andre fire en stigende tendens som vi forventer.


Er det så også interessant, at 3 ud af 5 viser negativ trend, når vi ser på den seneste tiårsperiode indtil februar 2012:

GISS: 0,04C
Hadcrut: -0,10C
Noaa: -0,05C
UAH: 0,00C
RSS: -0,10C

Jeg kommer til at tænke på et citat af Richard Feynmann, som jeg er meget glad for, og som jeg synes enhver videnskabsmand skal skrive sig bag øret:

I'm talking about a specific, extra type of integrity that is [...] bending over backwards to show how you are maybe wrong, that you ought to have when acting as a scientist. And this is our responsibility as scientists, certainly to other scientists, and I think to laymen.


Klimaforskeren Gavin Schmidt bekræftede i 2007, at han ville være "worried about state of understanding" hvis ikke 1998 indenfor 5 år var overgået som det varmeste år i alle temperaturprodukterne - specifikt RSS blev nævnt. Det er meget usandsynligt, at 2012 overgår 1998, og han har dermed bekræftet, at den nuværende flade trend i temperaturene er så uventet, at den sætter spørgsmålstegn ved vores nuværende forståelse af klimaet. Jeg synes du skulle komme ned fra den høje hest og stille dig ved siden af Feynmann og Gavins Schmidt.
mernild 5. april 2012, 18:45
@NAN:
Fint, med en lille rundtur i klimahistorien, men desvaerre som saa mange andre begaar du ogsaa den broeler, at du vedbliver med at forkusere paa de sidste aar - jeg er sikker paa, at du med dig indsigt i klima (og med din deltagelse i styregruppen for klima paa DTU), giver mig ret i, at et evt. kortvarigt fald i temperaturen er ubetydeligt, da klimaforandringerne skal ses i det lange perspektiv for at imoedegaar klimasystemets dynamik og dets indbyrdes relationer. Et billigt trick er at skeptikerne, anvender de sidste ti aar som argumentation for hovedaarsagen til den globale opvarmning, men faktisk bliver man noedtil at tage de store briller paa. Vi underviser vores elever i, at man skal være varsom med at tolke paa et for spinkelt grundlag. Et utilstrækkeligt datagrundlag kan uheldigvis medfoere forkerte konklusioner. Det nytter ikke at se sig blind på kortvarige klimapulser, naar man skal vurdere den generelle klimaudvikling.
Jørgen Petersen 5. april 2012, 21:53
@mernild

Du laver systematisk den fejl, at du konsekvent undervurderer omfanget at de store globale problemer. Her tænkes der på problemer som sult, fattigdom, underernæring, diverse sygdomme, befolkningstilvæksten, den nukleare trussel med mere.

Man kan altid sige, at det er svært at sammenligne problemer at vidt forskellig natur. Vi har derimod et godt sammenligningsgrundlag, når vi tager udgangspunkt i, hvor mange menneskeliv de forskellige problemer koster.

Sygdomme, som kan bekæmpes, koster således rigtigt mange millioner menneskeliv hvert eneste år. AIDS koster således alene i Afrika over 2 millioner menneskeliv hvert år. Tilsvarende med de andre store sygdomme, der kan bekæmpes. Dem der ikke kan bekæmpes er i denne sammenhæng irrelevante.

Tilsvarende koster ekstrem fattigdom også ubeskriveligt mange menneskelig hvert år. Yderligere har disse ekstremt fattige mennesker et elendigt liv, når vi sammenligner med den måde, som vi i vesten lever vores liv. Jeg går således ud fra, at du ikke har lyst til at bytte. I dag lever der således mange hundrede millioner mennesker i den dybeste fattigdom.

Tilsvarende koster sult og under ernæring også ubeskriveligt mange menneskeliv hvert eneste år. CO2-udledningen (eller AGW-problemet) koster derimod ikke menneskelig i nævneværdigt omfang. Der er heller ikke udsigt til, at dette problem kommer til at koste menneskelig i nævneværdigt omfang.

Naturkatastrofer har vi altid haft. Det vil vi også have i fremtiden. De behøver ikke at have noget med CO2 at gøre. Bemærkes skal det således, at naturkatastroferne i de fattige lande, så godt som altid koster mange menneskelig. I den rige del af verden, koster disse katastrofer derimod sjældent nævneværdigt med menneskeliv.

Tilsvarende er befolkningstilvæksten også et meget stort problem. Specielt i de fattige lande er dette et stort problem. CO2-problemet tåler ikke sammenligning med dette problem. Resultatet er givet på forhånd.

Befolkningstilvæksten kan kun løses med økonomisk, teknologisk og uddannelsesmæssig udvikling. I den rige del af verden er der således ingen befolkningstilvækst af betydning. Kun ved at løfte den fattige del af verden op på vores niveau kan problemet emd befolkningstilvæksten løses. Dette har desværre lange udsigter.
Jørgen Petersen 5. april 2012, 22:21
@mernild

Jeg har læst flere at dine artikler. Lad mig sige det lige ud. De gøre ikke indtryk på mig. Dem jeg har læst vedrørende CO2 og AGW er alle bygget op på den måde, at du sammensætter en række argumenter, som hver i sær virker både saglige og seriøse.

Den måde de er sammensat på efterlader det indtryk, at vi står overfor et meget stort problem med CO2 og AGW, og at vi derfor skal bekæmpe CO2-udledningen. Koste hvad der vil. Det er i hvert tilfælde det indtryk man får.

Du glemmer, undlader eller overser derimod en masse ting. Du glemmer således, at vi mennesker står overfor mange problemer, som hver især er større end CO2-udledningen. Disse problemer koster således hver i sær mange flere menneskelig, end CO2-udledningen gør. Regnet i menneskelig, så kommer CO2-udledningen aldrig til at koste noget der ligner det, som de andre store problemer koster af menneskeliv.

Du overser tilsvarende, at det er ekstremt bekosteligt, at bekæmpe CO2-udledningen, og at penge kun kan bruges en gang. Ved at lytte til dig og dine ligesindede risikerer vi således let, at bruge en forfærdeligt masse penge, på en meget uhensigtsmæssig måde. Penge der kunne gøre meget mere nytte et andet sted.
mernild 6. april 2012, 02:10
@JP: Jeg forstaar fint din bekymring vedr. 'sult, fattigdom, underernæring, diverse sygdomme, befolkningstilvæksten, den nukleare trussel med mere', som du selv naevner. Hvis du vil have en dybere fagligdiskussion om disse emner i et fx, oekonomisk perspektiv, saa er det Lomborg og ikke mig du skal tage fat i. Jeg er naturvidenskabelig uddannet, og ikke inden for fx. oekonomi. Jeg vil stadig staa paa maal for, at vi staar overfor et meget stort problem med CO2 og AGW, og at vi derfor skal bekæmpe CO2-udledningen.
Jørgen Petersen 6. april 2012, 10:51
@mernild

Sammenlignet med de store globale problemer, de problemer som virkelig koster menneskeliv, så er CO2-problemmet kun et bagatel problem.

Problemet med dette bagatel problem er, at dette problem koster ubeskrivelige økonomiske ressourcer at løse. På denne baggrund protesterer jeg, når nogle siger, at CO2-problemet er et stort problem. Dem der gør sig til talsmand for, at CO2-problemet er et stort problem, er således med til at presse politikerne til at bruge en forfærdeligt masse penge, på et i den store sammenhæng, underordnet problem.
mernild 6. april 2012, 18:25
@JP: Jeg synes du undervurdere een ting - det stigende havniveau, som i kommende aartier fra nu og mod slutningen af dette aarhundrede vil faa betydelig oekonomisk betydning. Mere end halvdelen af klodens befolkning lever inden for 50 km fra kysten. Utallige millioner af mennesker i storbyer rundt om paa kloden vi have et problem. Fx. San Fransisco, CA, er allerede begyndt at se alvorligt paa dette problem, bl.a. med Tresure Island projektet, og ved at de vil have en fremtidigt problem. Saa din bagatilisering CO2 problematiken synes jeg er en naiv og en "osteklokke" tilgang til tingene. Vi har jo alle vores prioriteter...
Jørgen Petersen 6. april 2012, 20:30
@mernild
Stigende havvand er ikke noget folk dør af. Stigende havvand kommer meget langsomt. Vi taler om relativt få millimeter pr. år. Det kan man sagtens tilpasse sig, og det er ikke engang særligt dyrt.

I København har man således lavet undersøgelser af hvad der skal gøres, såfremt havet stiger, og hvad det vil koste at sikre byen. Udgiften er relativ begrænset, og det er en udgift, som ligger langt ude i fremtiden. Havet stiger jo kun med få millimeter pr. år. I de sidste mange år har denne stigning været på 2 – 3 millimeter pr. år. Der er således ikke tale om nogen tsunami med en altødelæggende kraft.
Jørgen Petersen 8. april 2012, 08:37
@ mernild

Er du løbet tør for argumenter?

Eller er du blevet overbevidst om, at AGW-problemet kun er et bagatel problem?
Nils Finn Munch-Petersen 27. juli 2012, 07:54
I have no doubt that global - that a trend of global warming exists. I am not sure that it is fair to say that it is a problem we must wrestle with.



To assume that it is a problem is to assume that the state of earth's climate today is the optimal climate, the best climate that we could have or ever have had and that we need to take steps to make sure that it doesn't change.



First of all, I don't think it's within the power of human beings to assure that the climate does not change, as millions of years of history have shown,



and second of all, I guess I would ask which human beings - where and when - are to be accorded the privilege of deciding that this particular climate that we have right here today, right now is the best climate for all other human beings. I think that's a rather arrogant position for people to take."



Mike Griffin, NASA Administrator
Deltag aktivt i debatten om artiklen Er temperaturen faldende?:

Husk mig

▲ Til toppen
Afstemning
Hvordan vil Coronakrisen påvirke klimadebatten?

Mindre opmærksomhed om klima

Ingen større påvirkning

Øget opmærksomhed om klima

Andet/Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2020 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik