Eriksen og Brunsgaard-Jørgensen: EU's klimapolitik

Speciale ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, maj 2008

EU's klimapolitik

- En institutionel analyse af udviklingen i EU's klimapolitik i perioden 1988-2008

Forfattere: Helle Bager Eriksen og Andreas Brunsgaard-Jørgensen
Vejleder: Kirsten Worm


> 1. Indledning
    1.1 Problemformulering
    1.2 Sammenfatning
    1.3 Specialets struktur
> 2. Casebeskrivelser
    2.1 Indledning
    2.2 Klimakonventionen og CO2-energiskatten (første klima- pakke)
    2.3 Kyoto-protokollen og kvotedirektivet (anden klimapakke)
    2.4 Klimatopmødet i København og kvotedirektivet (tredje klimapakke)

DEL 1: TEORI
> 3. Teoriafsnit
    3.1 Integrationsteorier
      3.1.1 Indledning
      3.1.2 Integrationslitteratur
      3.1.3 Integrationsteori: Fase 2
      3.1.4 Opsamling
    3.2 Nyinstitutionalisme
      3.2.1 Rational choice institutionalisme
      3.2.2 Sociologisk institutionalisme
      3.2.3 Historisk institutionalisme
      3.2.4 Teoretisk udvikling i den historiske institutionalisme
> 4. Teoretisk kombination
    4.1 Aktører
    4.2 Institutioner
    4.3 Reproducerende mekanismer
      4.3.1 Reproducerende mekanisme: Magten af den dominerende aktør koalition
      4.3.2 Reproducerende mekanisme: Omstillingsomkostninger
      4.3.3 Reproducerende mekanisme: Institutionel og politisk sammenkobling
    4.4 Forandringstypologi
    4.5 Antagelser
    4.6 Operationalisering af analysen
    4.7 Opsamling
> 5. Metodiske overvejelser
    5.1 Metodisk tilgang: Analytisk induktion
    5.2 Metodiske overvejelser om analysestrategien
      5.2.1 Udvælgelse af reproducerende mekanismer
      5.2.2 Analyseobjekter
      5.2.3 Institutionel forandring
    5.3 Specialets begrænsninger
    5.4 Kildeudvælgelse
    5.5 Aktører
      5.5.1 Europa-Kommissionen
      5.5.2 Europa-Parlamentet
      5.5.3 Rådet/medlemsstater
      5.5.4 Andre interesser
    5.6 Gyldigheden af analyseresultater

DEL 2: ANALYSE
> 6. Analyse del 1: Første klimapakke (CO2-energiskatten)
    6.1 Indledning
    6.2 Reproducerende mekanisme - magten af den dominerende koalition
      6.2.1 Indledning
      6.2.2 Europa-Kommissionen
      6.2.3 Rådet/medlemsstaterne
      6.2.4 Teoretisk og empirisk opsamling
    6.3 Reproducerende mekanisme - omstillingsomkostninger
      6.3.1 Indledning
      6.3.2 Europa-Kommissionen
      6.3.3 Rådet/medlemsstaterne
      6.3.4 Teoretisk og empirisk opsamling
    6.4 Konklusion på analyse del 1
> 7. Analyse del 2: Anden klimapakke (kvotehandels-systemet)
    7.1 Indledning
    7.2 Reproducerende mekanisme - magten af den dominerende koalition
      7.2.1 Indledning
      7.2.2 Europa-Kommissionen
      7.2.3 Rådet/medlemsstater
      7.2.4 Europa-Parlamentet
      7.2.5 Teoretisk og empirisk opsamling
    7.3 Reproducerende mekanisme - omstillingsomkostninger
      7.3.1 Indledning
      7.3.2 Europa-Kommissionen
      7.3.3 Industrielle interesser
      7.3.4 Rådet og Europa-Parlamentet
      7.3.5 Teoretisk og empirisk opsamling
    7.4 Reproducerende mekanisme - kobling til globalt lederskab
      7.4.1 Indledning
      7.4.2 Den globale kontekst – USA’s tilbagetrækning
      7.4.3 Rådet
      7.4.4 Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen
      7.4.5 Teoretisk og empirisk opsamling
    7.5 Konklusion på analyse del 2
> 8. Analyse del 3: Tredje klimapakke (ændringsforslag til kvotedirektivet)
    8.1 Indledning
    8.2 Reproducerende mekanisme - magten af den dominerende koalition
      8.2.1 Indledning
      8.2.2 Europa-Kommissionen
      8.2.3 Rådet/Det Europæiske Råd/Medlemsstater
      8.2.4 Europa-Parlamentet
      8.2.5 Teoretisk og empirisk opsamling
    8.3 Reproducerende mekanismer - omstillingsomkostninger
      8.3.1 Indledning
      8.3.2 Europa-Kommissionen
      8.3.3 Rådet/Det Europæiske Råd
      8.3.4 Teoretisk og empirisk opsamling
    8.4 Reproducerende mekanisme - kobling til globalt lederskab
      8.4.1 Indledning
      8.4.2 Kobling mellem ledelse og en effektiv klimapolitik
      8.4.3 Europa-Kommissionen
      8.4.4 Rådet/Det Europæiske Råd
      8.4.5 Europa-Parlamentet
      8.4.6 Teoretisk og empirisk opsamling
    8.5 Konklusion på analyse del 3
> 9. Diskussion af RCHI-antagelserne

> 10. Konklusion
    10.1 Besvarelse af problemformulering
    10.2 Specialets analyseresultater
    10.3 Refleksioner over institutioners betydning for politik-udvikling
> 11. Opsamling på RCHI-tilgangen
    11.1 Fordele ved RCHI-tilgangen
    11.2 Begrænsninger ved RCHI-tilgangen
> 12. Perspektivering
    12.1 Indledning
    12.2 EU’s muligheder for globalt lederskab fremadrettet
      12.2.1 EU's evne for at udvise globalt lederskab på klimaområdet
      12.2.2 Diskussion af 2 scenarier hhv. et positivt og et negativt resultat af COP15
    12.3 EU’s energipolitik
      12.3.1 Udviklingen i EU’s energipolitik
      12.3.2 En energipolitik for Europa 2007
> 13. Bilag om klimapolitikkens traktatmæssige udvikling

> Litteraturliste
> Noter