Husk mig
▼ Indhold

Et udviklingsforløb

Artiklen er en del af bogen Vedvarende energi i Danmark - En krønike om 25 opvækstår 1975-2000, udgivet på OVEs Forlag i 2000.

< Grundtvig køber vindmølleandeleIndholdsfortegnelseEnergisterne på Ærø >

Af Åge Johnsen Nielsen

Et udviklingsforløb

Et sted langt oppe i Nordjylland lå der indtil først i 90’erne en lille vågen højskole - faktisk hed den ‘Den lille Højskole’. En del af formålet på denne skole var at øve kursisterne i at tage del i samfundets beslutningsprocesser, samt at lade handling følge ord. Det betød for denne skole ikke så meget at drøne ud i samfundet og fortælle, hvad der skulle gøres, men mere gennem det gode eksempels magt at vise, hvordan der kunne skabes gode alternativer til forbrugersamfundets måde at forvalte moder jord på.

Det hele startede med et samarbejde med NOAH-gruppen i Hobro, som i begyndelsen af 70’erne kæmpede mod massive forureninger af Mariager Fjord. Forureningen var i udstrakt grad udledning af store mængder næringssalte, der primært stammede fra De Danske Spritfabrikkers ‘chips produktion’ i Hobro. Fabrikken flyttede senere til Grenå, hvor man kunne fortsætte udledning direkte ud i Kattegat. Kursisterne blev øvet i at tage feltmålinger i en række vandløb, der udmundede i Mariager Fjord, og i at tage en række luftmålinger i Hobros industriområder. Indgangen til det hele var naturligvis teoretiske diskussioner af miljøbelastningens problemer, fulgt op af bevisførelse gennem dokumentation.

Da fokus så blev sat på energien og de afledte miljøproblemer var det nærliggende, at tage nogle af dyderne fra NOAH med over i denne fokusering. Det betød konkret inddragelse af genbrugstanken i det første energi- og byggeprojekt på højskolen, som blev startet på mit initiativ. Jeg var egentlig uddannet maskiningeniør fra København, men havde sammen med min kone Inge valgt at flytte på landet og prøve lykken der.

Forsøgshuset

Huset skulle i høj grad opvarmes af solen. Solpanelerne kom fra et nedlagt andelsfrysehus i landsbyen Kielstrup. De mange galvaniserede frysepaneler, der mindede meget om solpaneler, blev demonterede, rensede, malet sorte og lagt under glas – og vupti havde man en passende solfanger.

Huset blev forsynet med en stor betontank (for stor), der blev isoleret med genbrugsmaterialer, nemlig korkisoleringen fra frysehuset. Betontanken stak op i huset og tjente som en stor sovebriks med en mobil isolering, der kunne fjernes når det blev for koldt. Da selve huset var bygget færdigt, blev der bygget et udendørs brusebad. Som afslutning på hele projektet var der naturligvis en stor badefest. Ja fester blev der i det hele taget lagt megen vægt på.

Senere blev huset udvidet med et rigtigt lukket badeværelse, hvor der også var mult-toilet. Nu var det blevet til en lille helårsbolig.

Men for at kunne overleve om vinteren blev det nødvendigt med en lille elradiator. Og det gik jo ikke an så det blev besluttet at bygge en lille vindmølle der kunne producere strøm. Igen måtte ‘genbrugsholdet’ af sted. Denne gang efter en nedlagt lysmast i den lokale landsby Skellerup. Ved hjælp af ca. 30 ‘bærere’, og med skolens orkester i spidsen, blev masten hjembragt til højskolen - tungt, men festligt var det at slæbe af sted med bæstet.

Møllen blev rejst, men den kom desværre ikke til at producere meget elektricitet selv om en af de meget energiske kursister (Mogens E. Andersen) brugte megen tid på apparatet. Mogens blev senere ansat og tog en stor del af slæbet med skolens mange ‘energi byggeprojekter’.

Den første kursist, der overvintrede i Forsøgshuset var Peter Bolvig, som senere blev tilknyttet Energi- og Miljøkontoret i Slagelse. Peter boede i Forsøgshuset, mens han uddannede sig til teknisk assistent på Randers tekniske Skole. Han opmålte, tegnede og beskrev huset som en af sine hovedopgaver i det teoretiske år, som var nødvendigt for gennemførelsen af studiet – så Peter passede fint ind i de grundideer/skabeloner, der var bærende fra højskolens start.

Energikontoret

Som det gjaldt for andre højskoler, der arbejdede med vedvarende energi, fik også Den lille Højskole mange besøgende. Så det var naturligt at etablere et Energikontor, der kunne tage sig af gæster, stå for udstillinger, være opsøgende uden for skolen, skrive pamfletter osv. Flere af medarbejderne og kursisterne indgik i dette arbejde.

En gruppe valgte at berette om vindenergiens udvikling set i et historisk perspektiv. Det blev til bogen ‘Vindmøller i Skjellerup 1904 - 1977’ udgivet på højskolens eget forlag. Redaktøren var Jørgen Bregendahl, der var medarbejder, og som huserede meget på Energikontoret.

Højskolen lagde også mange kræfter i at organisere den landsdækkende ‘Energikontor bevægelse’, der senere blev til ‘Samvirkende Energikontorer (SEK)’, og i OVEs arbejde der startede i de år. Da OVE blev til en ‘rigtig’ forening i 1978 blev jeg medlem af den første valgte bestyrelse sammen med Lars Albertsen, Iben Østergaard og Preben Maegaard.

Klyngen og Klumpen

På Den lille Højskole var der et kollegiehus tegnet af arkitektfirmaet Friis og Moltke (uden beregning) – det blev kaldt for ‘Klyngen’, fordi arkitekterne vistnok kaldte det ‘klyngehuset’. Det blev opført i 1972/73 og bestod af 10 dobbeltværelser uden eget bad/toilet, der var placeret ude i et fællesrum. På et tidspunkt var der kontakt til arkitekt Carl Herforth, der havde mange ideer til udnyttelse af solenergi. Han beskrev bl.a. nogle amerikanske forsøg med solvarmeanlæg. En af dem var et system, hvor vandet rislede ned over sortmalede profilerede alu-plader bag et lag glas, og på den måde blev opvarmet. Det måtte selvfølgelig afprøves. Så i forbindelse med et sommerkursus blev det en af de større byggeopgaver. Panelet var ret stort (30 m2) og lageret skulle selvfølgelig igen udformes i beton. Så vi gjorde kort proces og huggede simpelthen Friis og Moltkes fine gulv op, gravede et ret stort hul til et støbt og isoleret betonlager, med plads til seks m3 vand. Hullet skulle udgraves med håndkraft, og jorden køres ud gennem en havedør i trillebøre. Det var et rimeligt vildt projekt at byde folk på et sommerkursus – så en del af kursisterne absenterede til andre og mere kreative sysler på skolen. Nu var der heller ikke plads til ret mange kursister af gangen nede i hullet (god undskyldning).Men nogle få ‘seje’ gennemførte. Anlægget kørte endnu, da højskolen desværre måtte lukke af økonomiske årsager.

Men nu var vi blevet ‘hooked’ på Carl Herforth, så da der skulle opføres et nyt kollegiehus til 20 kursister (der selvfølgelig skulle være et lavenergihus), blev det med ham som arkitekt og Raundahl og Jørgensen FRI som ingeniører. Friis og Moltke var med på sidelinjen (vi ‘skyldte’ dem jo noget fra tidligere).

Husets grundkoncept var lavt varmeforbrug ved anvendelse af megen isolering. Varmeforsyningen blev klaret med tre solfangere, der opvarmede et stort vandlager, placeret i kælderen, – denne gang var lageret udført i stål. Om vinteren blev vandlageret opvarmet med træ i en lille kedel. Varmefordelingen skete via et almindeligt central varmesystem. På de to beboelsesetager var der yderligere anbragt brændeovne i de to opholdsrum.

Men ellers kørte det som et stort selvbyggerprojekt med en lille kernegruppe af medarbejdere og vekslende kursister over de godt to år projektet stod på. Det meste træ til yderbeklædningen blev købt hos Kingo Carlsen i Silkeborg, der handlede med brugte byggematerialer, og der blev anvendt adskillige uger til at rense træet for søm. Men her kunne alle til gengæld være med. En del af murstenene blev hentet gratis på Hobro Teglværks affaldsdynger – til gengæld fik vores Renault 4 dødsstødet - bagtøjet brød ganske enkelt sammen på en af ekspeditionerne til affaldsbjerget.

Men det tager hårdt på kræfterne at være pioner og selvbygger. Så da huset var færdigbygget i 1978, havde jeg fået nok af praktisk byggearbejde, og rykkede til OOAs Energikontor i Århus. Samtidig trak jeg mig ud af OVEs bestyrelse - Lars Albertsen og Preben Maegaard ville vist gerne holde lidt afstand til OOA, som også var begyndt at informere om Vedvarende Energi.

< Grundtvig køber vindmølleandeleIndholdsfortegnelseEnergisterne på Ærø >






 0 kommentar(er) · 4202 fremvisninger

Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne artikel.

Deltag aktivt i debatten om artiklen Et udviklingsforløb:

Husk mig

▲ Til toppen
Afstemning
Hvordan vil Coronakrisen påvirke klimadebatten?

Mindre opmærksomhed om klima

Ingen større påvirkning

Øget opmærksomhed om klima

Andet/Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2020 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik