Husk mig
▼ Indhold

Europol ind i kæmpe CO2-svindelsag

Det europæiske politisamarbejde Europol er gået ind i efterforskningen af den seneste, omfattende svindelsag inden for CO2-kreditsystemet. Handelen med CO2-kreditter blev i forrige uge suspenderet i de 30 lande, der er tilknyttet EU’s kvoteregister efter blandt andet indbrud i det tjekkiske kvoteregister.

Tyveriet skete ved et hackerindbrud, hvor hackerne skaffede sig arbejdsro til at bryde ind i registrets computersystemer ved at indtelefonere en falsk bombetrussel. Bygningen, hvor det tjekkiske register har kontorer, blev ryddet i fem timer på grund af truslen, skriver Ekstrabladet.dk.

Europol har mistanke om, at det er de samme organiserede grupper, der står bag de seneste tyverier af kvoter, som tidligere har forsøgt sig med såkaldte phishing-angreb på kvoteregistre i flere lande, og som var involveret i den omfattende momssvindel med CO2, som sidste år især ramte det danske kvoteregister. Her var 90 procent af omsætningen på kvotemarkedet svindelrelateret, indtil Energistyrelsen fik sat en stopper for ulovlighederne.

Ved indbruddet i det tjekkiske register den 19. januar fik firmaet Blackstone Global Ventures stjålet 475.000 kvoter, og i sidste uge meddelte det tjekkiske energiselskab CEZ, at det har mistet 700.000 kvoter. En række andre europæiske firmaer er blevet ramt af svindelen.

De omfattende skandaler med tyverier, hackerangreb og svindel truer med at underminere det europæiske CO2-handelssystems troværdighed, skriver Ekstrabladet.dk. Alene momssvindelen har kostet de europæiske statskasser 38 milliarder kroner, og i flere lande kræver politikerne ifølge Guardian.co.uk, at sikkerheden øges i handelen med CO2-kreditter.


Kilde: Publikum Kommunikation




1. februar 2011, 10:25 0 Kommentarer · 1818 Fremvisninger ·

Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne nyhed.

Deltag aktivt i debatten om nyheden Europol ind i kæmpe CO2-svindelsag:

Husk mig

▲ Til toppen
Afstemning
Hvordan vil Coronakrisen påvirke klimadebatten?

Mindre opmærksomhed om klima

Ingen større påvirkning

Øget opmærksomhed om klima

Andet/Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2020 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik