Klimadebat.dk Dansk forum om klima og energi
Færre amerikanere overbevist om klimaforandringer
Antallet af amerikanere, der opfatter klimaforandringerne som ”meget alvorlige” eller ”temmelig alvorlige” er siden januar 2007 faldet fra 77 procent til 65 procent, viser telefoninterview foretaget i september og oktober af The Pew Research Center for the People and the Press survey.
Ifølge miljøsociolog Riley Dunlap fra Oklahoma State University skyldes udviklingen de mange modsatrettede meldinger fra politisk hold. I USA udgør gruppen af ”klimanægtere” blandt politikere en forholdsvis stor andel, og han mener også, at koldt vejr i perioden omkring undersøgelsen kan have bekræftet tvivlere i den amerikanske befolkning i deres skeptiske holdning til den globale opvarmnings eksistens.
”I den offentlige bevidsthed, er videnskaben ikke sikker (på den globale opvarmning, red.). Miljøgrupper og miljøsponsorer skal lægge mærke til dette og tilpasse deres strategi og taktik i overenstemmelse med det,” siger Riley Dunlap til Worldwatch Institute.
Kilde: Worldwatch Institute
Kilde: Publikum Kommunikation
29. oktober 2009, 08:05 0 Kommentarer · 2164 Fremvisninger ·
Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne nyhed.
Deltag aktivt i debatten om nyheden Færre amerikanere overbevist om klimaforandringer:
Lignende indhold
▲ Til toppen
Afstemning
Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.