Klimadebat.dk Dansk forum om klima og energi
Færre danskere tror på global opvarmning
Kun 67 procent af danskerne tror, at der reelt sker klimaændringer. Og kun 55 procent mener, at de er menneskeskabte, viser en ny undersøgelse fra tænketanken Concito og analyseinstituttet Interresearch – ifølge Politiken.
Det er et markant fald i forhold til en lignende undersøgelser i efteråret foretaget af analyseinstituttet YouGov Zapera. Dengang troede 93 procent på klimaændringer, og 83 procent mente, at de i nogen grad, i høj grad eller i meget høj grad er menneskeskabte.
Ifølge de kommentatorer, Politiken har spurgt, er der flere årsager til den nedadgående tendens: Danskerne er blevet trætte af den megen snak om klimaet, de borgerlige vælgere er blevet mere skeptiske, efter at Connie Hedegaard ikke længere er klimaminister, FN’s klimapanel og andre videnskabsmænd er blevet fanget i fejlagtig eller fordrejet research, og endelig har vintervejret i år været usædvanlig koldt.
Kilde: Politiken
Kilde: Publikum Kommunikation
22. februar 2010, 11:19 0 Kommentarer · 2277 Fremvisninger ·
Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne nyhed.
Deltag aktivt i debatten om nyheden Færre danskere tror på global opvarmning:
Lignende indhold
▲ Til toppen
Afstemning
Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.