Klimadebat.dk Dansk forum om klima og energi
Færre og kraftigere storme i fremtiden
Antallet af hurricanes, tyfoner og tropiske storme vil falde i løbet af dette århundrede. Men en større andel af disse storme vil nå det højeste intensitetsniveau. Udviklingen skyldes den globale opvarmning.
Det er dog uklart om de senere års trend i retning af flere og stærkere storme skyldes den globale opvarmning eller blot er et udsving i den naturlige klimavariation, skriver forskere fra den amerikanske klimaorganisation NOAA ifølge Christian Science Monitor i det naturvidenskabelige tidsskrift Nature Geoscience.
Gruppen har lavet lignede undersøgelser i forudgående år. Og netop muligheden for at sammenligne med tidligere data får nu forskerne til at nedjustere den globale opvarmnings betydning for et øget antal storme over de tropiske have. Til gengæld vurderer forskerne, at de tilbageværende stormes intensitet vil vokse med mellem 2 og 11 procent, og at nedbørsmængden i en afstand på 100 kilometer fra stormøjet vil stige med 20 procent.
Kilde: Christian Science Monitor
Kilde: Publikum Kommunikation
24. februar 2010, 05:37 0 Kommentarer · 2623 Fremvisninger ·
Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne nyhed.
Deltag aktivt i debatten om nyheden Færre og kraftigere storme i fremtiden:
Lignende indhold
▲ Til toppen
Afstemning
Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.