Klimadebat.dk Dansk forum om klima og energi
FDB's madpyramide skal være klimavenlig
FDB’s madpyramide, som danskerne har forsøgt at følge siden 1976, skal have et kritisk eftersyn, oplyser FDB ifølge DR.dk. Ikke kun ernæringsrådene skal gås efter i sømmene. Madpyramiden skal også tage hensyn til klimaet.
”Klima var ikke så væsentligt i 1976, som det er i dag. I stedet havde man en mere økonomisk tilgang til pyramiden. Men det skal understreges, at det ernæringsmæssige fortsat vil være det vigtigste. Det er hensigten, at man, når man følger pyramidens anbefalinger, automatisk også vil tage betydelige klimahensyn,” siger de ansvarlige for sundhedsområdet hos FDB, Joan Preisler.
FDB har sat et større udredningsarbejde i gang, som laves af VIFFOS (Videncenter for Fødevarer og Sundhed) med hjælp fra blandt andet DTU og KU Life (Landbohøjskolen). Det endelige resultat præsenteres i Coops butikker i april 2011.
Kilde: Publikum Kommunikation
16. november 2010, 21:34 0 Kommentarer · 2918 Fremvisninger ·
Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne nyhed.
Deltag aktivt i debatten om nyheden FDB's madpyramide skal være klimavenlig:
Lignende indhold
▲ Til toppen
Afstemning
Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.