Klimadebat.dk Dansk forum om klima og energi
Fjernvarme fra jordens indre
En ny redegørelse fra Energistyrelsen viser, at der ligger store mængder klimavenlig varme gemt i den danske undergrund. Den geotermiske varme findes i porøse sandstenslag 800 og 3000 meter nede i jorden, og den kan udnyttes til produktion af fjernvarme.
32 eksisterende fjernvarmenet med en varmeleverance på mere end 400 TJ om året kan ifølge redegørelsen blive koblet på geotermisk energiproduktion, skriver Ue.dk. Der er i dag to geotermiske varmeanlæg i Danmark. Et anlæg ved Thisted har produceret varme siden 1984 og et anlæg på Amager siden 2005. Et tredje anlæg ved Sønderborg starter i 2011.
Varmen hentes med dybe rør, der pumper sandstenslaget saltvand op. Det varme vand – op til over 70 grader – passerer en varmepumpe, der trækker varmeenergien ud af vandet. Afkølet til måske 15-20 grader sendes vandet retur i undergrunden, hvor det opvarmes på ny.
Den geotermiske varme produceres af jordens glødende indre. Varmen dannes som følge af radioaktiv nedbrydning af grundstofferne uran, thorium og kalium. Herved frigives der energi, som både opvarmer jordens indre og danner strømbevægelser, som blandt andet får kontinenterne til at bevæge sig. Varmen strømmer derfor uafbrudt ud mod jordoverfladen.
Kilde: Ue.dk m.fl.
Kilde: Publikum Kommunikation
2. november 2009, 10:10 0 Kommentarer · 2724 Fremvisninger ·
Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne nyhed.
Deltag aktivt i debatten om nyheden Fjernvarme fra jordens indre:
Lignende indhold
▲ Til toppen
Afstemning
Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.