Klimadebat.dk Dansk forum om klima og energi
Flere storme i Arktis sætter skub i isen
Den stigende havtemperatur i det sidste halve århundrede har giver hyppigere storme i Arktis og dermed også skabt mere drivis, viser ny forskning fra den amerikanske rumfartsorganisation NASA.
Forskergruppen med Sirpa Hakkinen fra Goddard Space Flight Center i spidsen har blandt andet studeret isdriften i den transpolare strøm fra Sibirien til Atlanten, og de mener at kunne dokumentere en klar sammenhæng mellem isbevægelser og styrken og hyppigheden af storme.
"Adskillige analyser af havniveau-lufttrykket antyder en øget stormaktivitet, men nogle af disse rapporter strider mod hinanden. Vi benyttede en anden tilgang for at komme til bunds i det ved at kigge på ændringer i vindpåvirkning og havisdrift snarere end lufttrykket, som andre har gjort. Vi identificerede en ny tendens – en vækst i vindpåvirkningen ved havoverfladen set hen over en 56-årsperiode. Det fortæller os, at stormaktiviteten og havisens bevægelser er forbundet i et årsag-virknings-forhold. Det havde vi ikke bevis på før nu," siger Sirpa Hakkinen ifølge ScienceDaily.com.
Kilde: ScienceDaily.com
Kilde: Publikum Kommunikation
15. oktober 2008, 18:18 0 Kommentarer · 2342 Fremvisninger ·
Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne nyhed.
Deltag aktivt i debatten om nyheden Flere storme i Arktis sætter skub i isen:
Lignende indhold
▲ Til toppen
Afstemning
Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.