Husk mig
▼ Indhold

Flytrafikken ind i EU's kvotesystem

Det skal fremover skal koste flyselskaberne penge, når de forurener. EU har vedtaget at inkludere luftfarten i unionens kvotehandelssystem fra 2012. Dermed bliver der sat et loft over, hvor meget flyselskaber må forurene med CO2.

CO2-loftet gælder alle flyvninger internt i EU samt ind og ud af EU – også flyselskaber fra tredjelande, for eksempel Asien og USA, som flyver til og fra EU, oplyser Klima- og Energiministeriet.

”Det har været en dansk mærkesag at sørge for, at de, der forurener, også er dem, der betaler. Det gennemfører vi med dette forslag, hvor EU går forrest. Aftalen skal få flyselskaberne til at tænke mere miljøøkonomisk,” siger klima- og energiminister Connie Hedegaard.

Hvis flyselskaberne udleder mere end loftet, skal de købe kvoter i EU’s kvotesystem eller de såkaldte JI/CDM-kreditter fra klimaprojekter i u-lande for at dække deres forurening med CO2.

”Selvfølgelig er det rart at kunne flyve til Berlin for 199 kroner, men på den anden side må dem, der flyver også betale for sliddet på naturen. Vi vil ikke forbyde nogen at flyve – men priserne skal afspejle virkeligheden og de reelle omkostninger. Nu får EU taget fat på problematikken,” slår Connie Hedegaard fast.


Kilde: Publikum Kommunikation




27. oktober 2008, 06:05 0 Kommentarer · 2360 Fremvisninger ·

Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne nyhed.

Deltag aktivt i debatten om nyheden Flytrafikken ind i EU's kvotesystem:

Husk mig

Lignende indhold
NyhederDato
Momssvindel for milliarder i det danske CO2-kvotesystem30-11-2010 17:22
EU opfordrer USA til at gå med i kvotesystem26-01-2009 10:54
USA får sit første CO2-kvotesystem01-10-2008 07:42
Artikler
Flytrafik
Lap hullerne i EU's kvotesystem! (Lidegaards Klumme, november 2009)
EUs klimapolitik - en succeshistorie? (Mernilds Klumme, januar 2009)
▲ Til toppen
Afstemning
Hvordan vil Coronakrisen påvirke klimadebatten?

Mindre opmærksomhed om klima

Ingen større påvirkning

Øget opmærksomhed om klima

Andet/Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2020 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik