Klimadebat.dk Dansk forum om klima og energi
FN: Red verdens økonomi med klimainvesteringer
Verdens økonomi kan reddes ved hjælp af investeringer i grøn teknologi. Det slog FN's miljøprogram UNEP fast onsdag. Verden har brug for en grøn "new deal", som kan genoplive den haltende økonomi, bekæmpe klimaforandringer og mindske fattigdommen.
Med ordene "new deal" sammenlignede UNEP den innovative kriseløsning baseret på statsstøtte, som var den amerikanske præsident Franklin D. Roosevelts svar på den store økonomiske nedtur i 1930'erne.
Ifølge Guardian.co.uk mener vicegeneralsekretær og leder af UNEP, Achim Steiner, at klimateknologiske investeringer er en nødvendighed.
"Alternativet er flere op- og nedture, en klimastresset verden, et kollaps i fiskeforekomster, frugtbar jord og skovenes økosystemer," siger han til Guardian.co.uk. Og han støttes af Pavan Sukdhev, som har ansvar for globale markeder i Deutsche Bank. Ifølge Sukdhev rammer den økonomiske model fra det 20. århundrede nu grænserne for, hvad der er muligt.
Kilde: Guardian.co.uk
Kilde: Publikum Kommunikation
22. oktober 2008, 21:39 0 Kommentarer · 2297 Fremvisninger ·
Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne nyhed.
Deltag aktivt i debatten om nyheden FN: Red verdens økonomi med klimainvesteringer:
Lignende indhold
▲ Til toppen
Afstemning
Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.