Klimadebat.dk Dansk forum om klima og energi
Fødselskontrol stopper ikke global opvarmning
Det er en udbredt antagelse, at befolkningseksplosionen i den tredje verden forværrer verdens klimaproblemer. Men ifølge en undersøgelse foretaget af den London-baserede tænketank International Institute for Environment and Development er antagelsen forkert.
Antallet af mennesker i den tredje verden har kun ringe betydning for, hvor stort verdens CO2-udslip er, og at bruge kæmpe ressourcer på fødselskontrol eller andre foranstaltninger vil ikke hjælpe klimaet. Årsagen til klimaproblemet er nemlig overforbrug i den rige del af verden, står der i rapporten, som Timesonline.co.uk refererer.
Som eksempel ligger 18,5 procent af Jordens
befolkningsvækst i landene syd for Sahara, men CO2-udledningen er kun steget med 2,4 procent. I USA er det omvendt. Her udgør befolkningstilvæksten kun 3,4 procent af den samlede øgning i klodens befolkning, men CO2-væksten er 12,6 procent.
Kilde: Timesonline.co.uk
Kilde: Publikum Kommunikation
1. oktober 2009, 06:48 0 Kommentarer · 2170 Fremvisninger ·
Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne nyhed.
Deltag aktivt i debatten om nyheden Fødselskontrol stopper ikke global opvarmning:
Lignende indhold
▲ Til toppen
Afstemning
Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.