Klimadebat.dk Dansk forum om klima og energi
Førende klimaforskere mødes i Nuuk
150 af verdens førende klimaforskere mødes i denne uge i Grønlands hovedstad Nuuk for at gøre status over klimaændringerne og deres konsekvenser i
Grønland og
Arktis.
Klimaændringerne i de nordligste egne af kloden har stor interesse blandt internationale forskere, fordi ændringerne her får konsekvenser for resten af kloden – for eksempel i form af højere vandstand i verdenshavene og ændrede havstrømme.
Forskerne skal blandt andet drøfte, hvor hurtigt indlandsisen og havisen smelter, hvordan smeltevandet påvirker de globale havstrømme, og hvordan klimaændringerne vil påvirke naturen og samfundet i Grønland?
Konferencen arrangeres af DTU (Danmarks Tekniske Universitet) og DMI (Danmarks Meteorologiske Institut) i samarbejde med det nyetablerede Klimaforskningscenter ved Grønlands Naturinstitut.
Kilde: Publikum Kommunikation
25. august 2009, 12:10 0 Kommentarer · 2533 Fremvisninger ·
Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne nyhed.
Deltag aktivt i debatten om nyheden Førende klimaforskere mødes i Nuuk:
Lignende indhold
▲ Til toppen
Afstemning
Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.