Forårsklima i Tyrkiet

Af Rasmus Vincentz

I starten af februar havde jeg mulighed for at besøge Tyrkiets største by Istanbul i en uges tid. Foråret havde holdt sit indtog på de kanter, og det milde klima tillod en at sidde i solen med udsigt over Bosporus-strædet. Det gjorde virkelig godt for min vintertrætte sjæl. Men jeg var nu ikke taget dertil blot for at lune mig. Grunden til mit besøg var, at Tyrkiet på mange måder er et meget spændende land, også når det gælder klimaspørgsmål, og under mit besøg var jeg så heldig at møde nogle af de folk, der er involveret i at bringe klimaspørgsmålene op på den politiske dagsorden i landet.

Men først lidt baggrundsinformation. Tyrkiet er mildt sagt i en rivende udvikling, både økonomisk, overordnet samfundsmæssigt og på energiområdet. I takt med landets overvældende økonomiske vækstrater er energiproduktionen og energiforbruget også steget voldsomt. Alene produktionen af elektricitet blev næsten fordoblet i løbet af tiåret fra 2002-2011. (Kilde: Tyrkiets Udenrigsministerium).

Tyrkiets energiproduktion er i dag for en meget stor dels vedkommende baseret på fossile brændstoffer, ca. 70 %, mens vandkraft og en lille smule vindenergi udgør resten. Og energibehovet i Tyrkiet forventes at udvikle sig kraftigt de næste mange år.

En anden særlig ting ved det store land på grænsen mellem Europa og Asien er den unikke geopolitiske position, som landet befinder sig i, og som i høj grad er med til at diktere landets udvikling fremover. Tyrkiet er nemlig placeret mellem på den ene side et ’eldorado’ af fossilenergi i mellemøstlige lande som Irak, Iran og Saudi Arabien, og på den anden side et energihungrende Europa. Der er allerede bygget både olie- og gasledninger gennem landet, og flere er på tegnebrættet. Den energimæssige udvikling i Tyrkiet er således i høj grad et internationalt anliggende. Dertil kommer, at Tyrkiet har store ressourcer af kul, som der politisk er lagt op til at forsætte udvindingen af til afbrænding på værker inden for landets grænser.

Mahir er ph.d.-studerende ved Istanbuls Tekniske Universitet og en af de ledende kræfter bag klimakonferencen Global Power Shift. Her ses han sammen med klummeskribenten, der var ude og spise en sen middag med en håndfuld gode folk.

Men heldigvis er der også kræfter i Tyrkiet, som arbejder for at bryde med den overvejende fossilt baserede udvikling af energisystemet, og for at involvere folk i bredere diskussioner om alternativerne.

Det globale netværk ”350”, der med amerikaneren Bill McKibben i spidsen har stået for en spektakulær og meget effektiv indsats for øget opmærksomhed om klimaet, har valgt at lade Istanbul være vært for den næste store klimakonference ’Global Power Shift’. Konferencen, der løber af stablen i slutningen af juni, er tænkt til at falde i to faser. Fase 1 er selve konferencen, som i dagene 24.-27. juni forventes at samle op imod 500 folk fra hele verden. På konferencen skal disse folk uddannes, danne netværk og inspirere hinanden, så de alle i fase 2 kan rejse hjem og blive aktive i arbejdet med at begrænse klimaforandringerne.

Undervejs i dagene er der også planlagt en række aktiviteter, der skal øge opmærksomheden blandt den tyrkiske befolkning om problemerne med klimaet, og de lokale og nationale muligheder for at gøre noget ved det.

I løbet af mit ophold i Istanbul havde jeg mulighed for at holde møde med flere af de ledende kræfter i organiseringen af konferencen. Bl.a. Mahir, der er ph.d.-studerende i energi fra Istanbuls Tekniske Universitet. Han har taget nogle måneder fri fra sine studier for at være en af hovedkræfterne i organiseringen af ’Global Power Shift’. Vi talte en del om, hvordan man bedst kan vinkle klimaspørgsmålene, og hvordan man kan arbejde på at sikre en kobling mellem de globale problemer og de lokale muligheder for løsninger. Senere havde jeg den fornøjelse at møde Göksen, som imponerede mig ved at have arbejdet med klimaspørgsmål siden 2003! Hun er nu i organisationen TEMA, som blandt andet beskæftiger sig med trædyrkning, og som er medarrangør af ’Global Power Shift’. Sammen talte vi blandt andet om, hvilke aktiviteter konferencedeltagerne kan stå for undervejs, så borgere i Istanbul kan blive informeret og involveret.

Dejligt at blive mindet om, hvor mange dygtige folk, der er engageret i klimaspørgsmålene rundt omkring. Jeg håber meget, at konferencen bliver en succes, og har et stort ønske om, at jeg selv får mulighed for at deltage i den. Uanset hvad ønsker jeg arrangørerne held og lykke med deres arbejde, for deres, for vores og for fremtidens skyld.