Klimadebat.dk Dansk forum om klima og energi
Forsikringsselskaber bange for elbiler
Danske Forsikringsselskaber er ikke samarbejdsvillige, når autoforhandlere og leasingselskaber forsøger at få forsikret elbiler i større erhvervsaftaler. Det fastslår leasingchef Casper Svensson hos Poul Refstrup Leasing over for Børsen Klima.
”Vi har snakket med mere end 10 store danske forsikringsselskaber, hvor vi mødte ekstremt meget modstand i forhold til at få elbilerne forsikret. Nogle sagde helt nej, andre vendte ikke tilbage, og så var der nogle, som tilbød forsikringer til urealistisk høje præmier,” siger han til avisen.
Poul Refstrup leasing tilbyder sine kunder den norskproducerede bil Boddy, som koster cirka 150.000 kroner. Normalt skal selskabet betale cirka 5.000 kroner om året for en kaskoforsikring til en benzinbil i denne prisklasse. Men Poul Refstrup Leasing blev tilbudt dobbelt så høje priser, inden en aftale med Codan faldt på plads til en præmie på under 4.000 kroner.
Casper Svensson er skuffet over, at forsikringsselskaberne ikke bakker elbilerne op, og at selskaberne er skræmte over for ny teknologi.
Kilde: Børsen
Kilde: Publikum Kommunikation
11. august 2009, 00:12 0 Kommentarer · 1780 Fremvisninger ·
Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne nyhed.
Deltag aktivt i debatten om nyheden Forsikringsselskaber bange for elbiler:
Lignende indhold
▲ Til toppen
Afstemning
Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.