Husk mig
▼ Indhold

Forskere forsøger at reducere landbrugets metanudslip

KvægEn stor del af klodens metanudslip stammer som bekendt fra drøvtyggende dyr, der bøvser og prutter den kraftige drivhusgas i store mængder. Derfor er landbrugets produktion af køer, får og geder kommet mere og mere i fokus i den globale klimakamp. Miljøaktivister verden over kæmper for at omvende folk til vegetarer, officielle kampagner opfordrer befolkningen til "kødfrie dage", og senest kom det til ophidset diskussion i forbindelse med indførelsen af en metanafgift i Danmark.
Andre forsøger at løse problemet på anden vis, nemlig ved at ændre på dyrenes fordøjelse. Irske forskere mener således, at man kan reducere udviklingen af metan i køernes maver ved at tilføje fiskeolie til foderet. Forskerne fra University College Dublin eksperimenterer for tiden med en foderblanding, der indeholder to procent af de lange umættede fedtsyrer - hvilket har givet gode resultater.
I New Zealand forskes der ligeledes i at reducere drøvtyggernes metanudvikling. Greame Attwood, der leder et forskningscenter på området, forsøger for tiden at udvikle en vaccine mod en af de mikrober, der udvikler metan i køernes maver. Inden for de næste seks måneder vil Attwood og hans forskningshold teste vaccinen på levende dyr.
Metan fra drøvtyggere er på verdensplan ansvarlig for 18% af drivhusgasudledningerne, hvilket er mere end den samlede globale transportsektor. Den store andel skyldes, at metan er 25 gange så kraftig som kuldioxid. Med en kraftigt stigende efterspørgsel på kød og mejeriprodukter, især fra lande som Kina og Indien, forventes dette tal at stige yderligere i de kommende årtier.

Kilder:
Videnskab.dk
New Scientist





11. april 2009, 00:28 2 Kommentarer · 9474 Fremvisninger ·

Kommentarer
GLAR 12. april 2009, 16:17
Jersey kvæg og hvid dansk kvæg er næsten klima neutrale på grund af den lyse farve (albedo)...De New Zeelandske får hører ind under samme katagori.

At tilføre fiskeolie til foderet får blot samme effekt som fiskemel havde i de gode gamle dage...kødet og mælken får afsmag af fisk. Vel bekomme !
helios 28. april 2009, 10:30
Forskningsmidlerne til klimarelaterede projekter sidder løst. Derfor ser vi en række forslag til at frelse kloden i disse tider.
At klodens dyr producerer metan er ikke nyt, det er en af grundende til at Jorden ikke er isdækket i dag.
Spørgsmålet som ikke besvares i srtikler er at se på klodens samlede dyrebestand - ikke bare på husdyrene. Det forholder sig således, at der er en nedgang af vilde dyr - elefanter, næsehorn, giraffer etc (kun klimagoger jubler her), medens husdyrbestanden øges p.g.a. den stigende befolkning.
Regnskove udleder store metanmængder, det næste tiltag bliver måske at øge afskovningen?
Termitter udleder 3 gange so meget CO2 som mennesket, man kunne så foreslå at sprøjte halvdelen af termitterne væk?
Den største metanudledning sker ikke fra husdyrene, men fra udslip fra olieudvindingen, risdyrkning, permafrostområder, fra havet og diverse søer i de tropiske områder. Disse udslip er behæftet med så stor usikkerhed, at man må tage artiklen påstand om husdyrenes andel med al mulig forbehold.
Patentløsningen med at regulere vommens mikrobiologiske aktivitet lyder ikke godt for dyrene, mon ikke naturen gennem millioner af år har optimeret den?
Tidligere mente man det var en god ide at berige Australiens dyrebestand med kaniner og frøer etc. Det var ikkenogen god ide.
At ændre på drøvtyggernes ernæring er ikke nogen god ide.
Deltag aktivt i debatten om nyheden Forskere forsøger at reducere landbrugets metanudslip:

Husk mig

Lignende indhold
NyhederDato
Danske forskere advarer mod CO2-surt hav12-05-2011 06:28
EU skal reducere med 25 procent inden 202018-02-2011 05:04
700 forskere i kampagne mod klimaskeptikere09-11-2010 12:30
Afbrænding af skov kan reducere CO2-udslippet19-03-2010 05:49
Forskere afviser temperaturstigning16-02-2010 05:01
Artikler
Landbrug
Hvor meget bør Danmark reducere sit CO2-udslip i de kommende årtier, og med hvilke midler skal vi nå dette mål?
DebatterSvarSeneste indlæg
Anvend potentielt graphene til at reducere forbrug af beton og stål109-07-2023 12:11
Mere uærlighed fra forskere1007-06-2021 18:38
Findes der stadig forskere, der ikke tror på global opvarmning?5005-12-2019 23:52
Forskere fra Niels Bohr Institutet .. iland gående orkaner USA....015-11-2019 11:51
Sådan gør man 97% forskere enige i AGW.3725-01-2019 22:26
▲ Til toppen
Afstemning
Hvordan vil Coronakrisen påvirke klimadebatten?

Mindre opmærksomhed om klima

Ingen større påvirkning

Øget opmærksomhed om klima

Andet/Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2020 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik