Klimadebat.dk Dansk forum om klima og energi
Forskere varmer op til COP15 i København
Der står energieffektive løsninger og klimavenlig økonomi på agendaen, når Københavns Universitet 18. og 19. juni åbner dørene for konferencen Innovation in Climate and Energy.
På konferencen mødes en række af verdens førende forskere, erhvervsledere og politiske beslutningstagere inden for klima og miljø. Konferencens hovedtaler er nobelpristager professor Steve Chu fra University of California, Berkeley. Derudover er præsidentkandidat Barack Obamas energipolitiske rådgiver Daniel M. Kammen at finde blandt de øvrige talere.
Deltagerne vil sammen forholde sig til de politiske konsekvenser af klimaudfordringen og fremlægge eksempler på nye forretningsmodeller, som kan understøtte den teknologiske innovation til et samfund, der i fremtiden vil være mindre afhængigt af fossile brændstoffer.
Konferencen Innovation in Climate and Energy er den første af en række vigtige indspil til FN’s klimatopmøde COP15 i december 2009. Der vil blive fulgt op på konferencens resultater, når Københavns Universitet sammen med UC Berkeley og de øvrige universiteter i den internationale IARU-alliance i marts 2009 afholder en videnskabelig kongres om klimaændringer.
Kilde: Publikum Kommunikation
17. juni 2008, 12:01 0 Kommentarer · 2341 Fremvisninger ·
Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne nyhed.
Deltag aktivt i debatten om nyheden Forskere varmer op til COP15 i København:
Lignende indhold
▲ Til toppen
Afstemning
Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.