Husk mig
▼ Indhold

Forsuringen af havet forværres voldsomt

Den voksende mængde kultveilte i atmosfæren vil få havenes pH-værdi til at falde – vandet bliver mere surt. Det har forskellige studier påpeget, og nu dokumenteres det af en undersøgelse igangsat af den amerikanske regering hos forskerne i det nationale forskningsråd, National Research Council.

Siden begyndelsen af den industrielle revolution er den gennemsnitlige pH-værdi i havenes overfladevand faldet med 0,1 fra 8,2 til 8,1. Ifølge modeller vil pH-værdien falde yderligere 0,2 til 0,3 point inden udgangen af dette århundrede. Hastigheden, hvormed denne ændring sker, er større end på noget tidspunkt i flere hundrede tusind år, fastslås det ifølge Sciencedaily.com i rådets rapport.

I yderste konsekvens kan forsuringen få havenes fødekæder til at bryde sammen. Organismer med kalkskaller vil få svært ved at udvikle sig naturligt. Det gælder muslinger, krebs og østers, men også de fleste planktonarter, som mange af havets dyr lever af – både hvaler og fisk – og som er blandt de allervigtigste led i mange fødekæder.

Kilde: Sciencedaily.com


Kilde: Publikum Kommunikation




26. april 2010, 11:03 0 Kommentarer · 1805 Fremvisninger ·

Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne nyhed.

Deltag aktivt i debatten om nyheden Forsuringen af havet forværres voldsomt:

Husk mig

▲ Til toppen
Afstemning
Hvordan vil Coronakrisen påvirke klimadebatten?

Mindre opmærksomhed om klima

Ingen større påvirkning

Øget opmærksomhed om klima

Andet/Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2020 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik