Husk mig
▼ Indhold

Fortsætter den globale opvarmning ufortrødent?

Af Sebastian H. Mernild, klima - og polarforsker (Ph.D. og Post Doc.), University of Alaska Fairbanks, Alaska, USA

Den seneste tids aviser har været fyldt med overskrifter og artikler om klimaets nuværende tilstand og de forventede forandringer. Konklusionerne peger såvel i retning af et varmere som et koldere fremtidigt klima. Men hvad skal man tro – bliver det varmere eller koldere?
Der er ikke noget at sige til, at befolkningen bliver forvirret, når 'eksperterne' udtaler sig i divergerende retninger. Ligesom i tidligere diskussioner om klimaets fremtid, så er omdrejningspunktet for de seneste avisartikler, hvad der er årsagen til klimaforandringerne. Forklaringerne bygger enten på den stigende koncentration af CO2 i atmosfæren eller på en stigende/aftagende solar indstråling, som følge af en ændret aktivitet på solens overflade. Men kan hovedårsagen skyldes en helt tredje effekt, såsom ændringer i indstrålingen på grund af langsigtede cykliske variationer i jordens bevægelse omkring solen? Eller er det blot endnu et forsøg på at kategorisere og simplificere årsagerne til klimaforandringerne fra et ellers komplekst klimadynamisk system?

Data indsamlet overalt på kloden indikerer, at 2007 var blandt de varmeste år, der nogensinde er registreret. Dermed er de otte varmeste år indtruffet siden 1998, og de 14 varmeste siden 1990. En vurdering af klimaets tendens – de globale klimaforandringer – bør ikke ske ved at fokusere på blot ét enkelt år eller sågar på ti år, som det er set gjort i de seneste danske avisartikler. Man er nødt til at se temperaturudviklingen over flere årtier som minimum. At basere tendenser i den globale opvarmning på kun ti års data er uhensigtsmæssigt. Ti års data er utilstrækkeligt, når klimasystemets dynamik og dets indbyrdes relationer ønskes undersøgt. Et utilstrækkeligt datagrundlag kan på uheldig vis medføre forkerte konklusioner. Det nytter ikke at se sig blind på kortvarige klimapulser, når den generelle klimaudvikling skal vurderes. Det handler om at tage de store briller på for at se de langsigtede trends, og derfor er den globale opvarmning ikke afblæst for nærværende, sådan som det ellers på det seneste er antydet i dagspressen.

Lyttes der til russiske forskere, er den globale opvarmning snart afblæst. Forskere fra rumforskningslaboratoriet ved Pulkovo-observatoriet i Skt. Petersborg spår, at det er slut med den globale opvarmning inden for nogle årtier. En ny 'lille istid' vil indtræde senest mellem år 2055 og 2060 og vare mellem 45 og 65 år. Allerede fra år 2008 vil der kunne iagttages et beskedent fald i de globale temperaturer, hvilket ifølge russerne skyldes ændringer i den solare indstråling. Den globale opvarmning/nedkøling skyldes ikke udledning af drivhusgasser, men derimod ændringer i den solare indstråling, påstår de. Ifølge russerne kommer vi til at opleve en nedfrysning, uanset om alle verdens lande sætter en stopper for udledning af drivhusgasser eller ej. Det vil betyde, at nordeuropæiske lande vil opleve næsten sibiriske temperaturer om vinteren.

I USA er tilgangen hos NASA's Goddard Institute for Space Studies i New York en noget anden. Hos NASA ses en vedvarende, hidtil uset opvarmning af kloden, primært på grund af den øgede mængde af drivhusgasser i atmosfæren. NASA vurderer, at opvarmningen er værst på den nordlige halvkugle og i de arktiske egne. For den nordlige halvkugles vedkommende var 2007 det varmeste år nogensinde med en gennemsnitstemperatur, der var 1,9 grader fahrenheit (1,1 grader celsius) over gennemsnittet for perioden 1951-1980. Her tales ikke om kommende istider, som der gøres længere østpå, men derimod om et stort klimaskifte i en verden, hvor gennemsnitstemperaturerne i større egne af kloden sjældent varierer mere end nogle få hundrededele af en grad.

De forskelligrettede tendenser på tværs af Atlanten kan virke forvirrende. Forståeligt! Men egentlig er forskelligheden blot et udtryk for menneskets søgen efter én simpel forklaring til at forstå klimaets kompleksitet af udslagsgivende processer og indbyrdes relationer. En simpel forklaring for et sådant dynamisk system, hvor variationer konstant forekommer, er ingen nem opgave. Findes den simple løsning? Skal årsagen til klimavariationerne ses i et noget længere tidsperspektiv? Kan årsagen skyldes den samtidige kulmination af CO2-udviklingen i atmosfæren, aktiviteten på solens overflade og den solare indstråling som følge af jordens bevægelse om solen?
Sidstnævnte er beskrevet ved den cykliske variation i jordens bevægelse om solen: excentricitet (jordens bane omkring solen varierer fra at være næsten cirkulær til moderat elliptisk), inklination (jordens omdrejningsakse i forhold til ellipseplanet varierer mellem 21,39 og 24,36 grader) og præcession (retningen af jordens rotationsakse, hvor aksen svinger rundt i en bevægelse, der beskriver en kegle ligesom en snurretop). De tre såkaldte Milankovitch-cykler svinger over en periode på henholdsvis 100.000, 41.000 og 21.700 år. De tre cykliske perioder synes voldsomme i tid, set i relation til nutidige klimaforandringer.
Kan det kombinerede signal fra disse tre Milankovitch-cykler, i kombination med CO2-udviklingen og aktiviteten på solens overflade forårsage de klimaforandringer, som kloden har været vidne til gennem de sidste godt 100 år – siden afslutningen på den lille istid omkring 1920'erne? Eller er sådan en kombinationsforklaring blot endnu en tanke og endnu et letkøbt forsøg på at sætte klodens komplekse klimadynamiske processer i system? Er det realistisk at tro, at Milankovitch-teorien har en finger med i klimaproblematikken? Eller er det ene og alene CO2-koncentrationen og/eller aktiviteten på solens overflade, der dominerer klodens klima? Svaret på disse spørgsmål afhænger i høj grad af, om vi i fremtiden ser en ufortrøden fortsættelse af den globale opvarmning.





1. februar 2008, 16:21 4 kommentar(er) · 7726 fremvisninger

Kommentarer
kulden-varmen 1. februar 2008, 23:39
Nu er der ikke nogen klar sammenhæng imellem Milankovitch-cykler og jordensklima, og der findes ingen forklaring på hvordan disse skulle kunne ændre klimaet. Der er ikke nogen som højst lever 150år som vil kunne mærke Milankovitch-cykler eller føle at de var et problem.
Kosmos 2. februar 2008, 17:50
Et prisværdigt åbent/uhildet resumé af 'state of the art' på klima(ændrings)området primo 2008 - hatten af for dét!
Hvalrossen 5. februar 2008, 16:54
I am concerned about the inevitable backlash against science and scientists, when the public eventually learns the correct information about climate change. Even if the IPCC is not directly responsible for the present confusion, they should take the necessary responsible action to help rectify the confusion. I request that the IPCC make an appropriate statement in this regard before the next G8 meeting in May 2008.

Dr. Syun-Ichi Akasofu
metjr 7. februar 2008, 12:08
Jeg synes at Mernilds tanker rammer plet. Vi diskuterer alt for meget om det ene eller det andet er svaret. Det er ud fra mit synspunkt en blanding af mange forhold der giver klimaændringerne. Problemet er bare at klimaspørgsmålet er for komplekst til at ét menneske kan rumme det hele og der for trækkes der i alle retninger. Hvordan vi får vægtet de forskellige meninger om klimates udvikling er så en anden sag.
Deltag aktivt i debatten om artiklen Fortsætter den globale opvarmning ufortrødent?:

Husk mig

Vurderinger
Du skal være logget ind for at vurdere artiklen 'Fortsætter den globale opvarmning ufortrødent? (Mernilds Klumme, februar 2008)'.
Meget godt
50%[1 Stemme]
Godt
50%[1 Stemme]
Middel
0%[Ingen stemmer]
Dårligt
0%[Ingen stemmer]
Meget dårligt
0%[Ingen stemmer]

Lignende indhold
Artikler
Global opvarmning
▲ Til toppen
Afstemning
Hvordan vil Coronakrisen påvirke klimadebatten?

Mindre opmærksomhed om klima

Ingen større påvirkning

Øget opmærksomhed om klima

Andet/Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2020 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik