Husk mig
▼ Indhold

6 spørgsmål til eksperterne


6 spørgsmål til eksperterne28-09-2020 20:21
Mathias Nielsen
☆☆☆☆☆
(1)
Hej Alle

Jeg skal starte med at nævne at jeg spørger om nedenstående ud af ren og skær uvidenhed. Jeg har ingen længerevarende videregående uddannelse bag mig, og måske er svarene indlysende for mange, men jeg kan simpelthen ikke forstå det.
Dette indlæg er lidt langt, så vær velkommen til at springe direkte til bunden hvor mine spørgsmål er skåret ind til benet.

Hvorfor er det bedre at afbrænde biobrændsel frem for fossilt brændsel?
Hvis biobrændslen er et biprodukt af en anden produktion (eksempelvis halmen som er til overs ved produktion af korn) og det er økomonisk rentabelt at forabejde, indsamle og afbrænde denne, kan jeg forstå meningen, men hvorfor skal der ryddes skove for at varme vores huse op?

Vi har en klode. På denne klode skal vi bruge en given mængde energi til at drive vores produktion af varer, transport, opvarmning af boliger osv.

Vi kan vælge enten at fælde gamle, store træer som afbrændes på kraftværker eller vi kan hente nogle fossile brændsler op ad undergrunden (jeg er med på at udvinding af fossile brændsler også ofte er forbundet med miljømæssige udfordringer, som amerikanernes "fracking" osv.)

Uanset hvilken løsning vi vælger vil afbrændingen afgive CO2.
Jeg har ladet mig fortælle, at man får mindre CO2 ud af 1 kW energi som er udvundet af naturgas, end man gør hvis den samme mængde energi var udvundet af kul. Jeg forstår ikke rigtig hvorfor, men måske er det lettere at konstruere en gaskedel med højere virkningsgrad end en kulkedel.
Men hvordan forholder det sig med biobrændsel? (her tænker jeg især på træflis). Udvikles der en endnu mindre mængde CO2 ved korrekt afbrænding af træ end ved naturgas?

For hvis udviklingen af CO2 er den samme, hvorfor så ikke lade alle de store, gamle træer som er så gode til at optage CO2 stå i skoven, i stedet for at fælde disse og plante nye træer som ikke øger deres masse, og derved optager en større mængde CO2 de første mange år af deres levetid?

Eller tager jeg fejl her angående træerne? Er små spirer i skovbunden bedre til at lagre CO2 end 20 meter høje træer? Hvis man kigger på tværsnittet af et stort træ som er fældet kan man let se årringene. Tænkt på hvor stor en masse der er i hver enkelt årring når træet er bare en halv meter i diameter og 20 meter højt.



Hvorfor så megen fokus på transportsektoren?
Når jeg skal i gang med et nyt projekt tager jeg typisk de lavt hængende frugter først. Vores transport af mennesker og materialer kræver et mobilt brændstof. Når man har sagt mobilt brændstof er man næsten nødt til at sige flydende brændstof.
Jeg er med på at elektricitet også kan være mobilt, så længe det akkumuleres i batterier, men udvindingen af metaller til produktionen af de batterier vi bruger i vores elkøretøjer er bestemt ikke uden miljømæssige konsekvenser for vores planet.
Herudover skal den elektricitet vi akkumulerer i batterierne også være CO2 neutral inden vi lader vores biler op, ellers kan jeg slet ikke se den klimamæssige forbedring.

Hvorfor fokuseres vores tid og penge ikke på at skabe en forsyning af elektricitet og varme som udleder en reduceret mængde, eller måske slet ingen CO2?
Når vi så har styr på denne forsyning kan vi snakke om elbiler.

Jeg er med på at der forskes intensivt i atomkraftværker som bruger thorium og atomaffald som brændsel, samt at man stadig regner med at kold fusion bliver en realitet en dag, men indtil da, kunne vi så ikke se på en løsning som eliminerer CO2 udslippet fra vores eksisterende kraft- og kraft-/varmeværker? Så længe vi producerer, og har opmagasineret, enorme mængder af plastaffald har vi brug for de forbrændingsanlæg, til bortskaffelse af affald som ellers udgør en miljø- og sundhedsmæssig risiko når det deponeres i stedet.
Jeg tænker på løsninger som gør brug af fotosyntese til at bortfiltrere CO2'en, såsom et kæmpe "alge-filter", der som biprodukt vil generere en stor mængde biomasse som vi så kan diskutere omkring hvorvidt skal brændes af for energiproduktion, bruges til gødning i vores fødevareproduktion eller måske noget helt tredje?

Men med den mængde af fossilt brændsel der menes at være tilbage på kloden giver det måske ikke nogen mening at bruge en masse ressourcer på at retrofitte alle vores gamle kraftværker?


Hvorfor er cementproduktion ikke CO2 neutral?
Produktionen af cement nævnes ofte som en stor klimasynder, da der ved brænding af bindemidlet, kalk, afgives store mængder CO2 til atmosfæren. Men jeg lærte i folkeskolen, at det der får cement til at hærde op, er når den afgivne CO2 igen optages af selvsamme kalk.
Jeg er med på at det er en tung, energikrævende produktion at holde kørende, men afgivelsen af CO2 direkte fra værkets brænding af kalk kan da ikke være problemet? Eller er jeg gal på den?


Hvorfor hører vi så sjældent om Geotermisk energi?
Vi bor oven på et kæmpemæssigt atomkraftværk. Vi siger altid at vi skal bruge 100 grd C varmt vand for at producere elektricitet, da vi tænker på den traditionelle metode med dampgeneratorer.
Lad os bare fortsat blive i den tro at en dampgenerator, uden nogen former for varmepumpe foran, er den eneste måde at producere el på.
Jeg har ikke en nøjagtigt værdi, men det er ikke mange procent af klodens masse der er under 100 grd varm.
Det er lykkedes sovjetunionen at bore 12 km ned i jordens overflade. De stoppede bla. fordi der blev for varmt nede i borehullet (180 grd C).


Hvordan kan vi blive ved med at "fylde" atmosfæren med CO2, uden at fortrænge en anden gasart?
Hvis man fylder en beholder med luft vil der ske an af 2 ting. Hvis beholderen er tæt vil trykket i beholderen stige. Hvis beholderen er utæt vil gasarter i beholderen blive fortrængt ud af beholderen.
Hvis vi ser vores atmosfære som beholderen, hvad er det så der sker når vi udleder CO2?
Fortrænger vi gasarter ud i rummet, når vi fylder mere gas i "vores beholder"? I Så fald, hvilke gasarter?
Det samme gør sig gældende ved Carbon Capture and Storage teknologien. Hvis vi fjerner noget gas fra atmosfæren, hvad trækkes så ind ude fra rummet? Jeg nægter at tro at der skabes vakuum i atmosfæren til sidsts.

Havvandstanden stiger.
Al det drikkevand vi pumper op ad undergrunden må i sidste ende havne i havene. Udgør dette ingen nævneværdig havvandsstigning eller er det blot "en dråbe i havet"?

Vi hører altid omkring hvordan isen smelter og dette får vandstanden til at stige. Is fylder mere end vand. Et isbjerg er større under, end over havets overflade. Så al det is som smelter under havets overflade burde jo få vandstanden til at falde, da det nu fylder mindre end da det var frossent?
Men er det fordi det kun er indlandsis som forårsager havvandsstigning?



Mine spørgsmål kort og konkret:
Så kort fortalt, hvorfor fortsætter vi ikke bare med at forbrænde fossilt brændstof til vi løber tør, mens vi udvikler teknologier for fjernelse af CO2 direkte fra atmosfæren samt fra kraftværker og fabrikkers skorstene, så den udledte gas ikke bidrager nævneværdigt til atmosfærens CO2 niveau?

I mellemtiden fokuserer vi al vores udvikling omkring termisk energi og atomkraft.
Når vi så har en "ren" energikilde OG vi er løbet tør for fossile brændstoffer, så bygger i elbiler.

Hvorfor er cementproduktion så udskældt?

Og hvor bliver al den den luft af vi fortrænger med udledningen af CO2, og hvilke gasarter er der tale om?

Stiger havvandsstanden udelukkende pga. smeltning af is?
28-09-2020 21:05
delphiProfilbillede★★★★★
(5970)
Hvis et 40 år gammelt grantræ fældes, så vil det ske netop hvor træet optager mest co2 og måske helt op til 50 kg/år, netop når træet har den alder hvor det har den højeste årlige tilvækst. Når træet så lægges ned og sendes gennem et dansk kraftvarmeværk så afgiver det 700 Kg hvis volumen var 1 m3 træmasse. NU plantes så et nyt lille træ som de næste 15 år optager 0,1 kg co2 derefter stiger så optagelsen når træet bliver større.

Hvis man brænder 1 MWh naturgas afgives 205 kg co2 hvis man brænder 1 MWh træ så afgives 420 kg co2.

Så når man fælder træet i skoven som optog meget co2 og erstatter naturgas med træ så er co2-regnskabet katastrofalt.

Cement: Når der fyldes 1 MWh kul ind i en cement oven så afgives 365 Kg co2 men selve cementprocessen afgiver vist omkring 120 kg. Men når cementen så bruges så optager bygningen co2 fra atmosfæren. Jeg ved ikke hvor meget!

Geotermi: HVis man vil lave strøm af en varm energikilde skal den være meget varm og over 300 C. Det er få geotermiske brønde der er det. Island kan.
Redigeret d. 28-09-2020 21:06
28-09-2020 23:35
Søren SUS
★☆☆☆☆
(71)
Jeg er ikke klimaekspert, men ved noget om cement.
Hovedbestanddelen i cement fremstillet i DK, er kridt.
Den kemiske formel er CaCO3 (Calciumkcarbonat)
Molvægten for CaCO3 er tilfældigvis 100.
I cementovnen opvarmes CaCO3 til så høj en temperatur, at molekylet dekomponerer til CaO + CO2, med molvægte på henholdsvis 56 og 44.
Dvs., at 44 % af det tørre rene kridt ender som CO2, der udledes via skorstenen.
Til opvarmningen anvendes kul, olie, brændbart affald etc., som under afbrændingen afgiver CO2.
Som tommelfingerregel kan bruges, at ved produktion af 1 ton cement, udledes der ca. 1 ton CO2.
Når beton hærder optages der ikke CO2.
Når beton forvitrer optages, der CO2, men denne proces tager flere hundrede år.
28-09-2020 23:47
delphiProfilbillede★★★★★
(5970)
Når der produceres 1 ton beton, hvor meget brændsel skal der så fyres ind i ovnen??

Når beton forvitrer optages, der CO2, men denne proces tager flere hundrede år.


https://energiwatch.dk/Energinyt/Politik___Markeder/article12428721.ece
Redigeret d. 28-09-2020 23:49
29-09-2020 00:20
Søren SUS
★☆☆☆☆
(71)
Jeg går ud fra, at du mener 1 ton cement ikke beton.
Forbrændingen kræver, hvis der forudsættes ren kulfyring ca. 0,16 ton.
29-09-2020 00:57
delphiProfilbillede★★★★★
(5970)
Ja - korrekt cement!

0,16 ton kul indeholder 1,17 Mwh som udleder 402 Kg co2. Kan det virkelig være rigtig at selve processen udleder mere end det dobbelte af brændslet. Jeg mener at huske at det var under det halve af kullets udledning
Redigeret d. 29-09-2020 01:00
29-09-2020 12:24
kulden-varmenProfilbillede★★★★★
(2499)
Vi hører altid omkring hvordan isen smelter og dette får vandstanden til at stige. Is fylder mere end vand. Et isbjerg er større under, end over havets overflade. Så al det is som smelter under havets overflade burde jo få vandstanden til at falde, da det nu fylder mindre end da det var frossent?
Men er det fordi det kun er indlandsis som forårsager havvandsstigning?


Svar: Et isbjerg eller et skib flyder på havet ved at det flytter den samme mængede vand som er genstandens vægt. Havisen eller isbjerge kan derfor ikke øge vandstanden, når de smelter.

Havvand er tungest ved ca. 4°C, og bliver tungere jo mere salt det er.

Verdens havene stiger jævnt, o. 1mm per år, ved kyster og dette er sket siden ca. 1700. Dette skyldes at havvand fylder mere, når det bliver varmere. Og der er 4km vand i verdenshavene.

Der sker også en øget afsmeltning af indlandsis men da der er mange tørre kolde områder, så øges indlandsisen også i andre områder. Det vil sige at isen flytter sig langsomt.
29-09-2020 12:33
kulden-varmenProfilbillede★★★★★
(2499)
Hvorfor hører vi så sjældent om Geotermisk energi?

Det er fordi jorden isolere. Så hvis du tapper Geotermisk energi så falder temperaturen der hvor du pumper. så du får gradvist mindre udbytte. Du skal derfor helst ned der hvor jorden er flydende. det er 50km nede. Og det dybeste hul er kun 12 km ned i jordens overflade.
29-09-2020 14:05
Søren SUS
★☆☆☆☆
(71)
Delphi!
Jeg har nok udtrykt mig uklart.
Når jeg skrev 1 ton CO2 pr. ton cement, mente jeg totalt.
Typisk energiforbrug til brænding af 1 kg grå cementklinker ligger på ca. 1200 kcal/kg klinker.
29-09-2020 16:45
kulden-varmenProfilbillede★★★★★
(2499)
Havvandstanden stiger.
Al det drikkevand vi pumper op ad undergrunden må i sidste ende havne i havene. Udgør dette ingen nævneværdig havvandsstigning eller er det blot "en dråbe i havet"?


Alle vores dæmninger opsamler en masse vand som ellers ender i havet. Men havet er 6/7 af kloden og land er 1/7 så der skal mange kunstige søer før at det giver en samlet millimeter. Og dette sker over lang tid.
29-09-2020 22:18
delphiProfilbillede★★★★★
(5970)
Havvandstanden stiger.
Al det drikkevand vi pumper op ad undergrunden må i sidste ende havne i havene. Udgør dette ingen nævneværdig havvandsstigning eller er det blot "en dråbe i havet"?


JA det er en dråbe i havet.

Der er 1,36 mia. KM3 vand på jorden. 3% eller 40 mio. KM3 er ferskvand men 2,5 % eller 34 mio. KM3 er bundet i is. SÅ samlet er der 6 Mio. KM3 tilgængelig drikkevand på jorden.

Samlet så er det årlige nedbør på hele kolde hele 500.000 KM3. Men 70 % ender direkte i havet så der falder 150.000 M3 på landmasserne, hvor meget så via floder ender direkte i havet.

Det samlede vandforbrug Worldwide er 4 billioner M3 årligt. Eller 4000 Km3 vand eller 2,5 % af det nedbør der falder på landmasserne.

Om der bliver brugt 4000 Km3 eller ej det har ingen betydelig for den samlede vandmasse i oceanerne netop fordi der flyttes så enorme mængder vand via nedbør.




Deltag aktivt i debatten 6 spørgsmål til eksperterne:

Husk mig

Lignende indhold
DebatterSvarSeneste indlæg
IPCC-eksperterne er hårde ved hinanden308-05-2008 00:19
▲ Til toppen
Afstemning
Hvordan vil Coronakrisen påvirke klimadebatten?

Mindre opmærksomhed om klima

Ingen større påvirkning

Øget opmærksomhed om klima

Andet/Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2020 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik