Åbent brev til Margrethe Vestager
| Åbent brev til Margrethe Vestager20-09-2009 16:01 | |
delphi ★★★★★(7581) |
Fra www.radikale.net Kære Margrethe Vestager. Jeg håber jeg får lejlighed til at drøfte, de mulige tiltag på energiområdet med dig, omkring møller og varmepumper ved folketingets Energipolitiske Åbningsdebat den 7 og 8 oktober se http://www.fdkv.dk/fileadmin/user_upload/Energi2009/Program2009.pdf Uanset hvordan I vender og drejer det så er vindmøller så vel en økonomisk katastrofe som en miljømæssig. Den eneste grund til at møller på papiret fremstår som værende energi og co2-besparende/reducerende er energistyrelsens fastlåste opfattelse af et kraftvarmesystem som altså skal levere fjernvarme. Energistyrelsen ser overhovedet ikke problemet: Når møllene producere kan fjernvarme ikke produceres som spild fra gasmotor eller kulkraftværk men skal nu produceres eksplicit ved fossil energi (gas, kul eller olie) som afbrændes for varmeproduktion: Altså møllerne producere og fjernvarmeværkerne afbrænder stadig gas og olie for fjernvarme som i den grad udvander møllernes Co2-reduktion. Her har jeg lagt decentral og central el-produktion for Jylland, januar i år sammen se http://www.klimadebat.dk/forum/vedhaeftninger/2/jajq~0.png Som det ses producere værkerne næsten alt det strøm som der kan aftages uanset om der produceres fra møllerne som er et udtryk for møllestrømmen er ikke brugbar, når fjernvarmeværkerne skal afsætte fjernvarme. Vi ser fjernvarmeværkerne tage skridt til at minimere deres årlige gennemsnitlige el-virkning omkring de brændsler de forbruger som i den grad er et sygdomstegn og som virker til stærkt øget co2 belastning. Når vi igen og igen skal hører de forskellige aktørers begrundelse for at de reducere Co2 belastningen feks Dansk Fjernvarme er det direkte forkert. Man udnytter derimod flere og flere biobrændsler, og spildenergier fra industrien hvor disse tiltag på papiret reducere den gennemsnitlige co2 belastning: Men man korrigere ikke for de massivt Co2 forøgende tiltag kraftværkerne tager hvor mere og mere produktion sker uden om el-produktionen og alle mest forkert: De biobrændsler som kunne producere strøm når møllerne ikke producer de svines bort til noget så simpelt som at producere varme. Varmeproduktion ved isning og møllestrøm: Konkret vil det være sådan at en By som Brønderslev som forbruger 125.000 Mwh fjernvarme hvor snart 50 % af denne produktion produceres ved at afbrænde gas i kedel altså uden om el-produktionen, her vil isningsopstillinger kunne opstilles og afskrives for 2 Års gasforbrug altså netto prisen for det 125.000 Mwh gas koster netto eller 60 – 70 Mio kr gaspris: 250 – 300 kr/mwh. Og mere og mere møllestrøm vil kunne tilflyde el-nettet og gøre faktuelt gavn ved at Brønderslev "trækker" sit produktionsbehov for kraftvarmeproduktion ud som gør at møllestrømmen faktuelt gør gavn! Nordjylland omlagt til varmepumpedrift og 100 % vedvarende varmeforsyning se http://www.xc1.dk/work/FG21/sep/index.htm Nye (hav)mølleparker herfra kommer strømmen til at koste 600 kr/mwh. Den eneste løsning industrien ser i dag er store el-patroner se http://www.klimadebat.dk/forum/vedhaeftninger/2/Elkedel-stor.jpg til at omsætte denne overskudsproduktion fra møllerne. Først betales 600 kr/mwh for strømmen fra møllerne herefter skal denne strøm omsætte i opstillinger til 1,2 Mio pr mw kapacitet som ved afskirvingstid på 6 år og 2000 produktionstimer årligt herefter koster 150 kr/mwh for varmeværket. Nu sendes denne dyrt frembragte varme ud i fjernvarmenettet hvor i gennemsnit 30 % tabes inden forbrugeres stue. Altså lidt over 1000 kr/Mwh inden staten kan pålægge afgift og moms eller minimum 1500 kr/mwh inkl moms. Over for dette står store centrale varmepumpesystemer som distribuerer energi i feks vanddampe hvor store Turbokompressorer henter energi i jorden (som opvarmes via møllestrøm når denne forekommer) vil kunne opvarme husstande til mellem 1 – 2000 kr/år. Princip se http://www.klimadebat.dk/forum/vedhaeftninger/2/image003~29.png Det er tankevækkende at en turbokompressor fra Siemens se http://www.klimadebat.dk/forum/vedhaeftninger/2/turbo2.jpg til 3 mio (ex motorer) kan yde Viborgs varmeforbrug, hvis altså byen kunne modtage hele energiforbruget i kondensatorer som disse kendt fra airconditionanlæg i boligen se http://www.klimadebat.dk/forum/vedhaeftninger/2/ddde~0.jpg ved 25 c' når energi hentes i vand som fryses til is. Det vil en sådan kompressor kunne i måske 90 % af produktionstiden når der ikke er meget koldt i byen. Men ellers vil 2 stk kompressorer 100 % kunne forsyne byen via et dampsystem som virker ved vanddamp til distribution af energi. Et nyt kraftværk koster givet over 1 Mia og de tiltag byen arbejder med: geotermisk varme mm er exorbitant bekosteligt sammenholdt med de varmepumpetekniske tiltag som er mulige og som ville støtte mølleudbygningen hvor det geotermiske projekt til stadighed skal bla bruge kulproduceret strøm til at cirkulere vand ned i jorden! At lave et sådant damp system inden i det bestående fjernvarmenet i viborg vil givet kunne betales for det halve af det som det koster at vedligeholde det bestående fjernvarmenet over de næste 5 år, systemet vil herefter 100 % være vedligeholdelses fri de næste 100 år eller ind til de nedlagte rør måtte ryste eller blive utætte. Akkumulering af møllestrøm: Dong har en særdeles stor viden inden for dampsystemer omkring kraftværkssystemer hvor firmaet igen og igen øger el-virkningen på deres kraftværker. Det er muligt ved at opvarme et termisk varmelager som det sker her ved solfangeranlæg se http://www.youtube.com/watch?v=IiBzmvoWsBU Det er mulig at halvere kulforbruget på Dongs kraftværker ved at genvinde energien fra møllestrøm som opvarmer disse termiske varmelagre til meget høje temperaturer. (El)Energiindholdet fra feks www.renonord.dk i Ålborg kan fordobles ved at akkumulere vindmølleenergi og bruge denne i dampsystemet på kraftværket så vindmøllestrømmen genvidnes 100 % eller el-virkningen på affaldet øges til det dobbelt. Etableringspris: Da systemerne umiddelbart vil kunne installeres på de bestående kraftværker via forskellige rørsystemer og varmevekslere og fordi disse termiske lagre er meget billige er investeringen meget begrænset sammenholdt med den meget positive virkning, på et el-system med mange møller. Mulighed for en ekspansiv udbygning med vindmøller betalt af det sparede forbrug af fossil energi: I dag er vindmølleindustrien afhængig af store støttebeløb som tvangsudskrives via el-regningen, som jo i sig selv sætter er begrænsning på udbygningen. Hvorimod varmepumpesystemer som virker overvejende ved møllestrøm med også kraftværksproduceret strøm (ved akkumuleret møllestrøm) kan netop betale mølleindustrien den overpris for den strøm som er ubrugelig i dag fra møllerne og som faktuelt tynger den samlede økonomi for møllerne. Varmepumper ved byerne kan uden problem betale 900 kr/mwh for havvindmølleproduceret strøm og 700 kr/Mwh i afgifter eller 1600 kr/mwh og omsætte denne strøm over året ved en gennemsnitlig effektforøgelse på 5, giver det en varmepris hvor der er betalt alle afgifter mm på lidt over 300 kr/Mwh som kraftværker som skal betale afgift ikke formår i dagens Danmark! Altså mulighed for en massiv udbygning med møller og vedvarende energi i det hele taget og et eksporteventyr omkring energisystemer i det hele taget men navnlig møllesystemer eller energisystemer omkring møller som er et reelt alternativ til konventionel varmeforsyning fordi systemerne 100 % har varetage varmeforsyningen og herunder gøre det billigere end de systemer som virker i dag. A-kraft: Omkring et eller 2 større a-kraftværker i danmark er der basis for at frigøre biobrændsler og affald til metanol produktion og det nye interessante danske projekt her se http://ing.dk/artikel/102359-dansk-pilotanlaeg-forvandler-33-kg-halmpiller-til-en-liter-diesel?highlight=dieselolie+halm og mange andre ting som trækker en omlægning af det totale danske energiforbrug over mod ikke "fossilt energiforbrug" på måske 10 -20 år. A-kraft vil give den basis produktion som øger effekten på de øvrige systemer og herunder billiggør varmepumpesystemer i de tyndt befolkede områder fordi akkumuleringskapaciteter ikke er så udtalt nødvendige når a-kraftværkets produktion under alle omstændigheder tilflyder energisystemerne. MVH Niels Hansen |
| 21-09-2009 16:29 | |
| Boe Carslund-Sørensen★★★★★ (2942) |
@delphi Vil du også løfte sløret for, at naturgasfyrede barmarksværker med et ledningtab på over 40 % reelt afbrænder mere naturgas en et naturgasfyr hos hver enkelt forbruger? |
| 21-09-2009 17:09 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
@boe Det gør de fordi der ikke er brug for deres strømproduktion. Hvis der var et forbrug til gasmotorens strømproduktion så var det jo stort set i miljøhenseende lige meget hvor meget varme der tabes i ledningsnettet for alternativet var at et oliefyr eller gasfyr i boligen afbrændte denne gas hvor den kunne producere strøm, og et stort kraftværk skulle herefter producere denne strøm og afsætte spilvarme til havet. Men! Når kraftværket ikke kan afsætte sin el-produktion så er det en helt anden sag for så vender det hele på hovedet. Nu! Nu skal der afbrændes gas eller fossil energi i en kedel hvor der nu tabes energi i fjernvarmenettet og det er helt galt, sammenholdt med at have et oliefyr i boligen! Her er decentral og central produktion lagt sammen for jan i år for jylland se  Og når man så tilfører massive mængder møllestrøm til et el-net. Jamen! Så går det galt. Energistyrelsen totalt misvisende opgørelse de forskellige energiformers kvalitet imellem siger konsekvent at fjernvarmes kvalitet er "konstant" uanset hvilken form det er produceret under som er total misvisende! Så vidt jeg husker gradueres fjernvarme: 0,8 og el: 2,8 |
| 21-09-2009 18:49 | |
| Boe Carslund-Sørensen★★★★★ (2942) |
@Delphi Jeg kan ikke give dig ret, det er ikke ligegyldigt mht. energieffektivitet om varme bliver brugt til gavn / skade for regnormene, eller den reelt når frem til fjernvarmeforbrugerne. Kraftvarmeværket i Grevinge / Herrestrup kunne uden varmetab i rørsystemet opvarme 2 gange flere huse ved den samme elproduktion = samme afbrænding af naturgas. At fjernvarmelobbyen i Danmark er så stærk, at den kan undertrykke sandheden, gør mig mere end blot almindelig betænkelig. Fjernvarme blive pt. solgt på at være mere CO2-neutral end individuel naturgasfyr, hvilket er i direkte modstrid med sandheden. Uanset hvordan problemstillingen vendes og drejes, vil fjernvarme produceret ved afbrænding og leveret med rørtab udlede mere CO2 pr. kWh varme, der når frem til forbrugerne. Det store spørgsmål er: Hvor længe vil den danske befolkning finde sig i, at den bliver fyldt med løgn? Redigeret d. 21-09-2009 18:50 |
| 21-09-2009 21:13 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
@Boe Jeg forstår godt din tankegang Men! Man har så meget fokus på ikke at bruge strøm og heller ikke strøm hvor energiindholdet mangedobles i en varmepumpe. Det er jo grotesk når man i fyringssæsonen i hvert fald i 80 % af tiden har overflod af møllestrøm hvor kraftværker afbrænder fossilenergi i kedel som kunne producere strøm, eller hvis en varmepumpe kørte så ville den i 80 % af tiden flytte varmeproduktion fra en kedel på et varmeværk over til møllestrøm og varmepumpe og i 20 % af vil der måske i vinterhalvåret hvor der jo er kold der vil der måske af de 20 % som nu producers p et kraftværk måske i 5 % af tiden være situationer hvor spildvarmen fra kraftværket ikke er brugbart og må dumpes i havet når der er koldt. Netop det optimale sammenfald der er mellem varmebehov og det optimale el-net til distribution ses overhovedet ikke! Jeg sidder lige nu og arbejder på et oplæg til Haverslev fjernvarmeværk som jeg skal op og forelægge i morgen. Varmeværket har en meget høj varmepris på højde med Grevinge eller højere! Men i hvert fald noget med 25.000 kr pr år, for at opvarme et hus. Sådant et alm og meget simpelt biogas anlæg se  Uddybning se Link Sådan et anlæg som virker efter de første biogasprincipper hvor det ikke optimeres med slagteriaffald osv yder kontinuerligt 300 Kw fra den gylle 1000 køer yder. Her Mitshubishis anlæg hvor køle og varmeenergi distribueres over flere 100 Meter fra den centrale enhed som placeres uden for bygning hvor kompressor er installeret som herefter er det eneste sted der optages (el)energi.  Eller  Varmepumpeopstilling for barmarksværker hvor stålrør med co2 dampe distribuere energi til varmepumper i hver bolig se  Regionen Års Støvring Haverslev planlægger en Højtemperatur fjernvarmeledning til et Exorbitant millionbeløb hvor affaldsforbrændingen i Års skal forsyne de byer som tilsluttes! Det forventlige fjernvarmetab fra Års ud i de små byer som planlægges tilsluttet det bliver enormt hvor el-patron og naturgas produceret varme i sidste ende skal tilfører nettet fjernvarmeenergi og jo selvfølgelig Forbrændingen i Års! Mit forslag går på at man omkring en hovedledning for gylle hvor der på ledningen eller ved denne er flere biogasanlæg på gårde eller anlæg er samlet omkring en stor produktionsenhed. Jeg mener når de mindre byer som Haverslev når der ikke er noget ledningstab overhovedet omkring den energi som tilføres boligerne og herunder kunne udluftning på boligerne også optages, så mener jeg nogle simple solgangere/energifanger se Link (ca 2 Kvm pr bolig) og en mindre jordradiator med Glycol på 50 m pr bolig som nedpløjes som alm jordvarmeradiator at det er tilstrækkelig til at forsyne byen når kloakvand til reningsanlæg kan afsætte energi ved at opvarme jordradiator og den gylleledning som føres forbi byerne når denne og kan afsætte energi fra det varme gylle som afleveres fra biogasanlægget! Nu kunne biogasanlægene som tænkes forbundet omkring den metan som produceres så en stor effektiv motor kan afsætte el til net når der ikke er noget for brug til varmeproduktion. Nu kunne metanen akkumuleres så der ikke blev brugt metan om natten med strøm fra nettet. I denne situation kunne dobbelt så mange husstande forsynes for den metan som forekommer i regionen og det overordnede el-net kunne aflastes i dag tiden og strøm kunne forbruges om natten. De små gasmotorer fra Link som nu omsætter biogassen og dels forsyner den turbokompressor som henter energi i jordradiator ved at koge co2 ved feks 20 c' og herunder kunne strømkabel med fordel trækkes ud til hver bolig så de varmepumper som virker her. Co2 dampe søger nu ud i rørføringer og kondenser på varmepumper ude i nettet ved at afsætte energi her ved 20 c' og strøm forbruget i boligen er meget minimalt. Hvis der i boligens rum opsættes luft kondensatorer som opvarmer luft direkte i boligens hovedrum feks køkken og stue så bliver den samlede effektforøgelse meget betydelig når udstødningen på gasmotor også virker til at drive termiske varmepumper. Opstillingen vil uden problem ved motagelse af 300 Kw metan hvor metanen akkumuleres i 8 – 10 timer om natten hvor møllestrøm forekommer til overflod nu vil opstillingen via luft kondensatorer kunne yde byen 2 Mw varme. Jeg har ikke regnet på hvad varmeprisen bliver men det noget nær gratis for byen når den nuværende gasmotor kan overgå til balanceregulering. En fjernvarmeledningen i regionen koster minimum 100 Mio. Investeringen pr bolig i Haverslev kan uden problem holedes under 30.000.- kr. Gylleledning for regionen og biogasanlæg se  |
| 21-09-2009 22:12 | |
| Boe Carslund-Sørensen★★★★★ (2942) |
@Delphi Mig bekendt har Års affaldsvarme en kommunegaranti på 85 mio. til projektet. Pøj, pøj med mødet imorgen. |
| 21-09-2009 22:23 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
@Boe Tak! Ja! Det er vel Års del af projektet så har Støvring og de andre byer som skal tilsluttes vel en del eller garanti som er lige så stor. EN mindre ledning til en by med et par hundrede huse Hornum kostede 16 Mio hvor der var 6 Km til Års fjernvarmeværk. Bare mellem Støvring og års er der 21 Km ledningen og som skal være væsentlig større og der skal flere byer kobles på! Det er nok noget med 300 Mio! Gad vide hvor meget varme der samlet kommer til at tabes fra sådant et arrangement til moder natur! Redigeret d. 21-09-2009 22:24 |
| 22-09-2009 21:52 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
@Boe Det var det sædvandlige i Haverslev: at nu har vi jo betalt og forrentet et bekosteligt fjernvarmenet og så skal det jo også bruges! Uanset at de skal betale næsten 400 Kr/Mwh hvor varmepumper kan gøre det ja nærmest gratis hvis deres gasmotor overgår til balanceregulering! |
| 23-09-2009 01:22 | |
| Mikkel R★★★☆☆ (570) |
Hej Delphi Er det muligt at se det materiale der blev benyttet i forsøget på at overbevise dem? Specielt tænker jeg på de økonomiske detaljer? Mvh. Mikkel |
| 24-09-2009 10:52 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
Hej Mikkel Det her må være den del varmeværket skulle varetage se.  En turbokompressor som henter energi i en alm jordradiator med glykol. Dette sker ved at koge isobutan i en varmeveksler (fordamper) og turbokompressor øger disse dampe i tryk og isobutan dampe kondenser ind på kondensator hvor Co2 koger på den anden side. Dette sker et centralt sted feks ved rensninganlæg! Effekten er at man køler jordslangen og forbruger strøm og afsætter energi ved at koge Co2 ved feks 18 c'. Disse dampe søger nu i et røret og kondenser ved stort set den samme temperatur som co2'en kogte ved 18 c' ved så at koge et kølemiddel inde i den varmepumpe som virker i hver bolig. EtableringsPris: Der er 250 husstande i Haverslev hvis de skal have 8 kw effekt til rådighed (hvilket er meget) kræves 2 Mw effekt fra turbokompressor. Jeg har en pris på en Siemens Turbokompressor som yder 35 Mw ved 30 c' i isobutan. Den koster 3 Mio uden motor som koster 2,4 M for elmotor som yder 3 Mw som turbokompressor omsætter. Hertil varmevekslere som fordamper og kondensator til 2 mio i alt koster en varmepumpe som yder 35 Mw: 7,4 Mio. En varmepumpe som yder 2 Mw ved 18 c' koster ikke over 1 Mio. Eller 4.000 kr pr bolig! Så skal der etableres jordradiator 50 M pr bolig a 25 kr og 20 m stål rør som indlægges i det bestående fjernvarmerøret og føres ind i boligen som måske koster 2000 kr pr bolig. Altså i alt omkring rørføringer 3125.- kr. Hvis man så vælger den dyre løsning med små gasmotorer som yder 20 Kw el og som monteres med varmepumper som drives af røggassen. Opstillingen yder 20 Kw når den modtager ca 50 Kw biogas herefter afgiver den 60 Kw varme når den henter 40 Kw i jordradiator via de varmepumper som drives af røggassen. 15 stk gasmotorer koster 4.5 Mio kr eller 18.000 kr bolig. Sådan en enhed her se  Fra danfoss hvor en kompressor øger dampe i tryk hvor de tyspisk er kogt i et kølemøbel i forretninger og så afsættes energien i luften og tabes. Men denne luftkondensator kan anvendes til at afsætte varme i feks stue og køkken. Dele som kompressor 1 varmeveksler som kan opvarme radiatorvand og to luftkondensatorer og rørføring ud i rum i boligen de dele koster maks 8.000 kr for en opstilling om kan yde 8 Kw. Opstillingen kører nu overvejede ved at afsætte energi via luftkondensatorerne ved en meget høj cop og i mindre omfang ved at opvarme brugsvand og vand til central varme. Så skal det så sættes op og der skal laves nogle kabinetter til disse luftkondensatorer til måske 8.000 kr. En anden mulighed i boligen kunne være et danfoss jordvarmeanlæg som dette som ombygges så det modtager energi via Co2 i stedet for en jordradiator se  Som så kun afsætter energi ved at opvarme radiatorvand. Det koster antagelig 80 – 100.000 kr. Det må være op til den enkelte boligejer hvilken varmepumpe han ønsker i boligen! Men den billige løsning (med kondensatorer til opvarmning af luft) omkring varmepumpen i boligen, så skal hver bolig investere lidt under 40.000 kr. Hertil skal så et el-kabel og målere monteres i hver bolig for strømforbrug. Men det antages at kunne betales og afskrives via det forhold at boligen nu modtager strøm til halv pris til forbrug i boligen fra Biogasmotor når den ikke producere varme, når varmepumpesystemet ikke belastes fuldt ud, hvad det ved den store varmeeffekt systemet er udlagt med, som vil gøre at der er meget "reserveeffekt". Selv når det er koldt vil systemet ikke skulle yde maks pga samtidighedsfaktoren (altså at ikke alle husstande forbruger 8 Kw samtidigt). Hele sommerhalvåret vil systemet kunne varmeforsyne boligerne med energien i røggassen som driver varmepumper. Herefter dækkes hele strømforbruget i boligen! Det antages herefter at den investering til måler, styring og elkabel til måske 10.000 kr pr bolig og vedligehold af gasmotor af det kan afholdes af den besparelse boligen opnår ved den billige strøm. Landbruget afholder for de 300 kr/mwh for biogassen alle omkostninger til afskrivning af biogas, anlæg rørføring til metan og gylle osv. Hvis nu den biogas som anlægget skal modtage afregnes til 300 Kr/Mwh fordi biogasanlægget ikke skal afholde omkostning til motorinvestering. Værdien for gassen ligger mellem 400 og 450 kr/mwh når den omsættes i en gasmotor som afsætter strøm til nettet og fjernvarme til en by. Energikilder til systemet: Da jordradiatoren påfyldes energi fra en rørføring som distribuerer den afgassede gylle som er varm som i sidste ende ender i jordradiatoren eller energien herfra gør, og energi optages fra rensningsanlægget antages 50 M jordradiator at være tilstrækkelig. Udluftning fra boliger kunne med fordel optages via varmepumpen i bolig. Løbende Produktionspris: Hvis jeg tager de oplysninger jeg har fra Siemens på en turbokompressor hvor den kan koge isobutan ved 0 c' ved at køle jordradiator (så afkøles glykol til 3 c' ) og en varmepumpe i bolig skal afsætte energi ved at opvarme luft til 25 c' ved at modtage strøm via et el-kabel, så vil det kræve gas for omkring 1000 kr/år hvis boligen skal forbruge 18 Mwh. Men da en del af varmeproduktionen skal ske ved en høj temperatur i boligen, og da energi til varmepumpen i perioder skal hentes hvor jordradiator er koldere vil det årlige gasforbrug blive større. Et sted mellem 1500 – 2500 kr Pr år. Og den øvrige gas afsættes nu til at producere strøm til boligen hvor gassen omsættes efter forbrug i boligen. Hertil vil gasmotor for en by som haverslev kunne overgå til balanceregulering og give byen en indtægt på 5 – 6000 kr pr husstand. Ved en årlig varmepris i Haverlevs på 25.000 kr pr bolig vil opstillingen kunne afskrives på lidt over 1,5 år og boligerne har efterfølgende end indkomst på måske 2000 kr for at bruge varme ind til den nuværende gasmotor skal udskiftes eller renoveres. Men da den kun kører meget få timer pr år ved balanceregulering vil den holde mange år! Det kan jo ikke skjules at der er nogle parametre omkring den samlede økonomi som bygger på skøn! Men! Nu er den absolut dyreste løsning valgt. Hvis varmepumperne i boligen havde forbrugt el fra net og varmeværkets gasmotor havde været brugt ville investeringen flade betydeligt og herunder kunne systemet stadig virke så gasmotor kunne overgå til balanceregulering. Redigeret d. 24-09-2009 11:13 |
Deltag aktivt i debatten Åbent brev til Margrethe Vestager:
Lignende indhold
| Debatter | Svar | Seneste indlæg |
| Åbent møde om Solenergi på Risø - lørdag d. 3. november. | 2 | 08-11-2012 20:48 |
| Åbent Hus på Studstrupværket | 51 | 30-10-2008 13:46 |