Husk mig
▼ Indhold

Alternativet støtter Venstre


Alternativet støtter Venstre05-05-2018 23:54
Jakob
★★★★★
(9544)
­



https://www.dr.dk/nyheder/politik/elbaeks-vision-naturen-skal-have-rettigheder-i-det-naeste-danmark

Danmark har brug for hjertemassage.

Budskabet lyder fra talerstolen i den grønklædte, rustikke hal i Odense Havn, hvor Alternativet denne weekend holder landsmøde for 400 medlemmer.

Ordene kommer fra stifter og politisk leder Uffe Elbæk, der med hjælp fra en række tegninger har skrevet sin tale til medlemmerne. Om hvad Alternativet vil. Ikke på kort sigt, men på den lange bane.

Elbæks tale er forankret i det grønne, der ses i partifarven, i hallen og på det grønne banner, der hænger midt i salen med ordene: "Stop oliejagten i Nordsøen. Grøn, grønnere, Alternativet".


- For mig er det her en ny danmarksfortælling om frihed og fællesskab. Det er en fortælling om, hvordan det bæredygtige Danmark skulle se ud, hvis det står til os, siger Uffe Elbæk.

--

En hilsen til det grønne Venstre

Elbæks parti har haft et grønt Å som logo siden fødslen. Venstres partilogo var indtil for nylig blåt – men er nu grønt. Et symbol på, at Venstre for kort tid siden lancerede et energi- og klimaudspil sammen med regeringen, ligesom den nye miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) har talt om, at han først og fremmest er minister for miljøet.

Fra talerstolen i Odense sender Uffe Elbæk sin hilsen til regeringspartiet.

- Selv de mindste små skridt er vigtige, så vi skal bakke Venstre op nu. Er I med på det?

JA! – lyder svarråbet fra salen.






Og hvad mon det så vil føre til..?




­
Redigeret af branner d. 26-05-2019 21:41
06-05-2018 12:32
crankProfilbillede★★★★★
(2480)
.
Alle fører da venstrepolitik:





.


08-05-2018 18:36
Jakob
★★★★★
(9544)
­


Det kunne nok have været interessant at læse mere om, hvad medlemmerne forventer. Men når de ikke vil ud af busken, så kan vi jo kun gisne.

Jeg gætter nok på, at det kan føre til en stor frihedsfest, som støttes af Grøn Tuborg, og hvor en venstrepolitiker holder en tale om grøn vækst til gavn for skattelettelser og dermed et muligt større grønt privatforbrug.
Og hvis vi er heldige, så bliver Venstre i kraft af Alternativets bom stærke vilje og kompetente diplomati enige om, at et overskud fra festen skal gå til at sikre, at flyrejsende i Danmark kan få større frihed til at vælge økologisk fløde i grøn emballage til deres kaffe på turen, hvis de har lyst til det.
Men for ikke at traumatisere erhvervslivet skal det selvfølgelig indføres gradvist og frivilligt over en periode på mindst 20 år.




­
10-05-2018 13:14
Jakob
★★★★★
(9544)
­



Villy Søvndal sagde engang, at SF var Danmarks grønne parti. Uanset, hvor langt andre partier ville gå ad den grønne vej, så ville SF gå med.
Det var store smukke ord, som man kan savne, og som desværre aldrig blev sat på prøve.

Men det kunne nok alligevel være spændene at se en debat, hvor Alternativet og SF konkurrerer om at ville gøre mest for at opnå økologisk bæredygtighed..?




­
10-05-2018 18:29
crankProfilbillede★★★★★
(2480)
Jakob skrev:

Villy Søvndal sagde engang, at SF var Danmarks grønne parti. Uanset, hvor langt andre partier ville gå ad den grønne vej, så ville SF gå med.
Det var store smukke ord, som man kan savne, og som desværre aldrig blev sat på prøve.

Men det kunne nok alligevel være spændene at se en debat, hvor Alternativet og SF konkurrerer om at ville gøre mest for at opnå økologisk bæredygtighed..?

­



Alle partierne vil være med i den kamp nu. Alle har fået øjnene op for økologi.
Selv Venstre tygger grønkål, men prøver dog stadig at holde, kunstigt, liv i pestisidelandbruget. Det er jo deres grundvold.
Alternativet magter efterhånden dårligt nok at være anderledes.
Og SF? Når de er EU-glade, støtter de vel også EU-politik?

Der både penge og stemmer i det der grønne.





.


14-05-2018 21:22
Jakob
★★★★★
(9544)
­



@crank


Det er jo kun et spørgsmål om, at danskerne fortsætter med at vælge stadigt større møgsvin til at regere Danmark, så vil jeg ende med at elske EU, og det punkt rykker desværre stadigt nærmere dag for dag.

Prøv f.eks. at se dette:
https://ing.dk/artikel/danmark-blev-nedstemt-kan-alligevel-fortsaette-med-pesticider-211975
Miljøstyrelsen har ikke tænkt sig at ændre på, hvordan den behandler ansøgninger om dispensation til at benytte de pesticider, som er mistænkt for at skade bier. Dermed kan EU-stramning af forbud ende uden konsekvenser herhjemme.



Regeringen vil dyrke kemisk krigsførelse imod vores økosystem ligeså længe det kan skabe økonomisk vækst. Det er mejslet ud i granit, så enhver, der følger lidt med, kan forstå det.
http://www.klimadebat.dk/forum/alternativet-stoetter-venstre-d7-e3423.php#post_68551

De har nok lært det af Vatikanet, fordi Jesus ejede jo selv sin kjortel, så ingen skal komme her og sige, at det er ukristeligt at være grådig.



Jeg tror efterhånden ikke, at der er andet at gøre end at tage fat der, hvor det kan gøre allermest ondt.
En væbnet revolution for økologisk bæredygtighed er nok ikke mulig.
Men du husker sikkert Muhammedkrisen.
Måske er der efterhånden krudt nok til at skabe en tilsvarende Økologikrise, hvis udlandet bliver lidt mere oplyst om det danske klima og miljø hykleri..?





­
17-05-2018 22:36
Jakob
★★★★★
(9544)
­



Vedrørende den nuværende LA V K regerings påstande om at være den grønneste nogensinde vil jeg til dem, der overvejer, om der kan være tale om greenwash ( grønvaskning ) gerne anbefale denne udsendelse:

17. maj. 2018 KL. 21:00
Detektor
https://www.dr.dk/tv/se/detektor-tv/-/detektor-2018-05-17


Regeringens energiudspil viser ikke engang, hvor meget det hjælper på CO2 udledningen.

Der er ingenting om transportsektoren eller om boligmassen.

Og væksten af vedvarende energi har de mere end halveret i forhold til den tidligere regering ( 1,8% er blevet til 0,8% pr år ). Dette selvom de udmærket ved, at vindkraft aldrig har været billigere end nu.

Tidligere har de fjernet støtten til energiforskning. De må altså f.eks. have skønnet, at lagring af vindenergi ikke er så vigtig, at Danmark behøver at tage sig af det.

De har også tilladt mere sprøjtning med pesticider og større kvælstofudledninger fra landbruget.



­
Tilknyttet billede:

19-05-2018 12:49
Jakob
★★★★★
(9544)
­



Og Alternativet, som man nok burde kunne forvente, havde styr på begreberne, de praler med bæredygtighed, som de næppe heller kan dokumentere.
I deres reklame video er dette deres budskab:

"Du er en del af et bæredygtigt fællesskab... Du er Alternativet..!"


Du er Alternativet!
https://www.youtube.com/watch?time_continue=69&v=hXFPITnlRa8


Det kunne nok være interessant at spørge partiet om, hvordan de definerer "bæredygtigt", og hvordan det ses i deres fællesskab.
Hvis de allerede er i mål, så er det da bestemt værd at studere grundigt.

Jeg mener aldrig, at målet bliver nået. Der vil altid være et højere mål at stræbe efter, så der er nærmere brug for at nuancere begrebet og tale om forskellige grader og klassificeringer af økologisk bæredygtighed.




­­




Deltag aktivt i debatten Alternativet støtter Venstre:

Husk mig

Lignende indhold
DebatterSvarSeneste indlæg
Venstre vil renses..!729-05-2022 08:56
Alternativet har fået ny politisk leder313-03-2020 10:30
Højre vs. venstre syn på global opvarmning3712-12-2013 19:50
NyhederDato
Dansk meteorolog støtter tysk kuldeteori23-02-2011 05:56
Venstre løfter sløret for grøn skattereform17-11-2008 07:01
▲ Til toppen
Afstemning
Hvordan vil Coronakrisen påvirke klimadebatten?

Mindre opmærksomhed om klima

Ingen større påvirkning

Øget opmærksomhed om klima

Andet/Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2020 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik