Ansvar for fremtiden
| 11-06-2011 21:16 | |
| Jakob★★★★★ (9285) |
.Boe Carslund-Sørensen skrev: Ja, når det ene vindmølleproblem alligevel ikke er et problem, så må du jo hellere skynde dig at finde et nyt. Men så også her da: http://ing.dk/artikel/119964-tysk-fabrik-genbruger-vindmoellevinger-til-cement Citat: ----------------------------- Har du svært ved at komme af med dine gamle vindmøllevinger? Intet problem, bare send dem ned til os, så laver vi cement ud af dem. Sådan lyder beskeden fra den tyske genbrugsvirksomhed Zajons i Hamborg. Den mellemstore tyske familievirksomhed har specialiseret sig i at genbruge gamle vindmøllevinger og andre former for skrot med kompositmaterialer, herunder især glasfiber. Og firmaet er allerede i fuld gang. Genbrugsfirmaet afviser dermed, at der skulle være et problem med at komme af med vingerne fra de mange vindmøller, som for tiden skyder op i Danmark, når møllerne engang skal skrottes. ----------------------------- . |
| 13-06-2011 10:17 | |
delphi ★★★★★(7581) |
Hvad så med betonen når den om 100 år skal kasseres og den indeholder alverdens skidt og møg... |
| 13-06-2011 12:32 | |
| Boe Carslund-Sørensen★★★★★ (2942) |
delphi skrev: Det går galt på et eller andet tidspunkt, så længe miljøhensyn herunder affaldshåndtering foregår efter devisen "ude af øje ude af sind". Der findes reelt kun et eneste anlæg i Danmark, der er godkendt til bortskafning af vindmøllevinger, og det er kommunkemi i Nyborg. Selv dette anlæg har problemer med glasfiber. Jeg mener at have hørt/læst, at der forskes i andre materialer til vindmøllevinger bla. kulfiber. Energipolitik med omtanke er vigtig for at bevare det danske velfærdssamfund. |
| 13-06-2011 13:13 | |
| Jakob★★★★★ (9285) |
.delphi skrev: Jeg kan ikke bedømme, hvor beskidt den beton er i forhold til almindelig beton. Men man kan jo nok anvende den på steder, hvor den ikke skal fjernes igen. Indtil vi finder bedre løsninger: http://www.klimadebat.dk/forum/vindmoellevinger-d20-e1691.php#post_24232 . |
| 13-06-2011 16:20 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
Men man kan jo nok anvende den på steder, hvor den ikke skal fjernes igen. Javel! Det gælder så også atom affald, ikke? |
| 15-06-2011 10:14 | |
| Jakob★★★★★ (9285) |
.delphi skrev:Men man kan jo nok anvende den på steder, hvor den ikke skal fjernes igen. Det vil nok være godt for klimaet, hvis det bygges ind i den nye Femerntunnel, så ingen tør at køre igennem den. . |
| 15-06-2011 10:17 | |
| Jakob★★★★★ (9285) |
. Regeringens privatiseringsorgie er løbet ind i endnu en fiasko. Privatiseringen af EL-markedet fungerer ikke, men giver forbrugerne højere priser på strøm. http://ing.dk/artikel/119921-elkunderne-er-malket-for-milliarder Citat: ------------------------- 2,4 milliarder kroner har de danske husholdninger betalt for meget for strømmen i de seneste seks år, hvor de har haft mulighed for frit at vælge elleverandør. Det viser en rapport, som konsulenthuset Ea Energianalyse har udarbejdet for Energistyrelsen. Ifølge rapporten betaler husholdningerne 4-5 øre for meget for hver kilowatttime, medmindre de har skiftet strømleverandør eller til et andet produkt hos deres eksisterende elselskab. Det har kun omkring hver tiende dansker gjort. ------------------------- Er det ikke en passende lejlighed til at slå bak og lægge det hele ind under Energinet, som så får mulighed for at styre markedet, så det bliver ensartet med fokus på hurtig omstilling til vedvarende energi..? . |
| 15-06-2011 10:29 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
@Jakob Hvad! Er du er ikke ved at FALDE LIDT AF PÅ DEN. Se http://ing.dk/artikel/117843-miljoestyrelsen-om-ddt-i-taepper-intet-sundhedsproblem Du burde da flux have været på banen med et krav om en undersøgelse af samtlige gulvtæpper nord for alperne. Pris : 200 mio. Redigeret d. 15-06-2011 10:31 |
| 17-06-2011 20:47 | |
| Jakob★★★★★ (9285) |
.delphi skrev: Hvis man ønsker et bedre klima og miljø, så bliver man udsat for så mange bolde, at det nærmest er umuligt at overkomme at sparke til dem alle. Men jeg skal da gerne sige, at jeg ønsker en særdeles hård linje imod de fabrikker, som sælger forgiftede tæpper til Danmark. Et gigantisk erstatningskrav og mindst 10 års bandlysning fra det danske marked kan i mine øjne bestemt ikke være for meget. Skulle der vise sig et ondsindet forsæt i form af kemisk krigsførelse, som da amerikanerne solgte forgiftede tæpper til indianerne, så bliver det kun endnu mere alvorligt. Men du snakker udenom den undskyldning, som du skylder vindmøllerne: http://www.klimadebat.dk/forum/ansvar-for-fremtiden-d7-e546-s120.php#post_25690 Når du ikke skriver noget om fiaskoprivatiseringen af EL-markedet, så går jeg ud fra, at vi er enige om, at det vil være bedre at lægge det hele ind under staten og Energinet med henblik på at omstille hurtigere til vedvarende energi. . Redigeret d. 17-06-2011 21:09 |
| 17-06-2011 22:59 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
@Jakob Ja! De amerikanere hvad de da ikke gjort, nu har de så altså også solgt forgiftende gulvtæpper. Er du nu helt sikker på den holder vand denne historie.... Når du ikke skriver noget om fiaskoprivatiseringen af EL-markedet, så går jeg ud fra, at vi er enige om, at det vil være bedre at lægge det hele ind under staten og Energinet med henblik på at omstille hurtigere til vedvarende energi. Hvad så med DSB og deres meritter! Er det ikke noget som giver stof til eftertank når man vil at den store nationale vindmøllemastodont skal søsættes. Møller:Hvis det er sandt med eksporten så må der jo falde en undskyldning men Energiforbruget til el og fjernvarme er steget siden udbygningen med møller. Redigeret d. 17-06-2011 23:20 |
| 18-06-2011 09:41 | |
| Jakob★★★★★ (9285) |
.delphi skrev: Det er jo et vigtigt led i dansk kultur og en folkesport, som holder os sammen at skælde ud på DSB, så de bliver holdt i ørerne. Og det samme må kunne gælde for vindmøller. DSBs passagertal er da heldigvis også stigende. Men jo, det giver stof til eftertanke, at politikerne tillader, at DSB starter et svensk eventyr, som giver en regning til de danske skatteydere. Hvordan er det dog kommet så langt ud i privatisering, at sådan en fejl kan ske, uden transportministeren må gå af..?? Hvordan kan skandalen om IC4-togene foregå, uden en tidligere transportminister bliver hængt ud..?? Det er mig en gåde. Men vi må nok se at vælge nogle dygtigere og mere ansvarlige politikere, som ikke bare tørrer ansvaret af i andre, og der er sikkert desværre lang vej tilbage dertil. Endnu har vi vist heller ikke hørt een eneste politiker tale for, at vi skal have mange statsejede vindmøller på land..? Det må også være muligt at tage folket mere med på råd, når der skal udvikles og vælges nye tog, og tilsvarende med vindmøller. En repræsentativ borgergruppe ville nok gerne se og opleve et tog køre godt, før den siger ja til en kæmpe dyr udenlandsk ordre. På samme måde ville nogle borgergrupper nok også gerne se og høre nogle forskellige landvindmøller, før de bare siger ja til, at de alle kan opstilles efter nogle generelle lovkrav. Og når jeg nu er ved det, så tvivler jeg også på, at repræsentative borgergrupper efter en saglig dialog ville gå ind for, at danske børn og gravide bliver brugt som forsøgskaniner til ny medicin. Hvis vi tror på demokratiet, så må vi også lære at bruge det og få det til at fungere. Møller:Hvis det er sandt med eksporten så må der jo falde en undskyldning men Energiforbruget til el og fjernvarme er steget siden udbygningen med møller. Jeg havde håbet, at du ville acceptere den videnskabelige afgørelse, men du bortforklarer i det mindste ikke så meget som boe. Angående energiforbruget til EL og fjernvarme, så har vi i Danmark baseret meget varmeproduktion på EL-produktionens spildvarme, og så må det naturligt være sådan, at varmeregnskabet bliver mindre smukt, når vindmøller overtager EL-produktionen. Mere anvendelse af biobrændsel til opvarmning vil nok også skæmme energiregnskabet, men meget biobrændsel er alligevel ikke velegnet til EL-produktion, fordi forbrændingstemperaturen er for lav. Er det ikke korrekt..? Vi kan så til gengæld glæde os over, at energiregnskabet ikke kun handler om joule, men også om CO2, og bæredygtigt biobrændsel er langt mere CO2-neutralt end kul. Men misbruget af biobrændsel kan reduceres, hvis vindkraften bliver langt mere overlegen, så den også kan tage sig af varmeproduktionen. Om det gøres bedst ved at opstille varmepumper og varmelager på fjernvarmeværket eller hos brugerne eller begge steder, eller om brugerne måske i første omgang bare skal købe billige EL-radiatorer og EL-patroner til supplement, det er jeg stadig i tvivl om. Så det mener jeg, at der må regnes mere på og køres forsøg med for at klarlægge. Værkerne og boligerne er jo heller ikke ens, og det skal der tages hensyn til, så der alle steder vælges de bedst mulige løsninger. Nogle steder kan varmeproducerende vindmøller ( piskerismøller ) måske også være et interessant supplement, og solfangere køres der jo heldigvis allerede forsøg med. For kraftvarmeværkerne bliver det nemt lidt ekstra kompliceret at vælge løsninger, men det må nok være vigtigt både at tænke på, at tabet i ledningerne helst ikke må være stort, især når værket ikke producerer EL, og at man har noget vand, som det giver god mening at varme op, når vinden lægger sig, og der skal produceres EL. Vi skal bare se at få de landvindmøller udviklet og sat op til en svimlende psykopatisk kapacitet og via afgifter etablere en passende prisforskel på vindstrøm og kulstrøm, så skal skænderierne nok komme, og sammen med dem kommer alle de bæredygtige løsninger. Jeg kan ikke få øje på gevinsten ved at trække pinen meget længere ud, men risikoen ved fortsat at stå i stampe og håbe på mirakler er til gengæld meget tydelig. . |
| 18-06-2011 12:42 | |
| Boe Carslund-Sørensen★★★★★ (2942) |
Til info: Samproduktionen mellem el og varme er ca. 73 % mod 87 % i 2003 Samproduktionen mellem varme og el er ca. 25 % Vindmøllernes el-produktion svarer til ca. 20 % af det danske elforbrug, men det politiske ønske er, at det i 2020 skal svare til ca. 50 %. Desværre vil en øget elproduktion have negativ indflydelse på samproduktionsandelen mellem el og varme og varme og el, dette forhold vil også medvirke til, at CO2-reduktionen bliver mindre. Og nej selv ikke "bæredygtig" biomasseproduktion vil ændre på vores CO2-fodaftryk, da det kun er kulstoffet i biomassen der brændes af. Uhæmmet afbrænding af biomasse kan forrykke balancen i kulstofkredsløbet, og det kan medføre et mindre humuslag og således også medvirke til at gøre jorden mindre frugtbar. Hovedårsagen til at naturgas, benzin, diesel og fyringsolie udleder mindre CO2 end f.eks. kul er, at der ved afbrænding af naturgas mv. også afbrændes noget brint. Hvis det er CO2-udslippet, der skal reduceres, så er der reelt kun 2 veje, der er farbare: 1. Reducer mængden af kulstof i det materiale, der afbrændes. 2. Reducere mængden af afbrændt materiale. Det kan bla. gøres ved at få mest mulig elproduktion ude af enhver afbrænding og indføre en 100 % pligt til at udnytte alle former for spildvarme. Det kræver også, at al elproduktion ved afbrænding kan lukkes ned eller op i takt med at vindmøllernes elproduktion. Desværre er der ikke politisk vilje til, at behandle al elforbrug på samme måde. F.eks. har elforbrug i fjernvarmeværkernes elpatron ingen CO2-uledning, mens elforbrug i varmepumper har et CO2-udledning på 834 g pr. kWh. Det er også politisk bestemt, at afbrænding af biomasse, biogas mv. ikke udleder CO2. |
| 18-06-2011 21:10 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
Samproduktionen mellem el og varme er ca. 73 % mod 87 % i 2003 Boe. Det betyder at 73 % af den strøm som produceres at det sker hvor der er aftagere til spildvarmen. Men af alt det varme som bruges i danmark fra Pillefyr, Jordvarme, oliefyr til fjernvarme er der sker der kun samproduktion for 25 % af varmen. Er det ikke sådan det skal forstås? |
| 18-06-2011 21:14 | |
| Boe Carslund-Sørensen★★★★★ (2942) |
Ja - det er sådan det skal forstås. Energipolitik med omtanke er vigtig for at bevare det danske velfærdssamfund. |
| 19-06-2011 12:32 | |
| Morten Riber★★★★★ (2298) |
Hvor mange i befolkningen er mon klar over det, når det kommer til stykket? Og hvad med dem inde i folketinget. Ved de det? Tiden går - mens vi stadig fejlinformeres |
| 19-06-2011 13:06 | |
| Kosmos★★★★★ (5371) |
Og hvad med dem inde i folketinget. Ved de det? - når det kommer til stykket ved de sikkert næsten alle; men de fleste af dem har det vist som i 'Degnens vise': "Det ved du/og det ved jeg/men vi ved det godt nok hver for sig"! |
| 19-06-2011 14:10 | |
| Morten Riber★★★★★ (2298) |
Det sku' ta's alvorligt, men det gør det bare ik'! Så'en er 'ed jo, ja, det er 'ed jo. Tiden går - mens vi stadig fejlinformeres |
| 19-06-2011 15:03 | |
| Kosmos★★★★★ (5371) |
...Så'en er 'ed jo, - bravo! Jeg troede ellers , den vise var så gammel, at ingen længere kendte den! Der var jo også nogle finurligheder ved den måde, visens ord blev udtalt på (i den version, jeg tænker på) - det er dog lidt svært at gengive på tryk. Men har man én gang hørt det, glemmer man det ikke (så let). |
| 19-06-2011 15:13 | |
| Morten Riber★★★★★ (2298) |
Kosmos skrev: Helt enig. Min far, som var lærer, sang den for mig. Jeg kan ikke huske teksten, men kan hele melodien udenad. Den starter sjov. oppefra og ned - og længere ned, inden det går op igen. Tiden går - mens vi stadig fejlinformeres |
| 19-06-2011 16:42 | |
| Kosmos★★★★★ (5371) |
Jeg kan ikke huske teksten, men kan hele melodien udenad , du man høre den her! |
| 19-06-2011 18:28 | |
| Boe Carslund-Sørensen★★★★★ (2942) |
Morten Riber skrev: Mikkel R Jeg mener ikke, at der er ret mange af befolkningen, der er klar over sammenhængen eller mangel på sammenhæng mellem de forskellige politiske tiltag på energiområdet. Det er dog ret indlysende, at når vi flytter elproduktionen fra samproduktion mellem el og varme over til elproduktion fra vindmøller, så falder andelen af samproduceret el og varme. Der er også ret indlysende, at det er de samproduktionsanlæg, der nemmest kan lukkes ned, der først skifter fra samproduktion af el og varme til ren varmeproduktion. Desværre høre samtlige naturgasmotorværker i denne kategori, hvilket omvendt så betyder at de store centrale kulkraftværker fortsætter med at fyre kul ind under kedlerne, og dermed mindsker reduktionen i CO2-udslippet. På alle turbineværkerne er det nødvendig at holde turbinerne opvarmede, for at de hurtigere kan genoptage elproduktionen, når vindmøllernes elproduktion ikke kan klare efterspørgslen. Ovenstående belyser nogle af de forhold, det er nødvendig at finde en løsning på, hvis vindkraft skal have en større betydning i fremtidens elforsyning, og til dette formål er VE-mikrokraftvarmeværker til brug i almindelige enfamiliehuse et stærkt kort, både fordi det vil give en øget fleksibilitet, men også fordi de vil være omfattet af nettoafregningsordningen for VE-elproduktion. Desværre har jeg fundet ud af, at stort set samtlige danske kommuner blot energirenoverer varmesystemerne ved at udskifte en kedel med en nyere men dog mere energieffektiv kedel, dette skyldes ofte, at rådgivningsfirmaerne ikke har opdaget eller ikke vil rådgive omkring minianlæg til samproduktion af el og varme. Det undrer mig også, at analyser omkring samproduktion kun ser på forholdet mellem el og varme, og glemmer forholdet mellem varme og el. Det kunne med fordel forbydes, at der installeres afbrændingssystemer, der ikke er beregnet til samproduktion af el og varme, et sådan forbud vil medføre en øget energieffektivitet. Energipolitik med omtanke er vigtig for at bevare det danske velfærdssamfund. |
| 19-06-2011 23:52 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
Projektet her se Link skal til godkendelse i Viborg byråd på Torsdag. EN el-dreven varmepumpe optager 1,500 kw i de varme røggasser på 2 motorer og afsætter energien i fjernvarmevand ved Bjerringbro Fjernvarmeværk. Pris 7,5 mio. I følge projektforslaget skulle en forøget varmeproduktion fra 8,5 til 10 mw gøre at anlægget kan producerer 35.000 mwh ekstra og opnå 70.000 mwh varme fra gasmtorer så kedelproduktionen reduceres fra 57.000 til 35.000 mwh så byen stadig kan aftage 105.000 mwh varme. Det er simpelthen grebet ud af den blå luft , fordi en gasmotor yder lidt ekstra varme hvordan skulle det på nogen måde gøre at man kan afsætte mere strøm i et markedet som fremadrettet er oversvømmet af strøm fra møller og kraftvarmeværker som skal bruge spildvarme til fjernvarme. MIt alternative forslag til KOncern direktør for Grundfos og Viborg Byråd. Pejlemærker for kraftvarme og fjernvarmeproduktion ved et energisystem med en kraftig udbygning med møller. El-Forbrug og en 30 % forøgelse af den faktiske mølleproduktion for vinteren 2010 se  Det er den situation Bjerringbro Fjernvarmeværk skal afsætte strøm i når Anholt Møllepark og andre planlagte og nye møller afsætter strøm om et år. Bare fynsværket, Nordjyllandsværket, Silkeborg kraftværk og Randers kraftværk hvis bare de 4 kraftværker skal yde en stor fjernvarmeeffekt og det skal ske ved kraftvarme hvor kraftværkerne yder den el-produktion som værkerne er lavet til, så er der simpelthen ikke behov for mere strøm bare møllerne yde en middeleffekt, hvorfor alt yderligere fjernvarmeproduktion ved landets kraftvarmeværker sker ved enten Kedelproduktion eller ved tiltag som opprioriterer varmeproduktion på bekostning af el-produktionen. Herunder er det i en situation hvor man i Tyskland inden for de næste 10 År skal erstatte landets strømproduktion fra a-kraft ved overvejende mølleproduktion som også påvirker de danske kraftvarmeværkers mulighed for kraftvarme. Fremtidens kraftvarmesystem skal vægte: 1) Absolut maksimal el-produktion af de brændsler som omsættes, når der netop er brug for strøm.. 2) At akkumuleringsystemer kan gemme varme til der er brug for denne. 3) At møllestrømmen via varmepumper kan indsættes til varmeproduktion så brændsler tilbageholdes når møllerne forsyner. 4) At de forsyningsområder som typisk i dag har gas i boligen som ligger langt fra de tæt befolkede områder med fjernvarme at de forsynes via varmepumpeteknologi integreret omkring det overordnede fjernvarmesystem, så tabet via distribution minimeres eller reduceres helt. Effektiv el-produktion sammen med spildvarme fra Grundfos for forsyning af Bjerringbro. Absorptionsvarmepumpe sammen med gasmotor se Link El-drevne varmepumper til fjernvarmeproduktion se Link Jordvarme NordØst for fjernvarmeværket i Bjerringbro se  ca 150.000 m2 hvor der kan nedpløjes 75.000 m jordradiator. Denne radiator vil typisk kunne afgive 4 mw effekt og i vinterhalvåret kunne yde 4.000 mwh energi pr år. Men radiatoren kan også tilføres lavtemperaturenergi og akkumulerer denne ved altså at opvarme jorden, som så senere køles for fjernvarmeproduktion. Dette kunne typisk være simple energifangere som optager energi fra sol og vind og herunder lavtemperaturenergi fra en gasmotor som tilførs radiatoren. Det koster typisk 20 kr pr m at nedpløje radiator inkl plastslange. En 8 mw gasmotor med absorptionsvarmepumpe for fjernvarmeproduktion opstilles ved Grundfos som producerer virksomhedens strøm. Motorens lavtemperaturenergi navnlig røggassens kondensatenergi optages ved at opvarme en dam til 40 c' sammen med spildvarme fra Grundfos se.  Når møllerne afsætter strøm til el-nettet lukker gasmotoren ned og Grundfos forbruger strøm fra el-nettet, og el-drevne varmepumper optager energi i dammen og jordradiatoren og afsætter fjernvarme til Bjerringbro. Afgifter Som udgangspunkt skal alt spildvarme afgiftsbelægges når energien forlader en produktion som Grundfos (eller Grundfos opnår ikke refusion for afgiften) og afsættes til fjernvarme og herunder skal fjernvarmeværket betale afgift af et givent strømforbrug til en varmepumpe. Men www.skat.dk kan give tilladelse til at en virksomhed enten Grundfos eller et selskab som køber spildvarmen hos grundfos at det opnår afgiftsfritagelse enten for den omsatte strøm eller gas (via gasmotor) hvis fjernvarmeenergien afgiftsbelægges. Omkring tiltaget her vil staten opnå de samme afgiftsindtægter som ved kraftvarme og kedel produktion ved Bjerringbro Kraftværk. Økonomi. En budgetpris for 8 mw (el) gasmotor, 10 mw varmepumper, en 10.000 m3 dam og 75.000 m nedpløjet jordradiatorer : 50 mio. Afskrivning og Renter : 6 mio årligt. Vedligehold og drift af gasmotor ved operation i 4000 timer a 600 kr/h = 2,4 mio pr år. Vedligehold varmepumper : 300.000 kr årlig inden for de første 50.000 timer inden hovedreparation. Hvis strømmen som erstattes hos Grundfos koster 65 øre/kwh er den samlede værdi af motorproduktionen i 4000 timer = 21 mio kr årligt. Ved gaspris 3,00 kr/m3 og motoren forbruger 6,1 mio m3 gas årligt ved en el-virkning på 47 %, er den årlige omkostning til gas : 18 mio. Afgift af en samlet varmeproduktion til varmeforsyning af Bjerringbro fra Grundfos og Jordradiator på 80.000 mwh årligt a 190 kr/mwh = 15 mio. Hvis det antages at de nuværende gasmotorer på Bjerringbro Kraftværk kan producerer i 1500 timer årligt når der er et stort behov for strøm og priserne på strøm derfor er høje, afsættes 25.000 mwh varme. Gasmotoren sammen med absoptionsvarmepumper hos Grundfos kan afsætte varme i 3000 produktionstimer og den samlede afsatte effekt til Bjerringbro er 11 mw når absorptionsvarmepumpen optager 3,5 mw som spildvarme fra grundfos, så afsætter motoren samlet 33.000 mwh årligt, herefter skal de el-drevne varmepumper afsætte 47.000 mwh ved at køle dammen eller jordradiatoren for at afsætte 105.000 mwh årligt til Bjerringbro's fjernvarmenet.. DE el-drevne varmepumper forbruger omkring 5800 mwh afgiftsfritaget strøm til 4 mio, når en del af energien skal optages i jordradiatoren hvor varmepumperne forbrugere mere strøm end ved at køle på den varmere dam med lunkent vand fra Grundfos. Samlet udgift for at producerer 80.000 mwh fjernvarme, 32.000 mwh strøm : 30 mio. Afgift : 15 mio. Hvis man antager Grundfos skal have et udbytte på 10 mio årligt for spildvarme når fabrikken aftager 32 gwh strøm årligt til 65 øre/kwh, herefter er kostprisen under disse forudsætninger at 70.000 mwh varme kan produceres for 457 kr/mwh Varmeprisen fra Bjerringbro Varmeværk er i dag 522 kr/mwh fra Kedel og kraftvarme. Hvis det hertil antages at varmeproduktionsprisen fra Bjerringbro Kraftværk pga at værket kun producerer strøm når prisen er meget høj for strøm at varmeproduktionsprisen da også er 457 kr/mwh så har Bjerringbro Fjernvarme i forhold til i dag sparet 8,5 mio inkl moms for fjernvarmebrugerne i Bjerringbro. Naturgasselskabet kan godkende arangementer fordi der forbruges uændret gasmængde (eller mere), staten har opnået samme afgiftsindtægt, og Grundfos og fjernvarmebrugerne har opnået en reduktion af deres energiudgift på 18,5 Mio hvoraf staten taber 1,7 mio i momsindtægt pga af det lavere indtægt ved varmesalg. Nu omsættes gassen kun når der er brug for strøm og gassen tilbageholdes når møllerne producerer og varmepumper og Grundfos forbruger strøm fra el-nettet. Da gasmotoren også producerer i sommerhalvåret hvor varmen bortventileres gør tiltaget faktuelt at en kul-kraftværkskapacitet på 8 mw nu er overflødig som nu erstattes af møllestrøm og gasmotoren ved Grundfos. Redigeret d. 20-06-2011 00:20 |
| 21-06-2011 22:11 | |
| Boe Carslund-Sørensen★★★★★ (2942) |
Glem alt om EU og Klimakommissær Connie Hedegaard! Polen stikker kæp i hjulet for EU http://jp.dk/indland/indland_politik/article2469156.ece Tja - bliver en dansk CO2-reduktion så omsat til øget kulafbrænding i Polen? |
| 24-06-2011 18:37 | |
| Boe Carslund-Sørensen★★★★★ (2942) |
Vinderne af Fjernvarmens Udviklingscenters idékonkurrence fundet http://www.energy-supply.dk/article/view/65605/vinderne_af_fjernvarmens_udviklingscenters_idekonkurrence_fundet?ref=newsletter&nls=2j100asg Vinderidéen ligner til forveksling det SDE skrev i vores energivision. |
Deltag aktivt i debatten Ansvar for fremtiden:
Lignende indhold
| Debatter | Svar | Seneste indlæg |
| CO2-reduktion og ansvar | 7 | 07-06-2008 13:25 |