At se fremad eller bagud – hvad man gør og hvordan samt, at USA slet ikke er så 'slemme'
| At se fremad eller bagud – hvad man gør og hvordan samt, at USA slet ikke er så 'slemme'23-10-2008 19:39 | |
| Mikkel R★★★☆☆ (570) |
Når et samfund møder en krise er der flere muligheder for hvordan man kan reagere men helt firkantet kan man reagerere fremadrettet eller bagudrettet. For tiden har vi, tilsyneladende, en CO2-udledningskrise. Uden at ville diskutere om global opvarmning er 'naturlig' eller 'menneskeskabt' eller for den sags skyld er ved at udvikle sig til global afkøling kan man fra alle sider blive enige om en ting: Vi har en energikrise under opsejling – og det set fra flere synspunkter. Sikkerhedsmæssigt er der problemet med hvor pengene for olie/gas/kul ender. Vi har allerede set eksempler på at lande spiller "resource-kortet" i storpolitik. Stigende forbrug med uvikling af de folkerigeste lande i verden belaster allerede 'relativt' begrænsede resourcer af kul, gas og olie – selv brændsel til A-kraft er forholdsvist begrænset. Priserne for energi er støt stigende og belaster industri og dagligdag. Med andre ord er der vel ingen der vil argumentere imod, at vi er på vej mod en energikrise – helt uanset hvilke vinkler der har ret i 'klimaklubben'. Dermed ikke sagt at 'klimaklubbens' argumenter ikke skal overvejes, men blot, at de kan 'ignoreres' da der faktisk er sammenfald med en hel række andre argumenter. Tænk hvis "klimaklubben" i 70'ernes USA havde tænkt Macchiavelisk real-politisk og argumenteret mere udfra sikkerhedsvinklen. Havde 'lobby'et for at en del af statens store forskningsbudget skulle benyttes til udvikling af alternative energikilder udfra logikken om, at oliepenge til dels ender hos 'destabiliserende' nationer i mellemøsten og mellemamerika. Et argument som 'big-oil' og Detroit-klubben ville have haft meget sværre ved at bekæmpe politisk end klima-teori krydret med (over)entusiasternes absurde overdrivelser, dommedagsscenarier og decideret 'Gaia'-sludder. Jeg skriver dette med udspring i denne artikel i Berlingske Tidende: Er der vindmøller i himlen hvor der gives et udemærket overordnet indblik i dynamikken i USA og specielt i Californien. En dynamik som man dog først ser hvis man kommer over den danske (europæiske) rygmarvsreaktion af negative stereotyper. Det indleder artiklen da også med og amerikanske politikere får en trods alt fortjent bredside. Derefter en gennemgang af den særegne positive ånd der er en del af amerikansk, og nok specielt Californisk, kultur. Problemer er til for at blive løst og lad os overveje hvor mange måder det kan gøres på er ånden. En anden grunddel i ånden er, at der ikke skeles til regeringen for handling hvad enten det så er Bush nationalt eller Scwarzenegger lokalt. Nej initiativet og forventningerne placeres hos den enkelte. I stedet for centrale programmmer og politiserede beslutninger er tilgangen, at komme frem til midler der kan tiltale den enkelte problemstilling, dvs. tage udgangspunkt i forskellene i behov og muligheder. Dette afspejles da også i at der ikke er snævert fokus på enkelte tekniske muligheder men tværtimod benyttes en bred palette af ideer hvor en del er så fantasifulde at man kun kan blive imponeret af.... tjah, fantasien. Mange af de tiltag udi forskning og nye produkter der linkes til herinde i diskusionerne er fra USA. Når vi i Danmark under stor fanfare åbner en brint-stander der skal benyttes af et par offentlige biler har de i USA allerede kørt eksperimentet i længere tid – og med alm. borgere der betaler for at leje bilerne. Og netop den enkelte borgers økonomi er en meget central ting. I USA har den enkelte råd tili at betale mer-prisen for teknologi under udvikling. I Danmark, og Europa generelt, brænder vi den af på centralistisk 'velfærd' og detailstyrede teknologiske programmer. Når først f.eks. Toyota får løst problemerne med deres brint-bil og gjort den mulig at masseproducere – er det i Japan og USA den primært bliver solgt. Når først el-bilerne ruller af samlebåndene er det samme historie og når først noget som helst ny effektiv teknologi bliver udviklet er Amerikanere og Japanere generelt forrest i rækken imens Europa halter bagefter – og resten af verden endnu mere. Derudover kan vi godt lide at hylde historien om, at vi i DK og Europa gør noget ved klimaet og USA gør stort set intet – eller i det mindste meget mindre end stort set alle andre. Men lad os se på udviklingen i USA der efter lang tids dvalen er kommet i gang og hvor "slemt" det egentligt ser ud. Overordnet En af de oftest citerede statistikker over USA og CO2 udledning er hvordan de udleder mere CO2 end nogen andre. Isoleret set er dette helt korrekt og enhver der har opholdt sig i USA har oplevet first hand hvordan der frådses med energien. Mest synligt med de mange og store benzin-slugere der kører rundt på gaderne og hvordan der køres til alt – selv ved korte afstande. Dette er helt fair nok at kritisere men ser vi på USA's udledning udfra andre parametre ændrer billedet sig – og det helt uden at snyde med statistik. Det er jo trods alt armlængden på fiskeren der er det centrale i fiskehistorier – pointen er, at man ved sammenligning skal kigge på noget med en konstant fællesnævner. Mest benyttet er 'per capita' for at forholde sig til forskellen på landes indbyggertal. (Kilde: EIA excel-ark) Metric tons CO2 per capita 2005 Region/Country 19,24 Canada 20,14 United States 9,38 Denmark 7,93 Europe 20,24 Australia 4,07 China 1,07 India 4,37 World Total USA er klart i spidsen i forhold til resten af verden. Australien og Canada kun taget med for at illustrere de to andre lande med sammenlignelig høj score – og som vi burde have samme fordomme overfor som for USA (eller bedre helt glemme fordommene). En anden der burde forkuseres mere på er i forhold til værdiskabelse. (Metric Tons of Carbon Dioxide per Thousand year 2000 U.S. Dollars (market exchange rates)). EIA excel ark 2005 Region/Country 0,25 Japan 0,29 France 0,30 Denmark 0,35 United Kingdom 0,38 Austria 0,43 Germany 0,47 Europe 0,54 United States 0,54 Belgium 0,69 Netherlands 0,77 Canada 0,78 World Total 0,90 Australia 1,41 Africa 1,62 Pakistan 1,73 Indonesia 1,78 India 1,95 Middle East 2,65 South Africa 2,84 China 3,94 Korea, North 6,23 Cuba (Note: kun 'domestic' udledning, forbrug og shipping udledning ikke inkluderet omend velstanden herfra er.) Dels fortæller denne oversigt hvor meget 'velstand' de forskellige lande er i stand til at hive ud af deres forurening, en form for effektivitets-måling af resourceforbrug med andre ord. Samtidigt kan det bruges til en grov indikator af hvem der kan lære noget af hvem og hvor man skel sende kritikken hen. Her kunne vi passende i Danmark vende blikket mod Japan og for engangs skyld stille spørgsmål til hvad vi selv kan gøre bedre. Selvkritik har trods alt aldrig været dårligt i passende dosering. Derudover er Danmarks score for lav hvis vi inkluderer udledning fra shipping samt forholder os til, at vi generelt ikke er en industri-nation men istedet importerer meget af de mest forurenings-tunge materialer og varer. Det bedste for sammenligning med USA er hele Europa der ikke er meget mere effektiv samlet set og mere illustrerer, at USA har været langsommere udi handling end at de 'sviner'. Min pointe med oversigten om USA er at de trods alt ikke sviner så meget mere end andre afhængigt at hvordan vi ser på det. Men lad os se på hvad de gør for, at forbedre situationen. Samlet energiforbrug i USA og kilder  A-kraft udgjorde i 2007 8,4% af det samlede energiforbrug og stod for 21% af el-produktionen. VE udgjorde 7% af det samlede energiforbrug. Kul udgjorde 22,8% og blev hovedsagligt benyttet til El-produktion (91%) hvor det udgjorde 51% af produktionen. Kul er da også hvad man primært ønsker at erstatte med nye energikilder i fremtiden til el-produktion. Skyldes forventning om kraftigt stigende kulpriser eftersom forbruget i Kina er kraftigt stigende og allerede idag benytter mere kul end USA og Europa sammenlagt.  Kilde: Energy Information Administration (EIA)sammenfatning af statistik over forbrug (excel-ark) og CO2-udledning fra kul (excel-ark) Dette for at forsøge at understrege forskellen på historie og udvikling. Allerede nu er forbrug og forurening et større problem i 'udviklingslande' end i Annex1 landene. Argumenter om historisk udledning blegner i forhold til fremtidig udledning hvilket er hvad vi bør fokusere på. Fakta er i den sammenhæng, at den voksende udvikling ikke er i Annex1 landene samt, at stigningen sker ved udbygning af gårsdagens teknikker hvilket vi ikke kan forhindre så længe vi ikke fokuserer på udvikling af alternativer eller utopisk, ikke "tillader" den fattige del af verden at udvikle sig. At tro på at begrænsning af udledning i den 'rige' del af verden leder til mindre 'global' udledning er hysterisk naivt hvilket alle tal for udledning idag og forventet fremtidig udledning da også understreger med stor tydelighed. VE og Vindenergi Forlader vi de overordnede statistikker for verden og USA og ser nærmere på VE, og herunder vind-energi som er så populært i DK, kan vi få en fornemmelse af hvad USA rent faktisk gør. Af USA's samlede totale el-produktion 2006 kom 9,5% fra VE. Hovedsagligt hydroenergi. EIA VE produktion fra vind udgjorde i 2006 26.589 GWh. Ikke umiddelbart meget sammenlignet med 'lille' Danmarks 7.000 GWh i 2007. Den installerede vind-kapacitet i USA var i 2006 11.329 MW jvf. (EIA) sammenlignet med Europas 56,535 MW kapacitet i 2007. (EWEA). Jvf. AWEA installerede USA i 2007 yderlige 5.249 MW kapacitet og for 2008 forventes yderligere 7.500 MW at være installeret. Produktion for 2008 ventes at nå 48.000 GWh hvilket er 55% stigning på bare 2 år. Fra 2007 var USA nr 2 i verden mht. installeret kapacitet og nr 1 mht. udbygning.  Kilde: Global Wind Energy Council 2007 rapport der kan finds her for globale perspektiver om vindenergi. Ser vi på tiden for udbyggelsen i USA er hovedparten (ca. 90%) installeret i perioden siden 2000 – helt uagtet at USA ikke har ratificeret Kyoto protokollen eller, at vi generelt beskriver Bush som et klima-fjols. Metoden til at stimulere til invistering i VE og herunder vindprojekter er et skattefradrag på 2,1 cents per kWh produceret. En del af The Renewable Energy Production Tax Credit (PTC) aftale hvor en VE udbygning, f.eks. en vindmøllepark, modtager skattefradraget (med loft på 35% af anlægsværdien) de første 10 år og derefter opererer fuldstændigt på markedsvilkår. Ingen andre former for direkte driftsstøtte eller statsgaranterede lån o.lign. er benyttet, ej heller en prioritetsaftale om, at strøm fra vindmøller prioriteres i nettet. (Prioritetsaftaler er noget der afgøres lokalt, dvs. stat/amt/kommune, efter behov og afledte balance-problemer med eksisterende produktion.) Sammenlignes med andre former for energiproduktion i USA er skattefradrag, billig forsikring (ansvars-garanti), favorable lån og grund-priser ikke unormale og man kan derfor ikke entydigt sige at vind energi (VE generelt) forfordeles. Selv i USA har man dog et budget de af og til overvejer hvordan hænger sammen, derfor skal et skattefradrag finansieres et andet sted eller der skal spares på ydelserne fra staten (ren logik der dog af og til glemmes). PTC'en er finansieret hovedsageligt ved at fratage olie-industrien skattefradrag de har haft i lange tider – lidt ironisk/poetisk retfærdighed vel. Men mest vigtigt at bemærke er den generelle mangel på politisk interferens mht. hvilken teknik (VE generelt er målet), hvor meget (kW mål) og hvor der skal udbygges (område) eller de lokale rammer - det overlades helt og aldeles til markedet og nærdemokrati der bedre end nogen centraliserede beslutningstagere kan træffe de optimale beslutninger udfra lokale behov, problemer og muligheder. Indfasning af ny teknologi og alternative biler Vender vi tilbage til tallene for udledning sammeholdt med værdiskabelse er USA ikke førende i verden omend de stadig er verdens rigeste land. Lavede vi statistikken på borgernes rigdom ville de dog ligge klart nr. 1 og ville indikere en forskel på om det er den offentlige eller private sektor der har bukserne på. Helt uagtet hvad Clinton, Bush, McCain eller Obama vil have lyst til i Det Hvide Hus er der hvor hjulene drejer rundt i USA i den private sektor. En stærk fri økonomi indikerer noget om potentialet til hurtigere at implementere ny teknologi og have midlerne til, at udvikle den nye teknologi. Alternativet er en stor offentlig sektor der centralt og generelt mindre effektivt benytter midlerne udfra til-dels populistisk politik og automatisk forfalder til bueraukratiserende detail-styring. Samt ikke at forglemme meget lidt innovation. Som illustration: Antal biler der kører på alternativt brændstof i USA 634.562, hearaf i CAL 105.594 hvoraf 28.818 elbiler og 32.993 gas-biler. Ingen af tallene er inklusive test- eller demonstrationsmodeller, men kun solgte produkter. Ligeledes Hybrid Electric Vehicles (HEV)ikke inkluderet i listen. Se data fra EIA excel-ark for detaljer over de enkelte stater og type biler. Ser vi på salget af HEV's gik det årlige salg fra 17 i 1999 til 352.274 i 2007 og nær ved 1 million solgte totalt.(Kilde: Excel ark fra Alternative Fuels and Advanced Vehicles Data Center (AFDC)). Af disse er Toyota Prius'en den klart bedst sælgende model med ca. 50% andel af de solgte hybrid-biler i USA. Dette skal ses i sammenhæng med pressemedelelse fra Toyota fra maj 2008 om at salget af Prius havde rundet 1 million. Heraf var ca. 59,2% solgt i USA, ca. 31,5% i Japan og ca. 10,0% solgt i Europa. Der er ingen grund til, at forvente et anderledes billede med fremtidige biler hvad end de så er næste-generation hybrid, rene elbiler eller kører på brint eller eksotiske bakterier. De politiske incitamenter til fremme af alternative biler er statsniveau skatte-fradrag op til 3.500 $ (Californien) og ellers af de mere 'fjollede' som fri parkering, rabater på betalings-broer og veje og tilladelse til, at benytte vejbaner i byerne ellers forbeholdt for biler med mere end 2 passagerer i. I alt er på forskellige niveauer vedtaget 2.427 love og incitamentstrukturer heraf de 2018 de seneste 7 år. Detaljer for biltyper og type af love kan hentes her. (OBS! Tallene for love og incitamenter er for høje idet nogle love er for flere biltyper og derfor er talt med mere end en gang). Derudover er det ikke tilfældigt at jeg kigger på biler men et udslag af, at en af de helt store co2-udledere er fra transport. Deruodver går en af de helt store fordomme på en ineffektiv bilpark i USA hvilket hverken er korrekt eller ukorrekt men bare mere nuanceret og i det lange løb uvæsentligt. Carbon Dioxide Emissions from the Consumption of Petroleum 2005  EIA Excel (Note, Tallene går ikke op da USA allerede er inkl. i Nord-Amerika. USA er inkluderet i oversigten kun illustrativt) (Strengt talt er det ikke en oversigt over udledning fra transport men kan tages som en proxy herfor hvor anden brug af petrolium ignoreres). Sammenligner vi USA med Europa udledes der mere CO2 fra petrolium (benzin) men eftersom USA er mere end dobbelt så stort som Europa i areal er der en vis naturlig forklaring på en del af det større forbrug. Mere vigtigt er det at overveje hvordan Asien efter kun ca. 30 års udvikling udleder mere end USA. Uanset om USA kom ned på Europæisk niveau eller langt under vil væksten i udledning fra andre verdensdele langt overstige reduktionen. Beskeden fra denne tabel (og hvis man ser kilden for udvikling over tid) er klart at alternativer til benzin-biler er hvad der vil have en 'global'-effekt – derfor skal indsatsen ligges på udvikling og implementering af ny teknologi. Ikke bare på fordyring af gårsdagens teknologi der har den afledede effekt af det reducerer midlerne til udvikling og indkøb af ny teknik for forbrugerne/firmaerne. "Stor-politik" og klimaaftaler Studerer vi udviklingen i USA på det national-politiske plan har USA rigtigt nok ikke ratificeret Kyoto. Umiddelbart ikke godt set fra den overfladiske del af 'klimaklubben', men dog ikke dumt fra et synspunkt om at Kyoto mere er varm luft end faktisk indhold. Ej heller ensbetydende med, at der ikke sker noget storpolitisk. Til nu ligger 7 forskellige lovforslag i Kongressen om forskellige natioinale målsætninger og metoder – alle under kategorien Cap and Trade mekanismer. Oversigt over forslagene kan ses her imens økonomerne, inkl. en stor del af de "grønne", stadig argumenterer for en mere direkte og simpel Carbon-tax tilgang. Lige nu ligger de forskellige forslag selvsagt stille pga. valget men der er meget lidt tvivl om, uanset hvem der vinder, at en form for national aftale bliver vedtaget i 2009. Man kan kun håbe rationaliteten kommer til at diktere metoden fremfor naiv tænkning om kvote-handel og at man kan begrænse sig til udvikling. Det handler ikke om at ville gøre noget eller ej, det handler om at gøre noget der virker. Hvis man blander sig i debatten uden at have forstand på metoderne, eller forholde sig til dem, men bare per rygmarv konkluderer, at al kritik af Kyoto-metoder er 'skeptiker' snak gør man reelt klimakampen en bjørnetjeneste. Selv har jeg endnu ikke fundet en økonom der har analyseret sig frem til; "gør intet overhovedet" men tilgengæld masser der siger gør det simpelt og effektivt, ikke uigennemsigtigt og teoretisk. Specielt ovenpå "finans-krisen" er det vi har brug for ikke nye uigennemsigtige handelsmekanismer som f.eks. Jeffrey Sachs meget simpelt forklarer det. Sammenfatning Det korte af det lange er, at USA helt uden at skrive under på Kyoto gør en masse og mere vigtigt, gør en del der har en reel-effekt. De politiske og økonomiske værktøjer der benyttes er ramme-værktøjer og ikke teknik-pecifikke (f.eks. kun vindenergi). Incitamenterne er rabatter fremfor bare 'mindre' afgift vel vidende, at for at udvikle og introducere ny teknologi er det vigtigt at der er penge i borgernes lommer til at invistere i den. Det handler ikke om noget så banalt som, at USA er 'perfekt' eller at de gør rigeligt. Det handler om, at de uagtet hvad der rapporteres i de danske medier, rent faktisk gør en indsats – de er bare imod Kyoto-aftalen, og med god grund. Dertil er det i USA (og Japan) vi kan forvente morgendagens opfindelser til at erstatte gårsdagens forurenende teknikker til produktion og forbrug – noget som resten af verden skriger på så de kan undgå, at forurene endnu mere end hvad der i Annex1-landene reduceres. Lad os huske global i 'global opvarmning' og 'global CO2-udledning'. For lige at runde af med artiklen fra Berlingske det hele startede med kan vi som den se på økonomien. Her slynger journalisten ud, at der måske slet ikke er råd til 'California dreaming', at Californien er ved at gå fallit og et nødlån på 7 milliarder dollars blev 'tigget' om af guvenator Schwarzenegger. Sludder fra ende til anden og intet andet. Problemet med penge her og nu er ikke isoleret til Californien men gælder stort set alle stater. I deres budget har de månedlige udgifter til bla. lønninger men deres indtægter falder primært en gang om året når firmaskatterne betales. Det er et Cash Flow problem som Californien har hvert år og plejer at klare ved, at låne i bankerne. Det er dog et problem lige p.t. hvorfor staten blev spurgt om lån istedet – og det endda kun som evt. sidste mulighed. NY Times og L.A. Times har f.eks. den rigtige historie. Derudover skylder staten Californien ikke '14 milliarder dollars' men faktisk tættere på 140 milliarder, til gengæld har de nu overskud på budgettet og med et årligt "GDP" for staten på 1.600 milliard $ skal de såmænd nok kunne finde pengene. De er med andre ord ikke engang ved at lave en "Farum" – syndt at en ellers udemærket artikel om fremadsynethed og positivite løsningsorienteret kultur skal slutte med rygmarvs skelen til 'det offentlige' og en skeptisk note/vinkling der ikke bunder i andet end mangel på indsigt i økonomi og forskellen på den private og offentlige sektor. Ændrer dog ikke på, at jeg er helt og aldeles enig med artiklens hoved-pointe. Jeg ser mod Californien og USA for svarene på den energi-/'klima'-krise vi står overfor – gid vi dog ville lære lidt mere af dem om at se fremad og ikke hænge fast i stereotyper og bagudrettede tal der per defintion hviler på gårsdagens teknologi. Drop Kyoto-tankegangen samt politisk detailstyring og skab istedet rammerne for effektivisering – detaljerne skal markedet og de lokale aktører nok selv regne ud. |
| 24-10-2008 00:03 | |
| Kosmos★★★★★ (5371) |
Ændrer dog ikke på, at jeg er helt og aldeles enig med artiklens hoved-pointe - det er jeg også, og jeg er fuld af beundring for den store energi, du lægger i debatten her!: Det må da ta' en hulens mængde tid at samle, strukturere og præsentere alle de data - det er fantastisk, du gør det, og jeg håber sandelig, du bliver ved en stund endnu! |
| 25-10-2008 21:53 | |
delphi ★★★★★(7581) |
Amerika er til alle tider de frie markedskræfters tomleplads! At Amerika formår på lidt over 3,5 år fra angrebet på Perl Harbor dec. 1941 til fuldstændig sejer i 1945. At omstille sin industri og hele sin krigsmaskine, det er meget imponerende. Ps. I den sammenhæng er det lige så imponerende at Rusland formår det som sker under og efter Stalingrad, hvilket bestemt er en præstation ud over det almindelige. Når omstillingen til VE kommer, kommer den med sikkerhed fra USA og vil aldrig være drevet frem af Europæiske enten stats- eller EU-støttede udviklingsprojekter. Feks. Solfanger udviklingen i Europa og navnlig i Danmark er drevet op på et alt, alt for perfekt og avanceret plan. I 90'erne kunne man købe en akkumuleringstank i DK til 14.500 kr som var typegodkendt og derfor kunne opnå 30 % i tilskud via energiministerium. Tilskudsordningen lukkes ned i 2001 med regeringsskiftet. Det bemærkelsesværdige var imidlertid at man kunne købe en akkumuleringstank i Californien med de samme specifikationer men med en større kapacitet og flyve den til danmark og man havde tanken til halv pris efter at den danske tank havde modtaget de 30 % i støtte. Vi ser nu solfangersystemer som disse se. Link og Arcon fisker indirekte efter statsstøtte til et projekt i Kroatien se. Link Hvorfor kan amerikanske firmaer finde ud af at udvikle og producere plastsolfangere som disse se.  Som importeres til Danmark og sælges til drivhuse, Ja! hvorfor sker noget sådant ikke i Danmark. Solfangerne masseproduceres med titusindevis kvadratmeter pr dag. Man kan i USA i supermarkeder/ byggemarked købe en pakke med 10 – 15 – 20 Kwm solfanger til omkring 10 $ pr kwm. = 50 kr/kwm. Systemet uden glas virker i de sydlige dele af USA men også langt op i USA og forsyner boligen med ca 1/3 af varmebehovet og herunder opvarmning af svømmebassin. Plastsolfangeren fra USA giver virkelig køberne værdi for prisen og erstatter fossile brændsler massivt, hvorimod de danske solfangeropstillinger til 100.000 kr for en husstandsopstilling er mere tvivlsomme, derhen at de ikke sælges i stort antal. Fjernvarme. I forbindelse med Nordsøgassen besluttes det at Decentral kraftvarmeforsyning skal udbygges. Hvilket er særdeles fornuftigt. Man flytter den spildenergi som de centrale kraftværker i vid udstrækning havde afsat som spild ved at opvarme havvand. I den forbindelse: om et barmarksværk (hvis det har en fornuftig el-virkning), om det kraftværk så spildte hoveddelen, af den varme som blev sendt ud i fjernvarmenettet, så kunne det egentlig godt forsvares rent energimæssigt også i dag set i et Co2-perspektiv, fordi når barmarksværket producerede el skulle de centralværker producerer mindre og opvarmede derved ikke havvand. Men når man så samtidig opbygger en meget massiv kapacitet med vindmøller så er det problemet opstår for nu kan værkerne ikke producere den elektricitet, når de skal bruge fjernvarme, og de må overgå til kedelproduktion. Altså: I 10.000vis af boliger har nedlagt deres oliefyr og er blevet tilsluttet fjernvarme, hvor værkerne i takt med at mølleudbygningen tager fart, må overgå til at afbrænde fossile brændsler på samme måde som det skete i oliefyret. Men nu tabes op til 50 % af energien i ledningsnettet. Og det eneste man fra de besluttende organer og herunder de førende konsulentfirmaer og universitetsinstitutioner (DTU/teknologisk) kan fremkomme med er el-patroner til at omsætte denne møllestrøm med. Herunder: Regeringens eneste svar er at forhandle via de Europæiske el/produktionssammenslutninger under EU og her presse Østrig mf til at modtage mere vindstrøm. Det er bemærkelsesværdigt når man nu ved at møllestrøm giver så ualmindelig store problemer for el-produktionen at man så ikke overvejer hvad man måske kunne gøre ud over at lade kraftværkerne afbrænde gas i kedel, eller altså at omsætte denne strøm via el-patroner. Når man har været villig til at investere 2 milliarder i Horns Rev se. Link hvis nu man havde investeret 10 mill i en dam se Link til akkumulering af fjernvarme ved et kraftværk som Randers som producere fjernvarme efter behovet for byen. Altså når fjernvarmebehovet er stort som typisk hænger sammen med at det blæser, så producere Randers altså op til 70 Mw el og byen modtager fjernvarme fra denne el-produktion. Altså kraftværket kunne opvarme dammen når behovet for strøm var udtalt fordi møllerne ikke producer. Når møllerne producerer så nedlukkes værket og dammen overtager varmeforsyning til byen. Hvis man i USA ville udbygge massivt med møller (hvad man er godt på vej til), og man stod over for et problem som beskrevet, så ser man i "værktøjskassen", og ser på hvilke redskaber har man og så handler man. I Danmark uddeles der Via PSO-midlerne over 300 Mill årligt til projekter som kan optimere det samlede el-net og produktionsapparat, men der er ikke sket meget. Redigeret d. 25-10-2008 22:00 |
Deltag aktivt i debatten At se fremad eller bagud – hvad man gør og hvordan samt, at USA slet ikke er så 'slemme':
Lignende indhold
| Artikler |
| Klimaet i USA |