Atomkraft- fordele/ulemper

Friends of Science (FoS) betragtes generelt ikke som en troværdig kilde inden for etableret klimavidenskab. Organisationen er kendt for at fremme synspunkter, der afviger markant fra den videnskabelige konsensus om klimaforandringer.Her er de vigtigste punkter om organisationen:

Afviser menneskeskabte klimaforandringer: Friends of Science argumenterer for, at solen – og ikke menneskelig aktivitet – er den primære drivkraft bag klimaforandringerne. Dette strider imod FN's Klimapanel (IPCC) og de fleste verdensomspændende videnskabelige institutioner.

Forbindelser til fossilindustrien: Organisationen er i høj grad finansieret af den canadiske fossilindustri.

Klimaskepsis: FoS fungerer som en interesseorganisation, der arbejder for at så tvivl om den menneskeskabte global opvarmning.

Faglig baggrund: Selvom de selv beskriver sig som en gruppe af aktive og pensionerede geologer, atmosfæreforskere og ingeniører, kritiseres deres arbejde ofte for at være politisk motiveret snarere end videnskabeligt funderet.

Sammenfattende kan man sige, at Friends of Science benytter sig af en "klimaskeptisk" tilgang, der modarbejder den overvældende konsensus blandt verdens klimaforskere, hvorfor de af de fleste eksperter ikke anses for at formidle objektiv videnskab.

Solceller og vindmøller kan i stigende grad styre og stabilisere frekvensen på elnettet, selvom de traditionelt har fungeret som "passive" leverandører af strøm. Gennem moderne teknologi og smarte invertere (omformere) kan disse anlæg aktivt justere deres produktion for at holde frekvensen på de nødvendige 50 Hz.

Her er hovedpunkterne om, hvordan de gør det:

Aktiv frekvensregulering (Smart Grid): Moderne vindmøller og solcelleanlæg bruger avanceret elektronik til hurtigt at ændre deres indfødning af strøm til nettet. Hvis frekvensen falder (fordi forbruget er højere end produktionen), kan de øge produktionen lynhurtigt, og omvendt.

Negativ elpris og nedregulering: Ved meget lavt forbrug og høj produktion, hvor frekvensen stiger, kan solcelleanlæg og vindmøller drosles ned eller kobles fra for at undgå overfrekvens.

Vindmøller og regulering: Vindmøller kan ændre vinklen på deres blade (pitch-regulering) for at reducere effektiviteten og dermed mindske strømproduktionen, hvis nettet er belastet.

Udfordringen med svingninger: Selvom teknologien findes, er det en teknisk udfordring, at de vedvarende energikilder ikke har samme "tunge" inerti som traditionelle kraftværker, hvorfor der kræves speciel styring for at undgå destruktive frekvensudsving.Samlet set er udviklingen gået fra, at vedvarende energi blot leverede strøm, til at de i dag er en aktiv del af at sikre et stabilt elnet

[Peter Villadsen skrev:
Det er ganske enkelt ikke korrekt at solceller og vindmøller ikke bidrager til at stabilisere elnettet.
En gammel skrøne.

Kristian skrev:
Peter Villadsen

Det er en fin retorisk detalje at genbruge min afslutning, men det ændrer desværre ikke på fysikken bag elnettet jeg taler om.

Selvom vi producerer meget vindstrøm, er vi ikke selvforsynende året rundt. Vi er dybt afhængige af at kunne læne os op ad naboernes vand- og atomkraft, når vinden ikke blæser.

At avanceret styring kan simulere stabilitet, ændrer ikke på, at det er en ekstremt dyr og kompleks omvej sammenlignet med at have et fundament af stabil grundlast. Det er lidt som at sige, at man ikke behøver en bro for at krydse vandet, fordi man har opfundet en meget avanceret katapult. Det virker måske, men det er hverken det billigste eller mest fornuftige systemdesign.

Kristian skrev:
Amerikanske Comanche Peak atomkraftværkets to reaktorer har på lidt over 30 år produceret 1.500 tons brugt brændsel som lagers på værket i dry cask beholdere. Det fylder kun 25-30 % af en standard fodboldbane.

Hvis alt den energi skulle være dækket af f.eks. kulkraft, ville værket have efterladt sig omkring 48 millioner tons aske og affald, som ville kræve over 5.000 hektar land (ca. 7.000 fodboldbaner) til deponering og udledt 600 millioner tons CO2.





Så atomkraft er vitalt for den grønne omstilling og affaldet her er teknisk håndterbar.

Kristian skrev:
Peter Villadsen

Fanden på væggen? Det er jo netop fordi at jeg forholder mig til teknologien (og dens prisskilt), at jeg er skeptisk. Skulle vi ikke prøve at holde os til den tekniske debat og ikke følelser?


Jeg henviser roligt til at udgifterne til systemydelser – altså de mekanismer, der holder nettet stabilt – er mangedoblet de seneste år i takt med, at den naturlige inerti forsvinder. I 2022 alene løb de omkostninger op i over 2,5 milliarder kroner, som lander direkte hos forbrugerne via tarifferne ifølge Energinet.


https://dk.linkedin.com/posts/energinet-dk_omkostninger-til-systemydelser-2019-2022-activity-7021038276006268928-tB81


I Energinets egen årsrapport fra 2022 på side 16 og 17 beskrives det, hvordan den grønne omstilling skaber et øget behov for systemydelser, hvilket fører til "uhensigtsmæssigt store tarifforøgelser" for forbrugerne.


https://energinet.dk/media/p4jckdga/energinet-aarsrapport-2022.pdf

Peter Villadsen: Det angives i linkedin url at system omkostningerne er steget pga dels krigen og dels øgede omkostninger til integration af VE. Linket til den gamle 2022 rapport fra energistyrelsen kan ikke åbnes og er vel heller ikke så relevant.

Hvor meget er system omkostningerne steget som følge af integration af VE igennem de sidste 10 år?

Peter Villadsen skrev:

Kristian skrev:
Amerikanske Comanche Peak atomkraftværkets to reaktorer har på lidt over 30 år produceret 1.500 tons brugt brændsel som lagers på værket i dry cask beholdere. Det fylder kun 25-30 % af en standard fodboldbane.

Hvis alt den energi skulle være dækket af f.eks. kulkraft, ville værket have efterladt sig omkring 48 millioner tons aske og affald, som ville kræve over 5.000 hektar land (ca. 7.000 fodboldbaner) til deponering og udledt 600 millioner tons CO2.





Så atomkraft er vitalt for den grønne omstilling og affaldet her er teknisk håndterbar.

Det vigtige er ikke hvor meget det fylder, men hvor mange år der skal være et sikkerhedssystem, der forhindrer tyveri, udslip?
Hvor mange år og hvem garanterer sikkerhed i den periode?
Og hvad er prisen?

Kristian skrev:

Peter Villadsen: Det angives i linkedin url at system omkostningerne er steget pga dels krigen og dels øgede omkostninger til integration af VE. Linket til den gamle 2022 rapport fra energistyrelsen kan ikke åbnes og er vel heller ikke så relevant.

Hvor meget er system omkostningerne steget som følge af integration af VE igennem de sidste 10 år?

Det er helt rigtigt, at priserne hoppede ekstra i 2022, men det er altså en 'gammel skrøne' at tro, at systemets udfordringer forsvinder med billigere gas. Uanset krig eller fred er omkostningerne til systemydelser steget fra omkring 0,4 mia. kr. for 10 år siden til over 2 mia. kr. i dag. Prøv at se på perioden 2019 til 2021 – altså før krigen i Ukraine overhovedet påvirkede markedet. Her steg omkostningerne fra 0,5 mia. kr. til 1,4 mia. kr.


Det viser jo netop, at den tekniske integration af VE og tabet af inerti, bidrager til at drive prisen OP og ikke bare en kort energikrise. Det giver sig selv, at jo mere vi simulerer stabilitet frem for at have den naturligt, jo dyrere bliver regningen samlet set.