Atomkraft- fordele/ulemper

Jørgen Petersen skrev:
Nu er der mange steder i den store verden, hvor man har været i stand til at producere A-kraft til overkommelige priser. Det kan vi også, hvis vi bærer fornuftigt ad.

Du snakker uden om de centrale problemer med sol- og vindenergi.

Sol og vind kan ikke give en stabil energiforsyning. Derfor kan sol og vind ikke bruges, når det skal stå for hovedparten af elproduktionen.

For det første er det ekstremt teknisk kompliceret at få det til at fungere, hvis sol og vind skal stå for hovedparten af elproduktionen.

For det andet bliver det rasende dyrt med backup, lange transportledninger og stor lagerkapacitet.

Bare med den andel af sol- og vind, som vi har i dag, er el blevet rigtigt dyrt.

SMR-reaktorer (Small Modular Reactors) skaber et affaldsproblem, og nogle studier peger endda på, at de kan producere mere radioaktivt affald per produceret energienhed end konventionelle, store kernekraftværker.

Selvom SMR'er ofte markedsføres som en grønnere løsning med mindre affald, viser analyser fra blandt andet Stanford University og University of British Columbia, at affaldsproblematikken er betydelig.

Her er de vigtigste punkter om affald fra SMR:
Større volumen og øget neutronlækage: På grund af deres kompakte kerner lækker SMR'er flere neutroner. Dette medfører, at strukturelle materialer (stål og beton) i og omkring reaktoren bliver radioaktive (aktiveret stål), hvilket øger mængden af affald, der skal håndteres.
2 til 30 gange mere affald: Forskning offentliggjort i Proceedings of the National Academy of Sciences (PNAS) indikerer, at visse SMR-designs kan producere mellem 2 og 30 gange mere affald end konventionelle reaktorer.
Komplekst affald: SMR'er bruger ofte mere komplekse brændselstyper og kølemidler, hvilket skaber affaldstyper, der er vanskeligere at behandle og bortskaffe end affald fra traditionelle letvandsreaktorer.
Højt radioaktivt affald: Som ved traditionel atomkraft kræver det brugte brændsel fra SMR'er sikker, langvarig opbevaring (geologisk slutdeponering), da det forbliver farligt i tusindvis af år.

Nuancer i debatten:
Det skal bemærkes, at SMR-teknologien er under udvikling, og tilhængere påpeger, at nogle specifikke design (f.eks. ved højere brændselsudnyttelse/burnup) kan reducere mængden af brugt brændsel. Desuden argumenterer nogle for, at visse nye reaktortyper kan "brænde" (genbruge) eksisterende atomaffald.

Samlet set er affaldshåndtering dog stadig en betydelig udfordring for SMR-teknologien, og det er ikke løst ved at gøre reaktorerne mindre.

Udbygningen af atomkraft er forsvindende lille sammenlignet med den massive vækst i vind- og solenergi, der finder sted på verdensplan i 2024-2025.
Sol og vind udgør i dag den absolut største del af nye energikilder, med en kapacitetsudbygning, der er over 100 gange større end den netto-tilgang, atomkraft oplever.

Her er de væsentligste tal for 2024-2025:
Sol- og vindenergi: I 2024 steg den globale kapacitet for sol og vind med henholdsvis ca. 452 GW og 113 GW (i alt 565 GW).
Atomkraft: Til sammenligning var tilgangen af ny atomkapacitet i 2024 kun 5,4 GW.
Forholdet: Der bygges altså i øjeblikket over 100 gange mere sol- og vindenergi (målt i installeret kapacitet) end atomkraft.
Produktion: I april 2025 oversteg den globale elproduktion fra solenergi for første gang den månedlige produktion fra atomkraft.

Hovedpunkter om udbygningen:
Kina fører an: Kina er den primære driver for ny atomkraft og bygger 29 af de nuværende nye reaktorer.
Langsom proces: Atomkraftværker tager typisk et årti eller mere at bygge, mens vind og sol kan opføres langt hurtigere.
Økonomi: Sol og vind er i dag betydeligt billigere at bygge end nye atomkraftværker.
Fremtidsscenarie: Mens IEA vurderer, at verdens atomkapacitet skal fordobles frem mod 2050 for at nå klimamål, er den nuværende vækst i vedvarende energi (10% i 2025) langt højere end væksten i atomkraft.

Selvom atomkraft oplever en vis renæssance i enkelte lande, er den globale udbygning af vedvarende energi dominerende.

Peter Villadsen skrev:
Nå da da. Det har du heller ikke sat dig ind i.

Udbygningen af atomkraft er forsvindende lille sammenlignet med den massive vækst i vind- og solenergi, der finder sted på verdensplan i 2024-2025.
Sol og vind udgør i dag den absolut største del af nye energikilder, med en kapacitetsudbygning, der er over 100 gange større end den netto-tilgang, atomkraft oplever.

Her er de væsentligste tal for 2024-2025:
Sol- og vindenergi: I 2024 steg den globale kapacitet for sol og vind med henholdsvis ca. 452 GW og 113 GW (i alt 565 GW).
Atomkraft: Til sammenligning var tilgangen af ny atomkapacitet i 2024 kun 5,4 GW.
Forholdet: Der bygges altså i øjeblikket over 100 gange mere sol- og vindenergi (målt i installeret kapacitet) end atomkraft.
Produktion: I april 2025 oversteg den globale elproduktion fra solenergi for første gang den månedlige produktion fra atomkraft.

Hovedpunkter om udbygningen:
Kina fører an: Kina er den primære driver for ny atomkraft og bygger 29 af de nuværende nye reaktorer.
Langsom proces: Atomkraftværker tager typisk et årti eller mere at bygge, mens vind og sol kan opføres langt hurtigere.
Økonomi: Sol og vind er i dag betydeligt billigere at bygge end nye atomkraftværker.
Fremtidsscenarie: Mens IEA vurderer, at verdens atomkapacitet skal fordobles frem mod 2050 for at nå klimamål, er den nuværende vækst i vedvarende energi (10% i 2025) langt højere end væksten i atomkraft.

Selvom atomkraft oplever en vis renæssance i enkelte lande, er den globale udbygning af vedvarende energi dominerende.

Jørgen Petersen skrev:
A-kraft af den ene eller anden slags er helt klart ved at vende tilbage i el-produktionen på verdens plan. Og det er der en årsag til.

Den mest åbenlyse er, at sol og vind er meget ustabile.

Quote: The additional nuclear power could have substituted for 69,000–186,000 TWh of coal and gas generation, thereby avoiding up to 9.5 million deaths and 174 Gt CO2 emissions. In 2015 alone, nuclear power could have replaced up to 100% of coal-generated and 76% of gas-generated electricity, thereby avoiding up to 540,000 deaths and 11 Gt CO2.

Kristian skrev:
Lad os tage det på den anden måde.

Globalt, har Kernekraft siden 1954 genereret omkring 20.000 TWh elektricitet.

Affald: Det har skabt ca. 460.000 tons brugt brændsel – en mængde, der er håndterbar og sikkert isoleret.

Sikkerhed: Samlet set har atomkraft uheld til dato kostet lidt under 100 menneskeliv hvoraf størstedelen er fra Tjernobyl, hvor de langsigtet er usikre og spænder mellem 160 og 4000. Fukushima kostede ingen menneskeliv eller forventes via. stråling, men indirekte via dårlig håndtering og panik. Men på trods af Tjernobyl og Fukushima ligger kernekrafts dødsrate 400 gange lavere end kulkraft pr. produceret TWh, og på niveau med sol og vind (Our World in Data).

Med ny teknologi har vi gjort moderne atomkraft væsenligt mere sikkert i dag. Moderne Gen III+ reaktorer er langt mere sikre, med passiv nedlukning og køling, og kommende Gen IV-reaktorer som MSR gør en nedsmeltning fysisk umuligt og kan samtidig genbruge det brugte brændsel eller affaldet vi har på lager.

Hvis verden slet ikke havde opfundet kernekraft via fision, ville energien her blive leveret af fossile brændstoffer, især kulkraft som suverænt er den mest skadelige energikilde vi har. Ud fra estimaterne fra Oxford University, vil det have medført 19.9 milliarder tons ekstra CO2 og 492 mio. ekstra dødsfald fra luftforurening.

Hvis verden ikke som følge af den velorganiseret modstand beskrevet før, havde fortsat udbygningen af kernekraft til nu ville vi have undgåede op til 10 millioner dødsfald fra luftforurening og 164 Gt CO2 mellem 1980 og 2015

Quote: The additional nuclear power could have substituted for 69,000–186,000 TWh of coal and gas generation, thereby avoiding up to 9.5 million deaths and 174 Gt CO2 emissions. In 2015 alone, nuclear power could have replaced up to 100% of coal-generated and 76% of gas-generated electricity, thereby avoiding up to 540,000 deaths and 11 Gt CO2.

https://www.mdpi.com/1996-1073/10/12/2169


Kernekaft har som ALLE energy sources ulemper. Men de er ikke mere overkommeligt end så meget andet.

Peter Villadsen skrev:

Jeg er overrasket over affaldsmængden er så stor. Forhåbentligt er det kun en meget mindre del, der er højradioaktivt. Dette materiale skal ligge i årtusinder, så det er noget svineri at give videre til de næste generationer.

Andelen af kul, gas og olie i Danmarks elproduktion er faldet markant de seneste år og udgør nu en relativt lille del, da mere end 80 % af strømmen kommer fra vedvarende energikilder (vind, sol og biomasse).

Her er fordelingen baseret på nyere tal (2023-2025):
Kul: Kulforbruget er faldet til det laveste niveau nogensinde. Kulkraftværkernes andel af den samlede elproduktion var i 2023 nede på ca. 11-13 %.
Naturgas: Udgør en mindre andel, ofte i kombination med biomasse i kraftvarmeværker.
Olie: Udgør en meget lille del, typisk under 1-2 %.
Samlet fossil andel: I 2023 blev over 82 % af elforbruget dækket af vedvarende energi, hvilket efterlader under 18 % til kul, gas, olie og affald.

Vigtige tendenser:
Kul udfases: Kun få kulkraftværker er tilbage, og kul forventes helt udfaset inden for få år.
Grøn strøm: Vindenergi er den primære kilde, ofte over 50 % af produktionen.
Biogas: Andelen af grøn gas stiger i gassystemet.

Bemærk: Procenttal kan variere fra år til år afhængigt af vejret (hvor meget det blæser)

Peter Villadsen skrev:
Jeg taler sådan set kun om Danmark, hvor der ikke er behov for at satse på yderligere en ny teknologi i vores energimix.
Gas, olie og kul er allerede på vej ud, det tager tid at omstille, men det går kun den rigtige retning.

Hvordan og hvor skal affaldet opbevares i Danmark ? Ved Risø ligger endnu den smule affald fra de lukkede reaktorer, ingen har til dato fundet en løsning trods flere forsøg.

Peter Villadsen skrev:

Jeg er overrasket over affaldsmængden er så stor. Forhåbentligt er det kun en meget mindre del, der er højradioaktivt. Dette materiale skal ligge i årtusinder, så det er noget svineri at give videre til de næste generationer.

Atomaffaldsproblemet i Danmark er primært ikke løst på grund af en kombination af politisk nølen, manglende folkelig opbakning til lokale deponi-projekter og de enorme tidsmæssige krav til sikker opbevaring. Selvom mængden af affald er begrænset sammenlignet med lande med atomkraftværker, stammer det fra forskningsreaktorerne på Risø samt radioaktivt materiale fra industri og hospitaler.

Her er de vigtigste årsager til, at problemet stadig er uløst:
Lokal modstand og politisk uenighed: Forsøg på at etablere et permanent slutlager er gentagne gange blevet udskudt, da ingen kommuner ønsker at lægge jord til affaldet. Borgergrupper har effektivt protesteret mod undersøgelser af mulige lokationer, hvilket har ført til, at politikerne har udskudt beslutningen i årevis.
Krav om ekstrem langtidssikkerhed: Det højradioaktive affald skal holdes afsondret fra alt liv i hundreder eller endda tusinder af år, hvilket kræver geologiske løsninger, der skal være sikre i en ufattelig lang tidshorisont.
Midlertidige løsninger er dyre: Det nuværende affald er opbevaret midlertidigt, primært ved Roskilde, men dette er ikke en holdbar løsning på lang sigt.
Manglende vilje til at prioritere det: Fordi Danmark i 1985 vedtog ikke at have atomkraft, er spørgsmålet om affaldshåndtering ofte blevet nedprioriteret i den politiske debat, indtil problemet blev for stort til at ignorere.

Selvom der findes tekniske forslag til løsninger, som f.eks. dybdegeologisk deponering 500 meter under jorden (undersøgt af GEUS), er det især den sociale og politiske "NIMBY"-effekt (Not In My Back Yard), der har forhindret en permanent løsning.

Peter Villadsen: Så hvordan får politikerne mon begravet det og sikret det i et par tusinde år? Det er en udfordring, som ingen indtil dato har løst politisk.

EUs Fælles Forskingscenter 2021 (JCR): Der er bred enighed i det videnskabelige samfund om, at dyb geologisk deponering er den sikreste langsigtede løsning for brugt nukleart brændsel og højradioaktivt affald.

Peter Villadsen:, der var flere spørgsmål:

At stoppe havvindprojekter i 15 år for at bygge atomkraft vil sandsynligvis føre til højere og mere ustabile elpriser i en lang overgangsperiode. Mens havvind er en af de billigste energikilder, er atomkraft dyrt og langsomt at bygge, hvilket vil skabe et stort underskud af grøn strøm, før værkerne står klar.

Her er de primære konsekvenser for elprisen:
Højere pris i overgangsperioden (0-15 år): Når udbygningen af billig havvind stopper, vil Danmark mangle grøn strøm til elektrificering og Power-to-X. For at dække behovet vil vi være afhængige af dyrere import eller fossile brændsler (gas/kul), når vinden ikke blæser, hvilket presser elprisen op.
Høje anlægsomkostninger: Atomkraftværker er kendt for meget høje anlægsomkostninger, hvilket kan kræve statsstøtte og dermed påvirke elprisen eller skattebilletten.
Stabil, men potentielt dyr strøm (efter 15 år): Når atomkraftværkerne kører, leverer de stabil baselast-strøm. Driftsomkostningerne kan være lave, men den totale omkostning (inklusive opførelse) er ofte højere end ved nye havvindmøller.

Sammenfatning: Danmark vil gå fra en strategi med billig, variabel strøm (havvind) til en dyrere, stabil strøm (atomkraft) efter en lang, prisudfordret 15-årig overgangsperiode.

Kristian skrev:
Du starter med at spekulere i mine motiver i stedet for at forholde dig til argumenterne. Det er et klassisk debatgreb – og et, man lige så nemt kunne vende den anden vej.

Kristian skrev:
Derudover bruger du én blæsende dag med næsten nul elpris som argument mod kernekraft.