Husk mig
▼ Indhold

Bærerdygtig Landbrugs syn på pesticider


Bærerdygtig Landbrugs syn på pesticider02-02-2017 11:59
kfl
★★★★★
(2167)
Bærerdygtig Landbrugs syn på pesticider
Kvindebryster er vigtigt for kvinder, børn og ikke mindste mænd. Hvis du vil vide, hvorfor dette udfordres ved brugen af pesticider, skal du læse følgende.



Flemming Fuglede Jørgensen har bl.a. i et interview i Berlingske Tidende den 4.12.2016 slået fast, at "Jeg sprøjter ikke med noget stof, der er værre end kogesalt."

Dette stemmer i princippet overens med, hvad prof. Nina Cedergreen har sagt og skrevet om flere gange. Nina Cedergreen har sat en umiddelbar giftighed af pesticider op som et vurderingskriterie. På denne baggrund sidestilles kogesalt og kaffe med pesticider af enhver art.

Nina Cedergreen taler primært om pesticider i grundvand, hvor der er konstateret små doser af pesticider, men det forvanskes af Flemming Fuglede Jørgensen til, at frikender alle anvendelse af pesticider.

Miljøstyrelsen har for alle pesticider angivet nogle standardiserede sætninger, der beskriver risikoen ved at anvende et pesticid. Disse sætninger fremgår både på SEGES Middelbase og af en kopi af Miljøstyrelsen Bekæmpelsesmiddel database, som jeg har fået en kopi via en aktindsigt. Der findes flere varianter af disse risikosætninger. R-sætningerne, som er den oprindelige version, er senere erstattet med H-sætninger (Hazard). I princippet skulle der være sket en konvertering fra R-sætninger til H-sætninger, men dette er ikke sket. Derfor er findes R-sætninger stadigvæk på kemikalier.

For hvert produkt kan der angives et antal R-sætninger og H-sætninger. Her er et par eksempler:

Catch:
Produktet indeholder virkstofferne 6,2 g/l florasulam og 300 g/l af 2,4-D. Produktet er godkendt i perioden 2011-2017.

Der er anført følgende H-sætninger:
H302 Farlig ved indtagelse
H317 Kan forårsage allergisk hudreaktion
H411 Giftig for vandlevende organismer med langvarige virkninger
EUH 401 Brugsanvisningen skal følges for ikke at bringe menneskers sundhed og miljøet i fare

Roundup Dry
Produktet indeholder 420 g/kg glyphosat og er godkendt i perioden 2000 -2010.

Der er anført følgende R-sætninger:
R51 – Giftig for organismer der lever i vand
R53 – Kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet

Der er ikke 100%'s overensstemmelse med indlæsning af R-sætninger og H-sætninger for sammenlignelige produkter.

Ud af de 5000 produkter, er der kun indlæst en R-sætning eller en H-sætning på 1782 produkter. Der er altså 3218 produkter, hvor der ikke er indlæst hverken R-sætninger eller H-sætninger!

Hvis vi kun ser på produkter, der er godkendt i 2016 er der 317 produkter ud af 1301 produkter, hvor der ikke er indlæst hverken R-sætninger eller H-sætninger.

Man kan naturligvis spørge om, hvorfor der ikke findes R-sætninger og H-sætninger for alle produkter?
Skyldes en manglende overholdelse af lovgivningen?
Skyldes det et politisk pres?

En sammentælling af R-sætninger og H-sætninger for alle produkter, kan give et indtryk af hvilken risiko, der er ved brug af pesticider.

Følgende regneark

Oversigt over Risikosætninger

indeholder fanerne:

Beskrivelse – En kort beskrivelse af indholdet af regnearket
R-sætninger – R-sætningerne fordelt på godkendelses år
H-sætninger – H-sætningerne fordelt på godkendelses år
R-oversigt – R-sætningerne fordelt på risikobeskrivelser
H-oversigt - H-sætningerne fordelt på risikobeskrivelser
Typetabel – Fordeling af antal produkter pr typer
R40 Kræftfremkaldende – produkter med koden R40

Her er oversigten over R-sætningerne for perioden 1988-2016 grupperet efter en risikobeskrivelse:


Brug zoom for at se detaljer

R-sætningerne vedr. Vand udgør ca. 45%.
Det fremgår desuden, at R-sætninger vedr. Hud, Øjne og Lunger henholdsvis 18%, 11% og 7%.
Risikosætningerne vedr. Kræft og Forplantning udgør 2% og 4% henholdsvis.

R-sætningen R64 – Kan skade børn i ammeperioden er meget alarmerende, idet kvindebryster er meget vigtige for både børn, kvinder og ikke mindste mænd. Tænk sig, at man har tilladt pesticider, der gør kvindebryster til giftsprøjter. Det drejser sig om svampemidlet Rubican med virkstoffet fenarimol, der har været godkendt i perioden 1988-2001, men som nu er forbudt i hele EU.

Her er oversigten over H-sætningerne for perioden 2002-2016


Brug zoom for at se detaljer

H-sætningerne vedr. Vand og Helbred udgør ca. 30% hver.
Det fremgår desuden, at R-sætninger vedr. Hud. Øjne og Lunger henholdsvis 16%, 8% og 8%.
Risikosætningerne vedr. Forplantning og Kræft og udgør mindre end 1% og 2% henholdsvis.
H-sætningerne vedr. ufødte børn udgør ca. 2%.

H-sætningen "H362 Kan skade børn, der ammes" er meget alarmerende, idet kvindebryster er meget vigtige for både børn, kvinder og ikke mindste mænd. Tænk sig, at man tillader pesticider, der gør kvindebryster til giftsprøjter. Det drejser sig om insektmidlet Fenox med virkstoffet etofenprox, der er godkendt i 2015-2017. Stoffet er fundet i en række importerede grøntsager i 2015, men ikke i danske grøntsager.

Alle disse risikosætninger er blevet til ved et samarbejde mellem lovgivere, læger, agronomer og kemikere. Selv om man ikke kan sig med sikkerhed hvilke af de mange produkter, der udgør en specifik risiko, viser disse risikosætninger, at der er en risiko for en eller flere pesticider. Nogle af disse pesticider kan skade ammende børn. Derfor er der vist et smukt billede af et ammende barn og et smukt kvindebryst, som introduktion til denne post.

Analysen kan udføres for Herbicider, Fungicider og Insekticider hver for sig, men det vil jeg overlade til andre.

Risikoen ved pesticider ligger flere steder, nemlig ved fabrikationen, distributionen, lagerføringen, ved anvendelsen uden i marken og i fødevarer. Alt dette taler hverken Flemming Fuglede Jørgensen og prof Nina Cedergreen ikke om.

Konklusion:
Prof Nina Cedergreens og Flemming Fuglede Jørgensen frikendelse af anvendelser af pesticider til alle formål falder efter min mening helt til jorden.

Pesticider er ikke blot "en gang kogesalt".


KFL
Vær skeptisk over for skeptikerne.... Det er der grund til.
Redigeret d. 02-02-2017 12:07
RE: Rubican – et svampemiddel02-02-2017 13:57
kfl
★★★★★
(2167)
Rubican – et svampemiddel, der kun måtte bruges på jordbære og solbær

Rubican er et svampe middel,der kun må anvendes mod svampesygdomme i jordbær og solbær.

Må i jordbær senest anvendes ved 50% blomstring og ikke senere end 14 dage før høst.

Må i solbær ikke anvendes senere end 14 dage før høst.

Virkstoffet i Rubican er fenarimol.

Risiko- og sikkerhedssætninger:
Kode Tekst
R10 Brandfarlig.
R22 Farlig ved indtagelse.
R36/38 Irriterer øjnene og huden.
R62 Mulighed for skade på forplantningsevnen.
R63 Mulighed for skade på barnet under graviditeten.
R64 Kan skade børn i ammeperioden.
S2 Opbevares utilgængeligt for børn.
S13 Må ikke opbevares sammen med fødevarer, drikkevarer og foderstoffer.
S24/25 Undgå kontakt med huden og øjnene.
S26 Kommer stoffet i øjnene, skylles straks grundigt med vand og læge kontaktes.
S28 Kommer stoffet på huden vaskes straks med store mængder vand.

Produktet er solgt i perioden 1980-2001, som det fremgår af følgende graf:



Her er et billede af jordbær. Hvis det var taget før 2001 eller tidligere kun man tilføje "med eller uden Rubican?":



Værsgo
Redigeret d. 02-02-2017 14:08
RE: Assessment raport04-05-2017 09:43
kfl
★★★★★
(2167)
Se følgende rapport for vurdering af Etofenprox:

Assessment Report for Etofenprox Product-type 18 (Insecticide) September 2013, Austria

Interessant , men tung læsning.




Deltag aktivt i debatten Bærerdygtig Landbrugs syn på pesticider:

Husk mig

Lignende indhold
DebatterSvarSeneste indlæg
Flere Pesticider ?012-01-2017 12:40
Brugen af pesticider i USA og Vest-Europa011-12-2016 13:04
Pesticider, sædkvalitet, kønsraten og misdannelser ved fødsler i Danmark002-11-2016 11:25
Højre vs. venstre syn på global opvarmning3712-12-2013 19:50
Pesticider i grundvandet4705-02-2012 11:47
Artikler
Landbrug
▲ Til toppen
Afstemning
Hvordan vil Coronakrisen påvirke klimadebatten?

Mindre opmærksomhed om klima

Ingen større påvirkning

Øget opmærksomhed om klima

Andet/Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2020 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik