Biologien i global opvarmning20-02-2008 15:21 | |
Mariam☆☆☆☆☆ (10) |
hej.. Jeg går på Tårnby Gym. på Amager (3.g) og dkal snart til at skrive en synopsis om global opvarmning i fagene biologi og samfundsfag... Dvs. at jeg skal inddrage metoder fra biologi og samfundsfag. Mit problem er bare at jeg ik kan finde noget om biologien. Er der muligvis nogen som kan henvise mig til hjemmesider eller bøger der kan hjælpe mig. Hvis der er nogen som har noget viden omkring biologien i global opvarmning må de også meget gerne dele det med mig... det ville hvertfald være til stor hjælp... mvh Mariam |
20-02-2008 16:38 | |
Christoffer Bugge Harder★★★★☆ (1801) |
Hej Mariam, der eksisterer ikke meget populær litteratur om emnet, men der er en stor mængde videnskabelige tidsskrifter - det er bare ret tung læsning. Prøv at kigge på fænomener som disse tre: 1. Ændringerne i havenes kemi og strømme - mere co2 optaget i havene sænker deres pH, ligesom overfladevandet også bliver varmere. Begge dele har stor betydning for havets dyreliv og mistænkes for at spille en rolle for, at mange af verdens koralrev afbleges (søg på "coral bleeching"). 2. Plantevækst: Visse planter trives bedre med mere co2, mens andre trives dårligere - planter med c3-stofskifte kan forventes at få bedre vilkår, mens det modsatte gælder for dem med c4-stofskifte. Det handler om forskellige fotosyntesemekanismer. (søg på "c3" eller "c4 plant") 3. Artsudbredelse/uddøen: Generelt vil sydlige arter f.eks i Europa, kunne forventes at rykke udbredelsesområdet mod nord, mens nordlige arter kan blive trængt. Især arktiske arter kan få det svært (f.eks isbjørnen som det klassiske eksempel, hvis havisen forsvinder), men det største problem er, at mange arter allerede er blevet sjældne og kun findes i små områder, fordi mennesker har fjernet de fleste af deres levesteder. Når miljøet så ændres i f.eks en isoleret skov, har arterne i denne isolerede skov ingen muligheder for at sprede sig, fordi der er for lnagt til det næste område. Vi kan derfor forvente en del uddøen. Her er en fagartikel til at begynde med: http://cns.utexas.edu/communications/File/AnnRev_CCimpacts2006.pdf Mvh Christoffer |
20-02-2008 22:17 | |
Mariam☆☆☆☆☆ (10) |
tusind tak for hjælpen... punkt 3. var præcis det jeg ledte efter... j er meget taknemmelig... Det er et Meget spændende emne og noget jeg bestemt vil gå dybere ned i... Bare lige en anden ting... Hvis det var jeg ville koble denne artsudbredelse/uddøen med det samfundsmæssige... hvordan ku det så se ud? Nu regner jeg med at skrive om klimaændringer mere globalt, og om vores livstil har været med til at foresage disse globale klima ændringer. Dvs. konsekvenserne af vores handlinger. Og at vi som individ, samfund, land, verden kan ha mulighed for at gøre det godt igen inden det bliver alt for sent... og hvordan?... Om politikkerne kan gøre noget ooså... det er begyndt at blive mere indviklet og kringlet for mig...især når jeg skal sætte de 2 fag sammen... så måske nogen der kan hjælpe mig med nogle ideer til at koble/forbinde det biologiske(artsudbredelse/uddøen) og det samfundsmæssige sammen på en eller anden måde... // Mariam |
21-02-2008 08:22 | |
manse42★★★☆☆ (633) |
Hvad med at se på at udbredelsen af arterne (som Christoffer peger på) sker med forskellig hastighed. Det vil sige at nogle skadelige arter kommer før andre og skaber en uballance inden dens naturlige fjender dukker op. Eksempelvis "dræber"-sneglen, normalt ikke hjemme i vores beddegrader, som har en uheldig indvirkning på høstudbyttet, som derfor har (og kan have større) samfundsmæssige konsekvenser. Christoffer har sikkert flere eksempler, eller kan rette mig på dette punkt. -m |
21-02-2008 09:51 | |
Christoffer Bugge Harder★★★★☆ (1801) |
Hej Mariam, det grundlæggende samfundsøkonomiske spørgsmål omkring artsuddøen (klimarelateret eller ej) er: Hvilken værdi har arter for mennesker? Og skal vi vurdere det som et rent økonomisk spørgsmål (hvor meget kan man tjene på at lade arter overleve i nationalparker), eller skal vi også se på etiske og æstetiske forhold - altså, om vi mener, at tigeren har en ret til at eksistere som art, eller om den skal overleve, fordi vi godt kan lide at se på den? Manses punkt omkring de invasive arter (søg på det) er et vigtigt punkt - det er en af de økonomiske bekymringer, man har. Varmere klima an sich vil betyde, at flere arter alt andet lige vil kunne overleve i Danmark, men det vil også betyde, at nogle skadedyr vil kunne sprede sig bedre. Dræbersneglen, bisamrotten, sydeuropæiske kakerlakker mfl. kan forventes at få bedre vilkår her. Du kan prøve at se på DanBIF eller G-BIFs hjemmesider - det er informationscentraler, der arbejder med global og dansk biodiversitet og de beskæftiger sig bla. netop med invasive arter og klimaændringer - eller kontakte Zoologisk Museums kustoder (Jeg har selv arbejdet på Zoologisk Museum i mange år). Zoologisk Museums hjemmeside er www.snm.ku.dk. Mvh Christoffer |
21-02-2008 13:41 | |
Mariam☆☆☆☆☆ (10) |
tusind tak igen for jeres hjælp... det er utrolig lettende at vide at der er hjælp at hente når det kniber lidt... Jeg er endelig kommet frem til en problemformulering med jeres hjælp... igen tak for det når opgaven/synopsis'en snart til skal skrives, så tror jeg i vil høre fra mig igen, hvis der er noget... //Mariam |
21-02-2008 14:01 | |
manse42★★★☆☆ (633) |
Et aspekt som måske kan give nøkket fra 10 til 12 kunne være at se på Christoffers punkt 2. Bedre vilkår for C3 planter ved højere CO2 giver højere høstudbytte ved mindre vandforbrug og højere temperatur giver en længere vækstperiode. Hvordan er ser de samfundsmæssige fordele ud i forhold til ulemperne - set alt i alt. Der er skrevet rigtig meget om lige præsic den vinkel, og det er et af de steder hvor Christoffer og jeg er ekstem uenige – tangerende til det fjendtlige Redigeret d. 21-02-2008 14:03 |
21-02-2008 15:02 | |
Mariam☆☆☆☆☆ (10) |
ved i hvad Al Gores forudsigelse/teori/påstand er...? |
21-02-2008 17:03 | |
branner Administrator★★★☆☆ (758) |
Mariam skrev: Det er vigtigt i din opgave at huske på, at Al Gore ikke er videnskabsmand, men politiker. Han har dog formået at formidle en stor del af videnskabens (IPCC's) resultater ud til den brede befolkning. Du kunne evt. starte med at se videoerne her: http://www.klimadebat.dk/videoer_al_gore.php. Den sjette video, den med tegnefilmen, er Al Gores egen pædagogiske forklaring på det, du kalder hans teori. Men hvis du har muligheden for det, så bør du se hele hans film (An Inconvenient Truth) for at danne dig et indtryk - eller evt. læse hans bog. Husk dog på ikke at give Al Gore æren for IPCC's arbejde... Mht. det politiske, så kan du f.eks. se Gores tale under Bali-konferencen (tredje video fra oven). Hvad enten man kan lide manden eller ej, så må man sige, at dette er stor talekunst. Ps. Det er virkelig gode svar, der bliver givet i disse opgavetråde! Sjovt så mange klimaopgaver, der åbenbart bliver skrevet for tiden - måske det snart er på tide med en hel debatkategori kun til opgavespørgsmål? Redigeret d. 21-02-2008 17:06 |
21-02-2008 17:21 | |
Kosmos★★★★★ (5397) |
ved i hvad Al Gores forudsigelse/teori/påstand er...? - dette emne tages under 'kærlig' behandling her! Hvis du (i første omgang?) finder artiklen for lang, kan du starte med konklusionen, der begynder på s. 53. Denne artikel rummer nogle - efter min mening valide - synspunkter omkring 'forskning vs. politik'. |
21-02-2008 17:37 | |
branner Administrator★★★☆☆ (758) |
@Kosmos Med al respekt, så tror jeg altså ikke, det er den slags artikler, Mariam er ude efter! Hun spurgte efter, hvad Al Gores påstand er. Jeg tror ikke ligefrem, man finder det mest neutrale svar på det spørgsmål i to skeptikeres kritik - to herrer for hvem Al Gore er fanden selv. Hvis man vil vide, hvad Al Gores påstand/standpunkt går ud på, så bør man altså gå til manden selv, og ikke til en eller anden klimaskeptisk smædekampagne. Så Mariam, med mindre du gerne vil grave dybere ned i diskussioner omkring, hvorvidt der overhovedet er en menneskeskabt opvarming, så bør du nok holde dig væk fra disse artikler... |
21-02-2008 18:13 | |
Christoffer Bugge Harder★★★★☆ (1801) |
Mariam, "Kosmos" leverer en lille lektie i, at det er meget vigtigt med kildekritik: Sørg for at sikre dig, at kilder er skrevet af seriøse videnskabsmænd med uddannelser og forskningserfaring indenfor klimavidenskaben. Der er utrolig meget misinformation i denne debat fra folk, der enten er uvidende og/eller som Kosmos har den eneste indgangsvinkel til klimadebatten, at de ikke har lyst til at betale grønne afgifter og lignende. William Kininmonth, der har skrevet det angreb på Al Gore, Kosmos henviser til, er slet ikke klimaforsker og har aldrig skrevet noget videnskabeligt om klima. De fleste af hans påstande omkring klima er rent vrøvl - f.eks, at co2 og feedback fra vanddamp kun forventes at føre til 0,5-1,0C stigning. Og det "institut", han angiveligt skulle arbejde på, er stiftet af ham selv og har kun ham selv som medarbejder, som man kan se her - og Science and Public Policy, som han skriver for, er en gruppe, der betales af Exxon for at udsprede misinformation på vegne af olieindustrien. Så man skal ikke tro på alt, hvad man læser..... |
21-02-2008 18:57 | |
Kosmos★★★★★ (5397) |
så bør du nok holde dig væk fra disse artikler... - hvilke (objektive) grunde ser du i grunden til at 'holde sig væk' fra R.A. Pielkes artikel?? {Den anden 'disclaimer' kan jeg måske bedre forstå - ud fra CBHs kommentar, som jeg dog i skrivende stund ikke har gået nærmere efter i sømmene! } |
21-02-2008 19:15 | |
GLAR★★★★☆ (1023) |
Klimavidenskab er et meget vanskeligt emne og kun ganske få forstår hvad et drejer sig om.....Her fra igloo'en i Kangerlussuaq kan se ud som om at også 'Hjemme-psykiatrien' i visse kommuner er slået helt fejl. |
21-02-2008 19:21 | |
MikaelH★★☆☆☆ (194) |
AGU er en god anerkendt database, både når det gælder historisk og i dag: http://www.agu.org Det kræver dog medlemskab, men der er studenter rabat Redigeret d. 21-02-2008 19:23 |
21-02-2008 21:58 | |
Mariam☆☆☆☆☆ (10) |
i kan godt li at forvirrere mig herinde va... ser i, min synopsis skal have en slags introduktion omkring en forudsigelse/ teori som jeg går ud fra. Hvis i har læst mine tidligere indlæg vil i ku danne jer et eksempel på hvad min opgave skal handle om, men jeg skal have en troværdig påstand/teori at gå ud fra. Jeg kan ik selv lave en teori/forudsigelse da jeg hverken er forsker eller videnskabsmand.... så derfor skal jeg bruge en som er...? Min lærer henviste mig til Al Gores film og hun sagde jeg kunne bruge hans teori/påstand at gå udfra... men hvis der er andre troværdige forskere jeg kan bruge, jamen så kan j os vælge dem... Det skal bare være enkelt og lemt at gå til... ik noget med alt for meget tungt stof... da der ik skal skrives særlig meget om det... Men rigtig mange tak for jeres input... jeg vil kigge nærmere på jeres links |
21-02-2008 22:27 | |
branner Administrator★★★☆☆ (758) |
@Mariam: OK, det bliver let nogle ret langhårede diskussioner herinde. Mange af de links og andet, der er blevet henvist til er også på engelsk, og jeg ved ikke, hvordan du har det med det... Så for at skære ind til benet, vil jeg råde dig til at læse artiklerne her: http://www.dmi.dk/dmi/index/viden/ipcc_2007.htm (klik de forskellige emner for oven til højre igennem). Derudover, så køb eller lån Al Gores bog, (også på dansk). Alle de andre links m.m., bør du lade være med at åbne i første omgang. Bare mit råd. Følger du ovenstående, så har du en "teori" at gå ud fra, nemlig IPCC's, dvs. verdens førende klimaforskere. Og så har du nogle gode oplysninger omkring biologien fra tidligere indlæg i denne tråd. Held og lykke herfra |
21-02-2008 22:47 | |
Kosmos★★★★★ (5397) |
Derudover, så køb eller lån Al Gores bog, (også på dansk). Alle de andre links m.m., bør du lade være med at åbne i første omgang. Bare mit råd. - tjaeh, hvis du blot holder dig til de (p.t.) statsautoriserede dogmer, således som de kundgøres af Al Bore, IPCC og DMI mfl., så bli'r både CO2nie og lærer(ind)en sikkert vældigt fornøjede! Når man i 'de gode gamle dage' skulle have job (og karriéremæssig succes) i DDR var det osse vigtigt at huske, at 'die Partei, die Partei - die hat immer Recht!' (branner glemte iøvrigt at forklare, hvad 'problemet' med Pielkes artikel er!) Redigeret d. 21-02-2008 22:49 |
21-02-2008 23:26 | |
branner Administrator★★★☆☆ (758) |
Kosmos skrev: Beklager, jeg var lidt for hurtig i min bedømmelse af denne artikel. Den ser faktisk ganske interessant ud (ikke sagt at jeg er enig), og jeg vil læse den snarest. Grunden var, at jeg åbnede den første (Kininmonth), og blev så irriteret, at jeg troede den anden var i samme stil. Min fejl. Men stadigvæk har det ikke meget relevans for Mariam, så lad os stoppe her. |
22-02-2008 20:36 | |
Christoffer Bugge Harder★★★★☆ (1801) |
En god tommelfingerregel, som Mariam og andre informationssøgende kan anvende til at bedømme artikler lynhurtigt, er venligt omend ufrivilligt illustreret af Kosmos her: Hvis man i første linie ser talrige henvisninger til "Al Bore", IPCC-sammensværgelser, skinger retorik og anklager om religion, statsautoriserede dogmer og saammenligninger med DDR, inkvisition og det som værre er; - så kan man være sikker på, at den er skrevet af "the usual suspects" af paranoide, politisk motiverede typer, hvis argumenter i klimadebatten alle kan reduceres til "Al Gore er dum, politikerne er bare ude på at flå mig i skat og stjæle min firhjulstrækker, og alle forskerne er rigtig tarvelige og har fundet på global opvarmning for at få bevillinger". Redigeret d. 22-02-2008 20:39 |
Artikler |
Global opvarmning |