Brintlagring
| Brintlagring10-03-2018 21:58 | |
crank ★★★★★(2453) |
Hej delphi Det link til NOAH, http://www.global-klima.org/Kap%2010/s10_7b2A.html, som du lige har postet i en anden tråd finder jeg meget interessant, og det gav mig lyst til at oprette denne tråd til spørgsmål og svar om det emne. Jeg håber, at du, Kjeld (og i andre) kan hjælpe med opklaring. Jeg kan jo begynde med at spørge, om metalpulver bliver 'slidt op' eller måske forbrugt, hvis det anvendes til brintlagring? (Afsnittet 'Lagring i metalhydrider'). . |
| 11-03-2018 08:34 | |
delphi ★★★★★(7581) |
Crank Metal pulver: Jeg mener det er den såkaldte brintpille som DTU introducerede Se https://da.wikipedia.org/wiki/Brintpille For at den kan virke skal der et meget betydelig anlæg med om bord når brinten skal frigives til fremdrift af bilen. Så jeg mener det hele strande her. |
| 11-03-2018 09:06 | |
| crank★★★★★ (2453) |
delphi skrev: Ok, tak. 2) Så til Metanol. Wikipedia siger: 'Metanol, eller methanol (Kemisk Ordbog), træsprit (trivialnavn) er en organisk forbindelse, som klassificeres som en alkohol. Ved stuetemperatur og atmosfærisk tryk er stoffet en farveløs, forholdsvis flygtig væske. Modsat ethanol, som ofte forbindes med ordet "alkohol", er methanol yderst giftigt at drikke. Skriveformen Metanol er forældet ifølge Kemisk Ordbog. Methanol kan brænde i den iltholdige, atmosfæriske luft under dannelse af carbondioxid og vand'. https://da.wikipedia.org/wiki/Metanol Dit link til NOAH siger: 'Metanol: Brint kan også opbevares i form af metanol. Metanol er brændbart, men stadig betydelig mere sikkert at håndtere end ren brint. Nogle typer brændselsceller, de såkaldte DMFC-celler, kan bruge metanol direkte'. NOAH nævner således end ikke, at det er træsprit'. Imens dit link vedr. Stena Line dog siger: 'Metanol er fremstillet af træ og kaldes derfor også for træsprit. Som brændstof betragtes det som et fremtidigt alternativ til fossile brændsler inden for transportsektoren'. Spørgmålet går mest på, hvordan lige brint kan 'bindes' i Metanol? Men, måske, det kræves, at man er kemiker for at kunne forstå det svar? 3) og, særligt, hvorfra kommer det træ mon!? . ☯ |
| 11-03-2018 09:15 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
Denne kompressortype se  Den arbejder MAN-Turbo i Berlin sammen med Statoil om vedr. komprimering af co2. Statoil arbejder med CCS Se Link og MAN skal leverer de kompressorer som skal trykke co2'en sammen til 750 Bar. Hvis denne kompressortype kan bruges til brintkomprimering så er omkostningerne begrænsede hvis der kan komme store anlæg på tale. Redigeret d. 11-03-2018 09:22 |
| 11-03-2018 09:21 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
Spørgmålet går mest på, hvordan lige brint kan 'bindes' i Metanol? Men, måske, det kræves, at man er kemiker for at kunne forstå det svar? Det er en relativ simpel proces som er vist her se  om det er metan eller metanol er den samme proces. Men hvis man ønsker at lave kulbrinter så skal man råde over store mængder co2. Co2 opstår f.eks. fra et biogasanlæg når biogassen renses og den kan umiddelbart bruges til metanisering hvor brinten bindes til kulstofatomet fra co2'en. Redigeret d. 11-03-2018 09:21 |
| 11-03-2018 10:25 | |
| crank★★★★★ (2453) |
delphi skrev:Spørgmålet går mest på, hvordan lige brint kan 'bindes' i Metanol? Men, måske, det kræves, at man er kemiker for at kunne forstå det svar? Er det rigtigt, at 1714 m³ biogas omdannes til en samlet 'gevinst' på ca. 9 MW? Og har det forbindelse med det blå spøgelse på det første billede? CO² afdelingen har jeg desværre ikke kompetence nok til at kommentere på. . ☯ |
| 11-03-2018 10:30 | |
| crank★★★★★ (2453) |
crank skrev: Ahh, brinten binder sig til kulstof ... det lyder da umiddelbart rigtigt godt! . ☯ |
| 11-03-2018 10:38 | |
| Kjeld Jul★★★★★ (3888) |
Lige lidt om metalhydridlagring af brint. Her bliver brint i gasform tilført et metal eller metallegering. Brinten og metal danner hydrider, det kan være magnesiumhydrid,lithium hydrid,natriumhydrid. Metal opbevares i en beholder under et lavt tryk. For igen at få frigivet brinten sænkes trykket yderligere og der tilføjes nogen varme. En fordel er sikkerheden ved lagringen under lavt tryk - en ulempe er den høje vægt af beholderne pga metalfyldet samt den langsomme optagelse og videre frigivelse af brint. Vægten af lagringsbeholderen begrænser anvendelsesmulighederne, således bliver vægten for høj til mindre transportkøretøjer, men kan finde anvendelse i entreprenørmaskiner og på skibe. I u - både er denne metode med brint - brændselsceller allerede afprøvet og her er bly-akkumulatorer udskiftet. En brinthydridlsgringsbeholder kan lagre fem gange mere energi end en bly-akkumulator med samme vægt. Det kan tiføjes,at man om bord på u-både ikke anvender lithium batterier pgs ustabilitet og brandfare. |
| 11-03-2018 11:15 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
Ahh, brinten binder sig til kulstof ... det lyder da umiddelbart rigtigt godt! Ja fedt ik' - Problemstillingen er bare 'tid og sted'. Visionerne er store! Man opstiller et biomassekraftværk som omsætter halm. Halm som da det stod ude på marken optog co2 via fotosyntese, da det voksede. Denne co2 fanges nu via statoil' teknologier se https://www.statoil.com/en/what-we-do/new-energy-solutions/how-does-ccs-work-.html når kraftværket afsætter strøm til el-nettet og røggassen vaskes og co2'en udtages. Co2 bindes nu til brinten fra elektrolyse. En elektrolyse som drives af overskudsstrøm. Altså den co2 som kornmarken den optog denne co2 fanges via kraftværkets røggas og bindes til brinten og ender som metanol til bilen. Men det altoverskyggende problem er at brintproduktionen kan kun ske når der er overskud af strøm og af gode grunde kan kraftværket ikke producerer strøm når det sker. Så enten skal man gemme co2 fra kraftværksproduktionen eller skal man gemme brinten fra elektrolysen og binde brnten til co2'en når kraftværket er i drift. |
| 13-03-2018 09:31 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
@Kjeld Ved vi noget om hvad brændselsceller koster og hvad det koster at bruge dem ? |
| 13-03-2018 09:43 | |
| Kjeld Jul★★★★★ (3888) |
delphi skrev: Jeg vil se lidt mere på det, men jeg mener en brændselscellepakke koster omk. 30 000 Euro, men jeg er ikke sikker. |
| 13-03-2018 10:06 | |
| crank★★★★★ (2453) |
Delphi > Lige imens vi venter på Kjeld: Mit regnestykke Var vist ikke så godt. Der er jo nærmere en gevinst ved processen på 17,4 MW, hvis man forudsætter, at der er tale om overskudsstrøm fra vindmøller. crank skrev: . ☯ |
| 13-03-2018 11:03 | |
| Kjeld Jul★★★★★ (3888) |
Delphi- Til hobbybrug kan man købe brændselsceller til 3000 - 6000 Euro. Til opvarmning af et hus på 140 m2 koster et komplet brænselscelleanlæg incl gastilslutning for en brintkonverter ca. 30000 Euro. Brinten til cellen bliver konverteret fra naturgas processen i cellen frembringer varme,som bruges til opvarmning. Ulemperne ved denne opvarmningsform er de høje anskaffelsesomkostninger. Fordelene er den store effektivitet,robusthed lille vedligeholdelse, lydløs. Husets totale strømbehov er 4000 kWh Drifttimer om året 87oo h I Tyskland gives der tilskud til opvarmning med brændselsceller. Det kan oplyses at mange tyske huse opvarmes med naturgas og derfor har gastilslutning for konvertering til brint. Alle de tyske producenter af gasfyr : Buderus,Viessmann,Valiant mfl leverer disse varmeanlæg. . Redigeret d. 13-03-2018 11:17 |
| 13-03-2018 13:04 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
@Kejld Så er der jo også meget langt igen før en brændselscelle kan yde f.eks. 40 KW til fremdrift af en bil. Redigeret d. 13-03-2018 13:05 |
| 13-03-2018 13:18 | |
| Kjeld Jul★★★★★ (3888) |
Delphi- I et brint forskningsinstitut Baden- Wuertemberg (ZSW) er det lykkedes af bygge en 100 kW brændselscelle i en bil som kørte 5600 km på en uge. Jeg mener også Toyota har en brændselscellebil med 100 kW. Redigeret d. 13-03-2018 13:19 |
| 13-03-2018 13:24 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
En alm. familiebil ved fossil teknologi den ligger i niveauet 40 - 60.000 kr når den forlader fabrikken. Det forekommer at brændselsceller så er vi på den gale side af 300.000 kr. |
| 13-03-2018 13:39 | |
| Kjeld Jul★★★★★ (3888) |
delphi skrev: Ja det er alt for dyrt,man srbejder på billigere brændselsceller ,som ikke inderholder platin + andre besparelser i fremstillingen. Brændselscelle og brinfortalerne peger på, at fremstillingen af batterier udleder CO2,samt at batterier efter ca 5 års brug skal bortskaffes og recykles,dette er forbundet med miljøproblemer ved fjernelse af kobolt,nikkel og litium. Efter min mening er det største problem lagringen af brint i et lille køretøj,sikkerheden eller vægten. Tryktank på 700 bar eller en brinttank fyldt med metal/hydrid. Toyota Mirai koster i Japan 54.500 Euro ,platin og andre ædelmetaller udgør op til 45 % af prisen Her lagres brint i en kulfibertank. Man har prøvet at fremstille cellerne med andre katalysatorer end platin, men her kan man ikke opnå den samme ydelse. Redigeret d. 13-03-2018 14:37 |
| 13-03-2018 16:40 | |
| Kjeld Jul★★★★★ (3888) |
Ad brint lagring i metalhidrid. Her er sikkerheden i top, meget lille tryk, men beholdeten med brint er meget tung. Brintbrændstof svsrende til 11 liter benxin vejer 280.kg. |
| 13-03-2018 21:43 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
Lidt syn for sagen  Fra http://www.fuelcellstore.com/fuel-cell-stacks/high-power-fuel-cell-stacks/horizon-5000watt-fuel-cell-h-5000 |
| 14-03-2018 17:27 | |
| Kjeld Jul★★★★★ (3888) |
Delphi- Audi har lavet en prototype med brændselsceller, den har 231 hk og er forsynet med kulfibertryktanke til brint ,som er glasfiberarmerede. Jeg har set en video med en beskrivelse af bilen, men den er ikke mere tilgængelig på nettet. |
Deltag aktivt i debatten Brintlagring: