Can Education Change the Climate?27-11-2009 10:03 | |
DPU☆☆☆☆☆ (1) |
Under klimatopmødet i København sætter DPU og Klimasekretariatet, Aarhus Universitet, fokus på hvordan uddannelse kan blive en del af løsningen på klimakrisen. Det sker ved en konference på DPU den 11. december 2009. På konferencen præsenterer en række internationale forskere resultater og anbefalinger fra et års forskningsarbejde i tænketanken International Alliance of Leading Education Institutes. DPU, Aarhus Universitet, er tovholder på projektet og inviterer til international konference om uddannelse og klimaudfordringer. Forskernes hovedbudskab er, at uddannelse spiller en helt central rolle i forhold til bæredygtig udvikling. Konferencen har to temaer: Første tema handler om mulighederne for at fremme bæredygtig udvikling gennem uddannelse. Andet tema sætter fokus på klimakommunikation mellem eksperter og offentlighed i kampen mod klimaforandringer. Bæredygtig udvikling kræver uddannelse Betydningen af uddannelse i forhold til bæredygtig udvikling bliver ofte glemt, når vi søger at finde løsningen på klimakrisen. Det er uklogt, mener professor Jeppe Læssøe, DPU, Aarhus Universitet, og projektleder på forskningsprojektet: "Selv om uddannelse ikke i sig selv er en trylleformular for, hvordan man løser krisen, så giver det omvendt ikke mening at arbejde med bæredygtig udvikling uden samtidig at tænke på uddannelse som en nødvendig faktor." Uenighed om klimaforandringer er den største barriere Der er mange meninger om, hvordan vi som samfund bedst håndterer klimaudfordringen, og uenigheden på området synes at være den største barriere for reelle handlingstiltag. Professor og klimaekspert Michael Hulme (University of East Anglia School of Environmental Sciences) i England sætter dette til debat, når han på konferencen fortæller om karakteren af denne uenighed med udgangspunkt i sin bog: 'Why We Disagree About Climate Change.' FAKTA Konferencen foregår på engelsk og henvender sig til politikere, journalister, interesseorganisationer samt fagfolk inden for miljø- og uddannelsesområdet. Tid og sted: Fredag den 11. december 2009, kl. 9.30-17.00 DPU, Aarhus Universitet Tuborgvej 164 2400 København NV Kontakt : Jeppe Læssøe ; tlf: 8888 9041 e-mail: jepl@dpu.dk Se program og tilmeld dig på www.dpu.dk/climate Redigeret af branner d. 27-11-2009 16:35 |
27-11-2009 11:00 | |
Kosmos★★★★★ (5397) |
Andet tema sætter fokus på klimakommunikation mellem eksperter og offentlighed i kampen mod klimaforandringer - tredje tema bør fokusere på, hvorledes forskerne/'eksperterne' uddannes/påvirkes på en sådan måde, at fremtidige tilfælde af 'Lysenko-forskning' (à là Klimagate) minimeres! Bemærk, at jeg er realistisk nok til at skrive 'minimeres'! |
Debatter | Svar | Seneste indlæg |
Klima-udstilling: Education ! | 1 | 14-12-2009 17:40 |