Jakob★★★★★
(9287) |
Jeg troede ellers, at nedbrydningen af ozonlaget var bragt til ophør med et forbud imod CFC-gasser.
Men nej, forureningen med CO2 kan måske gøre det langt værre:
16. april 2021
https://www.dmi.dk/nyheder/2021/ny-forskning-den-dejlige-foraarssol-bliver-farligere/
Ozonlaget er en zone 15 til 30 km oppe i Jordens atmosfære, hvor stoffet ozon stopper en stor del af UV-strålingen.
Temperaturen i zonen er afgørende for, hvor meget ozon der løbende bliver ødelagt. Når det bliver koldt nok, typisk under minus 80° Celsius, så starter den såkaldte ozonnedbrydning for alvor, så vi ender med et tyndt ozonlag og dermed en stærkere UV-stråling.
Nedbrydningen er værst i foråret, fordi nedbrydningen ud over kulde også kræver sollys. I foråret 2020 var det særligt slemt, men nedbrydningen er heldigvis ikke sket i samme grad i år.
"Temperaturforholdene i ozonlaget styres af flere ting. En af de vigtige er, hvor meget energi i form af varmestråling der når op i ozonlaget nedefra, altså fra jordoverfladen", forklarer Helge Jønch-Sørensen.
Drivhusgasser øger nedbrydningen
Og her kan de ekstra drivhusgasser, vi udleder til Jordens atmosfære, og som forårsager det, vi kalder den globale opvarmning, faktisk få den modsatte effekt af, hvad man skulle tro. Ozonlaget ligger nemlig på oversiden af den dyne, vi pakker Jorden ind i med ekstra drivhusgasser.
"Klimaændringernes indflydelse på forholdene i ozonlaget er meget kompleks. Der er stadig processer, vi skal forstå bedre. Men vi ved, at energien nede fra jordoverfladen er central. Hvis meget energi når derop, så er ozonlaget varmt, hvis kun lidt energi når derop, så er ozonlaget koldt", forklarer atmosfæreforskeren.
Drivhusgasser dæmper varmestrålingen fra jordoverfladen, inden den når ozonlaget. Så jo flere drivhusgasser, jo koldere bliver ozonlaget, mens det samtidigt bliver varmere ved jordoverfladen
Ifølge Helge Jønch-Sørensen er der endda endnu en proces i spil, som sænker temperaturen yderligere i ozonlaget. Klimaændringerne påvirker nemlig også strømningsmønstret i ozonlaget, og noget tyder på, at de kolde områder i foråret er blevet endnu koldere netop af den grund.
Den stadigt tykkere dyne har fået forskerne til at frygte, at ozonlaget over bl.a. Danmark bliver tyndere og tyndere i fremtiden. Og at det i nogle år – som f.eks. i 2020 – kan blive så tyndt over Arktis, at der bliver tale om et rigtigt ozonhul, som det gentagne gange er sket over Sydpolen.
--
"Kræft i huden, herunder den alvorlige modermærkekræft er tredoblet over de seneste årtier, og hvis vi i fremtiden får et forår, der både er varmere og med et højere UV-indeks, så er det bekymrende. Om foråret har vores hud mindre pigmentering og vi har derfor brug for at være særligt opmærksomme på solbeskytte os," siger seniorforsker Brian Køster fra Kræftens Bekæmpelse.
|