COP23

crank skrev:

crank skrev:

John Niclasen skrev:

Vi ved, at temperaturen stiger i en cykelpumpe, hvis vi holder for hullet og trykker stemplet ind.

- sikke noget sludder! Du har opdaget, at du kan brænde fingrene, når du slipper lidt luft ud. Det skyldes friktion; ligesom med et numsehul.

.

Kjeld Jul skrev:

crank skrev:

crank skrev:

John Niclasen skrev:

Vi ved, at temperaturen stiger i en cykelpumpe, hvis vi holder for hullet og trykker stemplet ind.

- sikke noget sludder! Du har opdaget, at du kan brænde fingrene, når du slipper lidt luft ud. Det skyldes friktion; ligesom med et numsehul.

.

Sludder Crank-
Ved et numsehul forløber processen helt anderledes - her er det friktionsvarmen der får metan til at brænde.

Luft bliver sgu da ikke varmere af at blive presset sammen!

Hvis man f.eks. har et stempel i en cylinder med en gas indeni i ligevægt, og presser stemplet ned, så komprimeres gassen indeni, og gassen bliver varmere. Det kender alle som har pumpet en cykel med en håndpumpe

crank skrev:

Kjeld Jul skrev:

crank skrev:

crank skrev:

John Niclasen skrev:

Vi ved, at temperaturen stiger i en cykelpumpe, hvis vi holder for hullet og trykker stemplet ind.

- sikke noget sludder! Du har opdaget, at du kan brænde fingrene, når du slipper lidt luft ud. Det skyldes friktion; ligesom med et numsehul.

.

Sludder Crank-
Ved et numsehul forløber processen helt anderledes - her er det friktionsvarmen der får metan til at brænde.

Ikke desto mindre er det da, igen, noget FORFÆRDELIGT bavl, John kommer med.
Luft bliver sgu da ikke varmere af at blive presset sammen!



.

yaknudsen skrev:

http://www.nbi.ku.dk/spoerg_om_fysik/fysik/kompression/

crank skrev:
men også fordi molekylerne i høj grad støder sammen, og derved hurtigt fordeler den øgede middelhastighed til alle molekyler i cylinderen.

kulden-varmen skrev:

Under et højere tryk, så er der mindre afstand imellem molekylerne, og de støder derfor mere sammen.

Kjeld Jul skrev:
Dieselmotoren kalder man også " en selvtænder".
I en diselmotor bliver ren luft suget ind og ved komprimering på 30 - 60 bar opvarmet til ca. 700 C,dvs luftmolekylerne ligger tættere og har forøget hastigheden..Når diselbrændstoffet bliver sprøjtet ind i den varme luft med ca 1000 bar selvantænder gasserne og udøver et stort tryk.

Men, også ved dieselmotoren er det, selvfølgelig, friktionen (plus gløderør ved opstart), der giver varmen!

Kjeld Jul skrev:
Crank-
En komprimering af gasmolekylerne bevirker en større svingningshastighed og samtidig ligger molekylerne tættere på hinanden,denne proces giver en friktionsvarme mellem de enkelte molekyler og får temperaturen på gasblandingen til at stige.
Konklusion:
Processen starter med komprimering,derefter begynder molekylerne at svinge mere.

yaknudsen skrev:
Eller - måske er han bare en stakkels 'internet troll' som man i virkeligheden burde have medlidenhed med.

https://da.wikipedia.org/wiki/Troll

John Niclasen skrev:

yaknudsen skrev:
Eller - måske er han bare en stakkels 'internet troll' som man i virkeligheden burde have medlidenhed med.

https://da.wikipedia.org/wiki/Troll

Man bør ignorere trolde! Jeg kan kun opfordre til det igen, og især på et sted som her, hvor der ikke er moderation. Ethvert svar henvendt til en trold giver trolden ny motivation.

John Niclasen skrev:

Vi ved, at temperaturen stiger i en cykelpumpe, hvis vi holder for hullet og trykker stemplet ind.

crank skrev:
Ikke desto mindre er det da, igen, noget FORFÆRDELIGT bavl, John kommer med.
Luft bliver sgu da ikke varmere af at blive presset sammen!

Det der sker, det er, at man udfører et arbejde, som er kraften, der skal til for at flytte stemplet de gange den vej stemplet flyttes, og det arbejde udføres så på gassen (vi går ud fra, at der ikke er gnidning imellem stempel og cylinder, som kræver noget arbejde). Gasmolekylernes middelhastighed, v, stiger.

Luft, der stiger op igennem atmosfæren, som en boble eller en ballon, møder hele tiden et lavere tryk, som lufttrykket i boblen indstiller sig efter. Derfor udvider en luftboble sig på vej opad.

Forudsat at der ikke sker blanding med omgivelserne, hverken masse eller energi, vil temperaturen falde ca. 9,8 °C/km inde i boblen. Afkølingen skyldes naturligvis, at det koster energi at udvide sig. Og den tages fra den indre energi (adiabatisk proces).

John Niclasen skrev:
Læg nu mærke til, hvordan trolden svarer! Vi har set det igen og igen.

Kjeld Jul skrev:
Crank-
Jeg svarer,fordi du insinuerer,at jeg er med til at vildlede dig med en "evighedsmaskine.",- det er det værste sludder - som jeg efterfølgende forsøger at forklare dig.

crank skrev:
OK. Når John nu har stukket hovedet i sandet igen...

crank skrev:
Svar mig f. eks. lige: Hvad sker der, når du holder op med at pumpe??

John Niclasen skrev:

Vi ved, at temperaturen stiger i en cykelpumpe, hvis vi holder for hullet og trykker stemplet ind. Trykket stiger også inde i pumpen.

Og vi ved, at temperaturen falder igen, hvis vi hurtigt trækker stemplet ud igen. Og trykket falder.

Vil dette også gælde for en atmosfære i hvile? Altså at temperaturen er højest, hvor trykket er højest.

Trykket er højest nederst i en atmosfære, som bærer al atmosfæren højere oppe.

Søren R Nielsen skrev:
Friederich schiller 1813 :
"Mit der Dummheit kämpfen Götter selbst vergebens."

"Mod dumhed kæmper selv guderne forgæves."

crank skrev:Luft bliver sgu da ikke varmere af at blive presset sammen!

Lars Buhrkall skrev:

crank skrev:Luft bliver sgu da ikke varmere af at blive presset sammen!

Jo, det gør den, det er fundamental termodynamik og en del af virkemåden i enhver forbrændingsmotor, og også bag f. eks. vejrfænomenet fønvind.

crank skrev:Men, også ved dieselmotoren er det, selvfølgelig, friktionen (plus gløderør ved opstart), der giver varmen!

crank skrev:

kulden-varmen skrev:

Under et højere tryk, så er der mindre afstand imellem molekylerne, og de støder derfor mere sammen.

Har du et link til den interessante varmekilde? Google har det ikke.

Lars Buhrkall skrev:

crank skrev:Men, også ved dieselmotoren er det, selvfølgelig, friktionen (plus gløderør ved opstart), der giver varmen!

Nej, det er helt overvejende ændringen af trykket som giver varmen. Friktionen er helt ubetydelig i denne sammenhæng; ellers ville stempler og cylindre jo også blive slidt op på et øjeblik.

kulden-varmen skrev:

crank skrev:

kulden-varmen skrev:

Under et højere tryk, så er der mindre afstand imellem molekylerne, og de støder derfor mere sammen.

Har du et link til den interessante varmekilde? Google har det ikke.

Hvis du kan forklare hvordan et køleskab virker.

crank skrev:

Lars Buhrkall skrev:

crank skrev:Men, også ved dieselmotoren er det, selvfølgelig, friktionen (plus gløderør ved opstart), der giver varmen!

Nej, det er helt overvejende ændringen af trykket som giver varmen. Friktionen er helt ubetydelig i denne sammenhæng; ellers ville stempler og cylindre jo også blive slidt op på et øjeblik.

Man får ikke noget foræret. Batteriet giver varmen til opstart (trykket), hvorefter det er forbrændingen af dieselolie, der overtager.



.

Kjeld Jul skrev:
Det er trykket der giver opvarmningen,processen i dieselmotoren forløber som jeg tidligere har beskrevet.
Elektrisk tænding er kun nødvendig når olien er særlig kold og tyktflydende og vanskelig at forstøve.

Der Kluge Svenning Dalgaard dækker igen COP,det har han gjort.siden COP15 i København 2009...

If you look back, you can see that Copenhagen was the first ebbing of climate panic. Gordon Brown, then prime minister, told us that we had "50 days" to avoid catastrophe. Prince Charles warned delegates that "our planet has reached a point of crisis and we have only seven years before we lose the levers of control". President Barack Obama, burnished by his freshly awarded Nobel Peace Prize, flew in. Yet all these great men failed to persuade the wretched of the earth to abandon their right to economic growth. "With your pens, you can write our future," said HRH. The developing countries had the wit not to sign all the same.

Perhaps if Copenhagen had taken place before the global credit crunch of 2008, the world would have swallowed anything. The great paradox of greenery is that it is a boom phenomenon: only when a society is awash with dosh does it start believing it wouldn't mind getting poorer. By December 2009, however, the dosh had evaporated.

The Paris conference of 2015 put a brave face on the failure of Copenhagen, by parading an agreement. But as the agreement was non-binding, and permitted countries to determine their progress on CO2 reductions unilaterally, it did not alter the reality. The whole UN process originated in the belief that global warming could be prevented only by a global solution. It never found that solution, and so, at Paris, was hoist with its own petard...