COP23

Kjeld Jul skrev:
Crank-
I Danmark bygger man kulkraftværker om til fyring med biobrændsel uden at opnå en CO2 reducering og et gaskraftværk bliver ombygget til flisfyring med det resultst,at CO2 udledningen bliver 50% større,det koster altsammen skatteyderne milliarder af kroner - her havde det været bedre " ingenting at gøre".
Det er lige til Hudibras.

Kjeld Jul skrev:

Niels K Sørensen skrev:

Kjeld Jul skrev:
Som Jørgen skriver tyder meget på,at klimasensitiviteten fra forbrændingen af fossile brændsler er noget lavere end tidligere antaget.
Afskovningen af verdens skove til fremstilling af biobrændsel og biobrændstof,kan iflg forskere dog betyde en global temperaturstigning på 1,5C i år 2100.

Følger du ikke med i den debat, der er indenfor forskning?
Debatten er lige nu om, at 1,5 grader er ved at være passeret, mens 2 graders målet måske kan holdes. Bemærk måske.
Vi har idag presset gennemsnitstemperaturen op med 1 grad. Bemærk, det er gennemsnits temperaturen. Lokalt ses større udsving.

Istedet for dine store alarmistiske armsving og nedgøringen af den fossile energi ,som udgør 80% af verdens energiforsyning,skulle du komme med et forslag til,hvad der skal erstatte kul,olie og gas når disse effektive brændstoffer engang bliver udfaset?
Du tror vel ikke at vind og sol er arvtagerne?
Biobrændsel er også out,giver yderligere tempersturforøgelse gennem afskovning,og reducerer heller ikke CO2 udledningen,hvis det er formålet.
Fremtidsprognoserne stritter i alle retninger fra forskernes side,der er ikke konsensus om klimasensitiviteten og mange andre klimaparametre er der heller ikke enighed om.
Solens aktivitet spiller også en afgørende rolle for det fremtidige klima,her er forskningen stadig i sin vorden.
Lad være med det hysteriske sludder,at klimaudviklingen er klarlagt.

Niels K Sørensen skrev:

Kjeld Jul skrev:

Niels K Sørensen skrev:
[quote]Kjeld Jul skrev:
Som Jørgen skriver tyder meget på,at klimasensitiviteten fra forbrændingen af fossile brændsler er noget lavere end tidligere antaget.
Afskovningen af verdens skove til fremstilling af biobrændsel og biobrændstof,kan iflg forskere dog betyde en global temperaturstigning på 1,5C i år 2100.

Følger du ikke med i den debat, der er indenfor forskning?
Debatten er lige nu om, at 1,5 grader er ved at være passeret, mens 2 graders målet måske kan holdes. Bemærk måske.
Vi har idag presset gennemsnitstemperaturen op med 1 grad. Bemærk, det er gennemsnits temperaturen. Lokalt ses større udsving.

Istedet for dine store alarmistiske armsving og nedgøringen af den fossile energi ,som udgør 80% af verdens energiforsyning,skulle du komme med et forslag til,hvad der skal erstatte kul,olie og gas når disse effektive brændstoffer engang bliver udfaset?
Du tror vel ikke at vind og sol er arvtagerne?
Biobrændsel er også out,giver yderligere tempersturforøgelse gennem afskovning,og reducerer heller ikke CO2 udledningen,hvis det er formålet.
Fremtidsprognoserne stritter i alle retninger fra forskernes side,der er ikke konsensus om klimasensitiviteten og mange andre klimaparametre er der heller ikke enighed om.
Solens aktivitet spiller også en afgørende rolle for det fremtidige klima,her er forskningen stadig i sin vorden.
Lad være med det hysteriske sludder,at klimaudviklingen er klarlagt.

crank skrev:



Og det kan lige bruges som argument for ingenting at gøre.
Er det ikke sådan, det fungerer i jeres verden?



.

Jørgen Petersen skrev:
@ crank
Du regner vel ikke med, at der er nogen, som tager dig alvorligt?

Jørgen Petersen skrev:
@ crank

Du (og dine ligesindede for den sags skyld) er bare ikke i stand til at tilbagevise hvad jeg skriver.

Kjeld Jul skrev:
På COP 23 sagde det internationale energi agentur IEA, " skal vi nå målsætningen med 2 C temperaturstigning, skal kernekraft udgøre 18% af verdens energiproduktion."

For example, the average annual temperature for the globe between 1951 and 1980 was around 57.2 degrees Fahrenheit (14 degrees Celsius).
...
That calculation comes from NASA and NOAA. Other agencies may come up with a slightly different number because there are several techniques for calculating a global average, depending on how one accounts for temperatures above the data-sparse oceans and other poorly sampled regions.

Why use temperature anomalies (departure from average) and not absolute temperature measurements?

Absolute estimates of global average surface temperature are difficult to compile for several reasons. Some regions have few temperature measurement stations (e.g., the Sahara Desert) and interpolation must be made over large, data-sparse regions. In mountainous areas, most observations come from the inhabited valleys, so the effect of elevation on a region's average temperature must be considered as well. For example, a summer month over an area may be cooler than average, both at a mountain top and in a nearby valley, but the absolute temperatures will be quite different at the two locations. The use of anomalies in this case will show that temperatures for both locations were below average.

crank skrev:
[quote]Jørgen Petersen skrev:
@ crank


- pladder.
Kan du tilbagevise, at Jorden er flad, hvis jeg gentager det tit nok?




.

John Niclasen skrev:

Kjeld Jul skrev:
På COP 23 sagde det internationale energi agentur IEA, " skal vi nå målsætningen med 2 C temperaturstigning, skal kernekraft udgøre 18% af verdens energiproduktion."

Det bør understreges, at sådanne udtalelser ikke er videnskabelige. Det er sandsynligvis en politisk udtalelse, og i værste fald bare vås.

Der er ikke en veldefineret global temperatur.
Det er selv NCAR fra Boulder Colorado enige i, og de er kendt som tilhængere af global opvarmning konsensus.

For example, the average annual temperature for the globe between 1951 and 1980 was around 57.2 degrees Fahrenheit (14 degrees Celsius).
...
That calculation comes from NASA and NOAA. Other agencies may come up with a slightly different number because there are several techniques for calculating a global average, depending on how one accounts for temperatures above the data-sparse oceans and other poorly sampled regions.

Kilde: What is the average global temperature now?

Den videnskabelige forklaring på, hvorfor der ikke findes en global temperatur er, at systemet Jorden ikke er i termodynamisk ligevægt. Mængden af varme i atmosfæren er en veldefineret fysisk størrelse, som dog nok ikke er kendt særlig godt. Varme er energi, som man kan lægge sammen og summere op. Temperatur er ikke energi, men man tager gennemsnit af denne størrelse. Det svarer til at lægge tryk sammen og tage gennemsnit. Man kan ikke lægge temperaturer målt forskellige steder (i et system ude af termodynamisk ligevægt) sammen og forvente, man får noget meningsfyldt videnskabeligt ud af det.

.

Niels Olsen skrev:
Ret uvidenskabeligt sagt vil jeg dog mene, at såfremt man har målinger nok må forandringer i temperatur da nok kunne vise en strømningspil,

John Niclasen skrev:
[quote]Niels Olsen skrev:


Det hjælper ikke meget, om du har flere målinger. Forudsætningerne for regnestykket holder ikke.

Der er videnskabsfolk, der har skrevet videnskabelige artikler om dette.

Niels Olsen skrev:
For måske 25 år siden fik en professor 20 minutters TV tid til at forklare det meningsløse i "gennemsnitstemperatur", men det hjalp altså ikke.

Når nu så mange andre gensidigt blåstemplede klimaforskere mener, at det giver mening, så bør vi vel være positive.

Jeg har spekuleret lidt over varmemængde. Tager jeg en liter vand ved 0 grader Kelvin må den indeholdte varmemængde vel være NUL. Det kræver 1Kcal at opvarme en liter vand 1 grad. betyder det, at min liter rummer 273 Kcal ved 273 grader K?

Anskuet sådan er der vel i det mindste en direkte sammenhæng mellem temperatur og varmemængde, men at bestemme den samlede varmemængde i atmosfæren eller oceanerne er nok umuligt på andet end statistisk grundlag

Det kræver mere energi at få molekylet til at vibrere, end at få det til at flytte sig eller rotere. Så ved lave temperaturer vibrerer vanddamp ikke, og derfor er varmekapaciteten lavere ved lave temperaturer

Kosmos skrev:

Det kræver mere energi at få molekylet til at vibrere, end at få det til at flytte sig eller rotere. Så ved lave temperaturer vibrerer vanddamp ikke, og derfor er varmekapaciteten lavere ved lave temperaturer

- fin forklaring, tak for den! 'Frihedsgraderne' var jeg med på, mens 'vibrationerne' er nye for mig.

Her er en (anden), noget 'langhåret' debat, som jeg har svært ved at finde hoved og hale i (har dog ikke læst alle kommentarerne - og gør det næppe heller, men der kommer faktisk ganske interessante betragtninger frem)

John Niclasen skrev:
[quote]Kosmos skrev:
[quote]

Jeg ser, at min artikel i Kvant nr. 3 fra 2016 om "Den gravito-termiske effekt" er til fri download nu, og ikke kun for købere af tidsskriftet. Denne artikel har relation til det link, du giver.

Direkte link: kv-2016-3-JN-gravito-termiske-effekt.pdf

crank skrev:
Niels >

Atmosfæren er da et lukket system.
.

ENTROPI er da et mål for homogenitet, at den døde materie har positiv entropi, mens den "levende" har negativ

Selv i videnskabelige lærebøger bruges begrebet entropi forskelligt, og det kan ofte give anledning til misforståelser, men de følgende definitioner kan vise de mange sider af den kultur, der omgiver begrebet entropi.
Entropi er:
* Energi, som er nedbrudt til uoprettelig varme.[1]
* Boltzmanns konstant ganget med logaritmen for en flerhed, hvor flerheden i en makrotilstand er det antal af mikrotilstande, der svarer til makrotilstanden.[2]
* Antallet af måder, ting i et system kan være ordnet på (ganget med Boltzmanns konstant).[3]
* En ikke-stabil termodynamisk tilstandsfunktion, målt i antallet af mikrotilstande, som et system kan optræde i, hvilket svarer til nedbrydningen af brugbar energi.[4]
* Et direkte mål for tilfældigheden i et system.[5]
* Et mål for energispredningen ved en bestemt temperatur.[6]
* Et mål for et systems delvise tab af evne til at udføre arbejde på grund af virkningen af irreversibilitet.[7]
* Et indeks for et systems tendens til spontan ændring.[8]
* Et mål for, hvor lidt af et systems energi, der kan fås til at udføre arbejde; også et mål for uorden; jo større entropi, jo større uorden.[9]
* Et parameter, der står for graden af uorden i et system på atomart, ionmæssigt eller molekylært plan.[10]
* Et mål for uorden i universet eller for, hvor meget af et systems energi, der kan fås til at udføre arbejde.[11]

Niels Olsen skrev:

John Niclasen skrev:
Jeg ser, at min artikel i Kvant nr. 3 fra 2016 om "Den gravito-termiske effekt" er til fri download nu, og ikke kun for købere af tidsskriftet. Denne artikel har relation til det link, du giver.

Direkte link: kv-2016-3-JN-gravito-termiske-effekt.pdf

Spændende læsning, der må fordøjes i flere omgange. Sættes der spørgsmålstegn ved loven om at et lukket system vil udvikle sig mod en homogen energimæssig tilstand?

At atmosfæren ikke er et lukket system er klart.

Men i artiklen lød det som om en gas indelukket i en cylinder vil have lavere energi øverst?????

ENTROPI er da et mål for homogenitet,

Niels Olsen skrev:
Men i artiklen lød det som om en gas indelukket i en cylinder vil have lavere energi øverst?????

John Niclasen skrev:

At atmosfæren ikke er et lukket system er klart.

Enig. Det er ikke låg på, så atmosfæren kan udvide sig eller trække sig sammen, ligesom der sendes energi ind og ud af systemet. (Og der sendes også netto masse ind i Jordens atmosfære, der modtager partikler, støv og meteoritter fra rummet. Det er dog lidt i det store billede.)

Vi ved jo, at det kræver en hel del energi at bryde igennem og ud af Jordens lukkede atmosfære

Kosmos skrev:

Vi ved jo, at det kræver en hel del energi at bryde igennem og ud af Jordens lukkede atmosfære

- hvor ved 'vi' (jo) dét fra? Er det ikke snarere 'udbrud' fra Jordens tyngdefelt, der kræver energi??

crank skrev:

Kosmos skrev:

Vi ved jo, at det kræver en hel del energi at bryde igennem og ud af Jordens lukkede atmosfære

- hvor ved 'vi' (jo) dét fra? Er det ikke snarere 'udbrud' fra Jordens tyngdefelt, der kræver energi??

Nej, Kosmos. Atmosfærens molekyler skaber modstand. Men, er det nu mig, der skal argumentere? Det var John, der serverede påstanden.



.

John Niclasen skrev:

Niels Olsen skrev:
Men i artiklen lød det som om en gas indelukket i en cylinder vil have lavere energi øverst?????

Et andet fænomen, man kan tage med i overvejelserne:

Vi ved, at temperaturen stiger i en cykelpumpe, hvis vi holder for hullet og trykker stemplet ind. Trykket stiger også inde i pumpen.

Og vi ved, at temperaturen falder igen, hvis vi hurtigt trækker stemplet ud igen. Og trykket falder.

Vil dette også gælde for en atmosfære i hvile? Altså at temperaturen er højest, hvor trykket er højest.

Trykket er højest nederst i en atmosfære, som bærer al atmosfæren højere oppe.

Tilføjelse: Og jeg ser kun på den nedre tætte del af atmosfæren, der kendes som troposfæren. Højere oppe bliver luften så tynd, at man skal tage højde for en meget anden situation.

John Niclasen skrev:

Vi ved, at temperaturen stiger i en cykelpumpe, hvis vi holder for hullet og trykker stemplet ind.

Niels Olsen skrev:
Klart at tilstandsligningen gælder i en cykelpumpe, men hvis vi går tilbage til kultiden, hvor en artikel påstod, at CO2 alene leverede et partialtryk på 5-6 bar.

så har T jo været så meget højere, hvis pv= nrT altså gælder i den sammenhæng, men det er vel samme argument når I taler om Venus??

crank skrev:

John Niclasen skrev:

Vi ved, at temperaturen stiger i en cykelpumpe, hvis vi holder for hullet og trykker stemplet ind.

- sikke noget sludder! Du har opdaget, at du kan brænde fingrene, når du slipper lidt luft ud. Det skyldes friktion; ligesom med et numsehul.

.