Husk mig
▼ Indhold

Dansk energipolitik er massemord.



Side 9 af 13<<<7891011>>>
20-02-2018 13:16
delphiProfilbillede★★★★★
(5229)
Herfra, ja tak til regulering.


Ja som f.eks. kunne være via et krav om at el og varmeforsyningen skulle være fossilfri på 10 år.

Når de teknologier findes som kan gøre det billigere end fossilsystemerne så er det jo bare med at komme i gang.
20-02-2018 15:29
crankProfilbillede★★★★★
(2163)
delphi skrev:

Ja som f.eks. kunne være via et krav om at el og varmeforsyningen skulle være fossilfri på 10 år.

Når de teknologier findes som kan gøre det billigere end fossilsystemerne så er det jo bare med at komme i gang.



Ja. Det lyder da som et rimeligt og overkommeligt krav.
Man kan jo håbe på, at der er nogle politikere, der også får øje på det.



.


20-02-2018 21:16
delphiProfilbillede★★★★★
(5229)
Crank

60 % af fjernvarme er i dag grøn!

I dag leveres 127 Pj fjernvarme til de danske fjernvarmerør årligt og de 27 Pj er tab i nettet.

I 'gamle dage' da kraftværkerne virkelig producerede el (ingen møller) var der reel spildvarme til de Danske Fjernvarmerør.

I gamle dage producerede de Danske kraftværker 130 Pj el og afsatte 150 PJ spildvarme, og de 100 Pj havde sammenfald med behovet for varme i fjernvarmenettet. OG de mindre fjernvarmebyer havde dengang store oliekedler som brændte fueloil. Men langt den overvejende del af byerne havde fjernvarme med reel spild fra el-produktionen.

Men med flere og flere udlandskabler og flere og flere møller så producerer kraftværkerne 51 Pj i 2015 og da møllerne producerer mest om vinteren så er den overvejende del af strømmen fra kraftværkerne produceret om sommeren, hvor spildvarmen ikke kan gøre nytte som fjernvarme.

Det betyder at måske 25 Pj af den spildvarme som afsættes fra el-produktionen har sammenfald med varmebehovet ved byerne.

Så kom der ca. 14 Pj fra affald som under alle omstændigheder skal brændes.

Der var 2 Pj spildvarme fra industrien.

Så samlet var der 41 Pj reel spildvarme af de 127 Pj der blev afsat til de Danske Fjernvarmerør i 2015.

Resten er produceret ved at brænde noget af eller at reducere el-produktionsevnen så der ydes mere varme og mindre el.

Det eneste man så har gjort for at gøre 60 % af varmen grøn det er at importere en masse træ og kalde den grøn og så altså at 60 % af varmen er grøn når der brændes træ.

Vi mangler altså bare at importere noget mere træ så er hele fjernvarmen grøn.
Redigeret d. 20-02-2018 21:16
21-02-2018 08:04
Kjeld Jul
★★★★★
(3785)
Delphi-enig i din ironi,
Kan man kalde fjernvarmen grøn,når der brændes flis,træpiller,halm og affald med sundhedsskadelig røg og miljøfarlige restprodukter.
21-02-2018 08:18
crankProfilbillede★★★★★
(2163)
delphi skrev:

Det eneste man så har gjort for at gøre 60 % af varmen grøn det er at importere en masse træ og kalde den grøn og så altså at 60 % af varmen er grøn når der brændes træ.

Vi mangler altså bare at importere noget mere træ så er hele fjernvarmen grøn.



Mon man kan se nogen steder, hvor meget brænde der kommer fra, eksempelvis, Amazonas regnskov?



.


21-02-2018 09:01
delphiProfilbillede★★★★★
(5229)
Mon man kan se nogen steder, hvor meget brænde der kommer fra, eksempelvis, Amazonas regnskov?


Det tror jeg faktisk at man har rimelig godt styre på der kommer ingenting.
21-02-2018 11:01
crankProfilbillede★★★★★
(2163)
delphi skrev:
Mon man kan se nogen steder, hvor meget brænde der kommer fra, eksempelvis, Amazonas regnskov?


Det tror jeg faktisk at man har rimelig godt styre på der kommer ingenting.


Oki - altså heller ikke bioethanol?



http://modkraft.dk/node/6057



.


21-02-2018 22:50
Jakob
★★★★★
(7264)
­



delphi skrev:
Herfra, ja tak til regulering.


Ja som f.eks. kunne være via et krav om at el og varmeforsyningen skulle være fossilfri på 10 år.

Når de teknologier findes som kan gøre det billigere end fossilsystemerne så er det jo bare med at komme i gang.




Ja. Problemet med kravet er måske, at det reelt er umuligt at imødekomme til fulde, og det er for upræcist hvilken handling, der skal til. Det ender alt for nemt i en uendelig kompliceret diskussion med alt for ringe resultater, som vi netop har set det i det sidste årti.
Og selvom det teoretisk skulle lykkes, så bliver det dyrt, og det løser ikke problemet med de importerede varer, som det har kostet fossil energi at fremstille.

Ikke fordi arbejdet for det ene skal udelukke det andet, og jeg har ikke regnet det ud, men jeg vil tro, at alene de 2000 stk 8 MW landvindmøller i Jylland vil kunne producere så meget strøm, at det vil kunne udfase så meget tysk kulstrøm, at vi både, hvad angår udfasning af fossilt brændsel, CO2 reduktion, miljøforbedringer, forsyningssikkerhed, økonomi og sparede menneskeliv, vil kunne gøre det bedre ved blot i tilstrækkeligt omfang at forfølge denne enkle og konkrete plan:
http://www.klimadebat.dk/forum/hvor-i-dk-skal-landvindmoellerne-opstilles--d7-e3358.php#post_64916

Resten vil komme "af sig selv", når vindstrømmen først bliver rigelig. Også biobrændsel vil blive udsat for en kraftig udfasning.

Men det kan være ganske afgørende, at forbrugerne kan have tillid til, at strømmen er bæredygtigt produceret. Det må være nederen for både private forbrugere og fjernvarmeværker, som ønsker at opnå en mere bæredygtig varmeproduktion, hvis deres varmepumper ender med i høj grad at blive forsynet med biostrøm, gasstrøm eller kulstrøm og atomstrøm fra England og Tyskland.




­
­
22-02-2018 12:28
Jakob
★★★★★
(7264)
­




http://www.klimadebat.dk/forum/vindmoelleindustriens-opsang-d7-e3325-s120.php#post_66178
delphi skrev:
Hele Verdens el fra møller!

Der bruges 20.000 Twh el på verdensplan årligt.

En V164 vil kunne producere 35.000 Mwh/år på havet.

Det samlede areal for at producere hele verdens el-behov fra vind hvis der placeres 4 stk V164 pr. km^2 vil være 15.000 Km^2 se





Men så stort et areal optager vindmøllerne jo reelt ikke. Heller ikke selvom du misser en faktor 10

Jeg har regnet ud, at 1500 stk 8 MW landvindmøller vil optage et jordareal på ca. 106Ha:
http://www.klimadebat.dk/forum/vindmoeller-daarlige-for-miljoeet-d20-e1504-s280.php#post_57883

Det er cirka, hvad der skal til for at producere ligeså meget strøm, som hele Danmark forbruger.

Jeg tænker, at det kan være interessant at se, hvor meget det egentlig syner på et kort, så læserne kan få en fornemmelse af, hvor store landbrugsarealer Danmark risikerer miste, når vi vælger vindkraft som den primære og alt overskyggende energiforsyning.
Jeg tror ikke ligefrem, at vi behøver at frygte sult på grund af tabt fødevareproduktion, eller hvad mener du..?




­
­
22-02-2018 12:48
crankProfilbillede★★★★★
(2163)
Jakob skrev:
Jeg har regnet ud, at 1500 stk 8 MW landvindmøller vil optage et jordareal på ca. 106Ha:

Jeg tror ikke ligefrem, at vi behøver at frygte sult på grund af tabt fødevareproduktion, eller hvad mener du..?­


Man kunne evt. dyrke rosenkål eller andet på de 100 ha samtidigt med.




.


22-02-2018 13:10
Lars Buhrkall
★★☆☆☆
(185)
Jakob skrev: Jeg har regnet ud, at 1500 stk 8 MW landvindmøller vil optage et jordareal på ca. 106Ha­

Så har du regnet galt. 106Ha*10000m2/1500 = 706,7 m2 pr mølle, eller et kvadrat med en sidelængde på 26,6 m. Der går ikke mange minutter inden møllerne har slået vingerne af hinanden.
22-02-2018 13:47
Jakob
★★★★★
(7264)
­




Lars Buhrkall skrev:
Jakob skrev: Jeg har regnet ud, at 1500 stk 8 MW landvindmøller vil optage et jordareal på ca. 106Ha­

Så har du regnet galt. 106Ha*10000m2/1500 = 706,7 m2 pr mølle, eller et kvadrat med en sidelængde på 26,6 m. Der går ikke mange minutter inden møllerne har slået vingerne af hinanden.



Jo mere du spreder dem, jo bedre kan de producere.
Men det ændrer ikke på størrelsen af det grundlæggende jordareal, som beslaglægges.
1500 fundamenter optager samme jordareal uanset spredningen.





­­­
22-02-2018 17:49
delphiProfilbillede★★★★★
(5229)
Jo mere du spreder dem, jo bedre kan de producere.
Men det ændrer ikke på størrelsen af det grundlæggende jordareal, som beslaglægges.
1500 fundamenter optager samme jordareal uanset spredningen.


@Jakob

Du må vel retfærdigvis skulle ta' den plads med som er 'allokeret' til møllen hvor f.eks. det mandskab som skal vedligeholde møllen holde med deres biler se



Møllen optager et areal på 20 x 50 m = 1000 M2

Den viste mølle, er en 3 Mw mølle som står uden for Skjern
Redigeret d. 22-02-2018 17:50
22-02-2018 19:33
Jakob
★★★★★
(7264)
­
­


delphi skrev:

Du må vel retfærdigvis skulle ta' den plads med som er 'allokeret' til møllen hvor f.eks. det mandskab som skal vedligeholde møllen holde med deres biler



Nogle gange måske ja, andre gange måske nej.
Jord er ikke så dyr i den skala, så de køber nok mere end nødvendigt, og de kunne måske udnytte jorden mere til f.eks. hø eller brak, hvis der var behov for det. Det er som sagt ikke vindmøllen, der står på den jord.

Ofte tror jeg faktisk, at tilkørselsveje og parkeringspladser bliver brugt af så mange andre, at det slet ikke er retfærdigt at tilskrive vindmøllen jordforbruget.
Hvis du f.eks. ser på vindmøllerne ved Hanstholm havn, så optager de næppe god landbrugsjord, og tror du ikke, at borgerne og turister er meget godt tilfredse med de ekstra veje og parkeringspladser..?

Det er den tankegang, som jeg hellere vil have frem, så vi begynder at se alt det omkring mere som nye aktiver end tabte værdier. F.eks. kan vi få mere skov med skovvindmøller, og tilkørselsvejene kan fungere som effektive brandbælter, der alligevel skal være der. De bliver kun bedre på grund af skovvindmøllerne. Og selve pladsen omkring skovvindmøllen bliver samlingspladsen, som under uret på hovedbanen, når en lærer er på udflugt med en flok umulige unge skoleelever. De ankommer i bus, og de blive sendt afsted i hold i retning med hver bardun. Senere finder de alle nemt tilbage i kraft af vindmøllen. Men da de skal hjem, vil bilen ikke starte, og der er ikke mobildækning, så de må benytte skovvindmøllens nødtelefon for at få hjælp.
Når den dag er omme, så er det slet ikke vindmøllen, men turister og glade borgere, der har beslaglagt jorden omkring vindmøllen.






­
22-02-2018 21:50
delphiProfilbillede★★★★★
(5229)
Nogle gange måske ja, andre gange måske nej.
Jord er ikke så dyr i den skala, så de køber nok mere end nødvendigt, og de kunne måske udnytte jorden mere til f.eks. hø eller brak, hvis der var behov for det. Det er som sagt ikke vindmøllen, der står på den jord.


En anden mølle i Ringkøbing Skjern



Det forekommer at man fråser lidt med arealerne til møllerne
22-02-2018 22:00
Jakob
★★★★★
(7264)
­


delphi skrev:

Det forekommer at man fråser lidt med arealerne til møllerne



Ja, men gør det så meget..?

Har du kigget på denne tråd:
http://www.klimadebat.dk/forum/fundamenter-til-landvindmoeller-udvikling--d20-e3328.php

Måske det ligefrem kan blive mere økologisk, hvis de køber meget mere jord og f.eks. dyrker bær og frugter i en radius langt nok ud til at få bardun forankringerne med.




­
22-02-2018 22:02
delphiProfilbillede★★★★★
(5229)
Jeg tænker, at det kan være interessant at se, hvor meget det egentlig syner på et kort, så læserne kan få en fornemmelse af, hvor store landbrugsarealer Danmark risikerer miste, når vi vælger vindkraft som den primære og alt overskyggende energiforsyning.


106 Ha


Redigeret d. 22-02-2018 22:05
22-02-2018 22:08
delphiProfilbillede★★★★★
(5229)
Måske det ligefrem kan blive mere økologisk, hvis de køber meget mere jord og f.eks. dyrker bær og frugter i en radius langt nok ud til at få bardun forankringerne med.

Tænker det er 'banket' godt og grundig sammen med stabil grus så det er kørefast. Og det bliver aldrig til landbrugsjord igen.
22-02-2018 22:12
crankProfilbillede★★★★★
(2163)
delphi skrev:
Jeg tænker, at det kan være interessant at se, hvor meget det egentlig syner på et kort, så læserne kan få en fornemmelse af, hvor store landbrugsarealer Danmark risikerer miste, når vi vælger vindkraft som den primære og alt overskyggende energiforsyning.


106 Ha



Ja. I dagens målestok svarer det højest til et meget lille landbrug.



.


22-02-2018 22:20
delphiProfilbillede★★★★★
(5229)
Ja. I dagens målestok svarer det højest til et meget lille landbrug.


Ja og 'møllejorden' kan i mange tilfælde være jord som ikke er frugtbar, herunder kan møller stå i skove uden nævneværdig at hæmme trævæksten..
22-02-2018 22:45
Jakob
★★★★★
(7264)
­


delphi skrev:

106 Ha


Mange tak.

Jeg skønner ikke, at det er vigtigt, men hvis man virkelig vil, så kan man måske også i forhold til landbrugsjord beskære de 106 Ha yderligere en del ved at anbringe det yderste af fundament diameteren tilstrækkelig langt under jorden.
God landbrugsjord bliver det måske ikke, men det skal stå meget skidt til, hvis slet intet kan dyrkes.




­
22-02-2018 23:11
delphiProfilbillede★★★★★
(5229)
Jeg kan ikke helt finde ud af hvor meget en v164' mølletårn måler ved jorden, men det kan ikke måle over 8 m for så kunne tårndele ikke transporteres.

Ved 8 M i diameter så lægger selve tårnet beslag på 8 Ha jord ved 1500 Stk..
23-02-2018 08:08
Kjeld Jul
★★★★★
(3785)
Kjeld Jul skrev:
Hej Delphi-
Det er nu ikke rigtig,at vi som har været beskæftiget med kraftværksproduktion i mange år, kun tror på store enheder.
Der har altid været kraftværker gradueret med flere ydelser,grundlastværker og andre til spidsbelastninger og mindre enheder til regionalindsats med mindre behov.
Da gasturbiner blev klar til kommerciel drift i beg. af det.20.århundrede kunne man bygge kraftværker med en hurtig indsats og ydelsesregulering til supplering af kulkraft/dampkraftværker med en langsom opstart og en vedvarende drift med 8000 fuldlasttimer om året.
Den store forskel nu er den svingende vindkraft,som ikke lader sig regulere,og hvis ydelse svinger melem 0 og 100%.
De konventionelle kraftværker skal med kort varsel kunne tilpasse sig vindkraftens ustabilitet,og det er et stort problem for netstabiliteten og garantien for en sikker strømforsyning.
Såfremt Danmark ikke havde backupværker, ville vi være helt afhængige af strøm fra vores naboer.
I Danmark oplever vi jævnlig strømudfald pga af den svingende vindkraft,Tyskland er i en lignende situation her er utallige strømudfald hver dag,og forsyningsselskaberne betaler mio af euro til forbrugerne pga af manglende elleverance.
Vindmøller har en meget lille energitæthed og kræver store arealer,på land har udbredelsen derfor sin begrænsning,på havet er de meget dyre at opføre,at servicere og vedligeholde,og til slut at demontere,alle disse operationer nødvendiggør store statssubsidier,hvilke begrænser den globale udbredelse.
I de fattige lande vil det være betydeligt billigere at bygge små kulkraftværker til regional indsats, kul er også et billigt brændsel og der er forekomster i verden til flere 100 år.


Nu begynder vedligeholdelsen af havmøller.
Ørsted skal have repareret op mod 2000 vinger fordi forkanten efter bsre få år er slidt ned.
Vingerne skal demonteres og udskiftes med nye.
Hvor regningen skal placeres er uafklaret.
23-02-2018 10:02
delphiProfilbillede★★★★★
(5229)
Hvor regningen skal placeres er uafklaret.


ved enten Ørsted eller Leverandøren
23-02-2018 10:32
Kjeld Jul
★★★★★
(3785)
Delphi-
Ved du om det er møller,som har fået subsidier af den danske stat?
Hvis det er tilfældet kan de danske skatteydere komme til at hænge på regningen - det afhænger af, hvilke garantiaftaler Ørsted har indgået med staten.
23-02-2018 10:36
Frank123
★★☆☆☆
(304)
Er det Siemens eller Vestas møller, og forhåbentligt ikke Anholt Hav vindemøllepark?
23-02-2018 10:40
delphiProfilbillede★★★★★
(5229)
Kjeld,

De aftaler som Ørsted har lavet med Energinet går på at de får en overbetaling for strømmen i et vist antal driftstimer og det er givet Anholt mølleparken som Ørsted har problemer med og det er 100 % Ørsted' problem og ikke de Danske Skatteydere.

Støttemodellen er den at Østed f.eks. vedr. Anholt blev garanteret en pris for strømmen i et antalt produktionstimer. Energinet betaler så forskellen mellem markedsprisen og den pris Ørsted skal betales og opkræver så omkostningen via PSO betalingen ved de danske el-forbrugere. Den samlede PSO-omkostning er ca. 25 øre/Kwh for alt det strøm som sælges årligt eller samlet 7,5 mia/år.

Denne model har EU så erklæret ulovlig så nu er omkostningen lagt over på statsbudgettet. Men statens eller Energinet' omkostning til f.eks. Anholt mølleparken den ligger 100 % fast og det er Ørsted' problem hvis ikke møllerne virker og det er en sag mellem Ørsted og leverandøren (Siemens).
Redigeret d. 23-02-2018 10:44
23-02-2018 10:52
Kjeld Jul
★★★★★
(3785)
Delphi-
Tak for info - vi må afvente det videre forløb.
23-02-2018 13:14
Kjeld Jul
★★★★★
(3785)
Det drejer sig om mere end 600 møller,ved Anholt er der 111 (,så der er også andre steder ,der er problemer
23-02-2018 13:18
crankProfilbillede★★★★★
(2163)
Kjeld Jul skrev:
Det drejer sig om mere end 600 møller,ved Anholt er der 111 (,så der er også andre steder ,der er problemer



Ja. Hvis man har det svært med vedvarende energi, kan man jo nøjes med at grave efter problemerne.




.


23-02-2018 14:12
Jakob
★★★★★
(7264)
­


Jeg tror, at de færreste, som anbefaler havvindmøller frem for landvindmøller, ved, hvor hårdt miljøet på havet i virkeligheden er for vores isenkram.
Men udmærket, hvis alle nu bliver klogere, så vi måske omsider kan begynde at trække på samme hammel til fordel for en ambitiøs landvindmølle plan.
http://www.klimadebat.dk/forum/hvor-i-dk-skal-landvindmoellerne-opstilles--d7-e3358.php#post_64916




­
23-02-2018 14:22
Jakob
★★★★★
(7264)
­




delphi skrev:
Jeg kan ikke helt finde ud af hvor meget en v164' mølletårn måler ved jorden, men det kan ikke måle over 8 m for så kunne tårndele ikke transporteres.

Ved 8 M i diameter så lægger selve tårnet beslag på 8 Ha jord ved 1500 Stk..



Mange tak igen.

Hvis vi ønsker at minimere jordforbruget, så kan vi altså nøjes med under 10 Hektar jord til landvindmøller, som kan producere mere strøm pr. år, end hele Danmark forbruger.

Det bør vi huske, så ingen forledes til at tro, at landvindmøllerne pr. definition beslaglægger en masse jord. Faktisk er det nærmere stærkt tværtimod i forhold til alt andet.


Når vi alligevel ender med at tilknytte en del mere jord, så er det noget, som vi vælger, fordi det giver god mening for også at opnå andre ting. Og for fremtidssikringens skyld, så vil jeg mene, at staten omkring de allerfleste landvindmøller skal købe eller ekspropriere et areal mindst så stort, at det også kan favne barduner, selvom disse måske først bliver aktuelle om 50 år, når vindmøllen skal opgraderes til et endnu højere tårn på samme fundament.



Jeg nævnte en bær- og frugtplangtage omkring en vindmølle, og jeg gjorde en skovvindmølle til centrum for en skoleudflugt. Men det er jo næsten kun fantasien, der sætter grænser for vindmølle oasen, og det bør måske være op til kulturministeren at udskrive en konkurrence, så alle de kreative mennesker kan kæmpe om at skabe de bedste og mest interessante områder omkring de statsejede landvindmøller.


En statsejet vindmølle bør mærkes evt. med to røde striber under nacellen og et nummer, som kan ses fra alle vinkler.
Nem at finde, nem at genkende og nem at google. Vindmølle "A372" ... lad mig se... den passes af en økologisk forening, og der afholdes lugefest og lokalt bagagerumssalg lørdag eftermiddag.
Osv..
Det er ikke for at koge sødsuppe på det, men hvis der f.eks. også skal installeres en lille vandhane og et 220 volts stik på de statsejede landvindmøller, så er det altså både billigere og mindre besværligt at gøre det med det samme frem for senere.





­­
23-02-2018 16:41
Kjeld Jul
★★★★★
(3785)
Havvindmøller.
Omkostninger i forbindelse med tilsyn og udskiftning af vinger.
En helikoptertime ca 2000 - 3000 Euro
Lastskib til vingetransport ca 5000 - 7000 Euro om dagen
Kraner og pramme ca 100000 Euro om dagen.
24-02-2018 13:23
Jakob
★★★★★
(7264)
­


@delphi


Jakob skrev:
­
Det er ikke for at koge sødsuppe på det, men hvis der f.eks. også skal installeres en lille vandhane og et 220 volts stik på de statsejede landvindmøller, så er det altså både billigere og mindre besværligt at gøre det med det samme frem for senere.

­­


Måske vi bør gå et skridt videre og montere en universal ladestation til EL-biler på hver statsejet landvindmølle..?

Jeg ved ikke, om spændingen på en 8MW vindmølle giver problemer, men der må i hvert fald være kabler, som er kraftige nok til at levere energien til at oplade en EL-bil temmelig hurtigt.




­
24-02-2018 15:42
delphiProfilbillede★★★★★
(5229)
som er kraftige nok til at levere energien til at oplade en EL-bil temmelig hurtigt.


Jahe! En el-bil kan typisk holde 10 Kwh og hvis møllen yder fuld effekt ville møllen teoretisk kunne lade bilen på 5 Sec.

Det er ikke noget problem at lave 380 eller 220 volt fra møllen hvis der er behov for det.
26-02-2018 17:25
Kosmos
★★★★★
(4915)
Det drejer sig om mere end 600 møller,ved Anholt er der 111 (,så der er også andre steder ,der er problemer

- her er en oversigt.
26-02-2018 17:41
Kjeld Jul
★★★★★
(3785)
Kosmos skrev:
Det drejer sig om mere end 600 møller,ved Anholt er der 111 (,så der er også andre steder ,der er problemer

- her er en oversigt.


Tak for info - det drejer sig om mindst £ 750.000 pr.turbine ,anslået 500 - 600 turbiner.
Hvem der skal påtage sig regningen er åbenbart ikke helt klar.
Redigeret d. 26-02-2018 17:42
26-02-2018 18:36
delphiProfilbillede★★★★★
(5229)
Interessant link vedr. vedligehold og de risici der er ved mølledrift http://dkvind.dk/fakta/T2.pdf
26-02-2018 19:45
Kjeld Jul
★★★★★
(3785)
delphi skrev:
Interessant link vedr. vedligehold og de risici der er ved mølledrift http://dkvind.dk/fakta/T2.pdf


Kan det tænkes " that developers and owners have greatly underestimated the normal cost of windfarms Operating and Maintenance" ? - det gælder især de vedligeholdes- og reparationstunge havvindmøller
26-02-2018 20:26
delphiProfilbillede★★★★★
(5229)
that developers and owners have greatly underestimated the normal cost of windfarms Operating and Maintenance


Tror det korte svar er JA. Det er stort set det samme hver gang der laves en ny og større mølle. Igennem flere generationer af møller har det været gearkassen som voldte problemer.

Den første havpark se http://xqw.dk/work/fg51/hj/Horns.pdf Vedr. denne park har der været store problemer med gearkasser som er skiftet indtil flere gange.
Redigeret d. 26-02-2018 20:26
Side 9 af 13<<<7891011>>>





Deltag aktivt i debatten Dansk energipolitik er massemord.:

Husk mig

Lignende indhold
DebatterSvarSeneste indlæg
Regeringspartiernes klima- og energipolitik319-10-2017 10:14
Ny energipolitik?2107-08-2015 19:24
Energipolitik i Tyskland304-04-2013 23:58
En ordentlig energipolitik!1502-08-2012 10:25
Forfejlet energipolitik3112-02-2008 09:41
Artikler
Danmarks energipolitik
EU's energipolitik
Traditionelle tilgange til dansk energipolitik
▲ Til toppen
Afstemning
Hvad mener du om skoleelevernes klimastrejke?

Jeg bakker dem op

Jeg forstår deres bekymring, men de bør tilbage på skolebænken

Det hører ingen steder hjemme

Andet/Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2019 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik