Husk mig
▼ Indhold

Danske Storme 1891-2011


Danske Storme 1891-201104-04-2012 22:38
kfl
★★★★★
(2167)
Danske Storme 1891-2011- version I

Baggrund

Der har gentagne gange være rejst tvivl om de data, der bliver brugt i klimaforskningen. Derfor forsøger jeg igen at henvise til danske data, som vi alle har mulighed for at studere og undersøge og vurdere kvaliteten af. I denne forbindelse har jeg valgt at se på danske storme fra perioden 1891-2011, som DMI har registreret.

Dette indlæg vil blive revideret i henhold til eventuelle kommentrer.

Hvorfra er stormdata hentet?

Stormdata er hentet fra DMI Storme 1891-2011. DMI stormanalyser kan ses her DMI Stormanalyser Teknisk Rapport tr11_12. Denne rapport viser en række nøgletal for stormaktiviteten i Danmark, men nævner slet ikke om der er sket en udvikling i stormaktiviteten eller den globale opvarmning.

Hvad siger DMI omkring storme?

Dette kan ses her DMI's synspunkter. I kort træk er DMI på linje med IPCC og DMI mener, " at man får mere af det hele":

"Mere af det hele-tendensen" genfindes i det vindmønster, der påvirker Danmark. En optælling af orkaner og orkanagtige storme over Danmark siden 1890 viser, at hyppigheden er stigende, selvom den slags vindhændelser generelt er for sjældne til at udtale sig med sikkerhed om en tendensudvikling


IPCC skriver er lidt uklare mht. udviklingen i ekstra-tropiske storme, men skriver dog

Extra-tropical storm tracks are projected to move poleward, with consequent changes in wind, precipitation and temperature patterns, continuing the broad pattern of observed trends over the last half-century.


Der er god grund til, at DMI udtaler sig så vagt, idet antallet af storme pr. år er beskeden. Man har kun 121 år pålidelige stormoptællinger til rådighed. Hertil komme at man ikke ved hvorledes et varmere klima vil påvirke antallet af orkaner i Danmark.

Der er almindelig enighed om, at antallet af tropiske cykloner vil falde i et varmere klima, men til gengæld vil man opleve kraftigere tropisk cykloner end i dag. Man kan så gætte på, at resultatet kan overføres til de nordatlantiske lavetryk, således at vil forvente færre storme, men til gengæld kraftigere.

DMI skriver mere om de ekstreme vejrhændelser i en publikation fra 2011: DMI om ekstremt vejr


Overblik over antal storme.

I perioden 1891 – 2011, svarede til 121 år, har der været i alt 171 storme svarende til 1,41 storme pr. år. År og måned er justeret til vintersæsonen, således at månederne 1,2,3,4,5,6 regnes at tilhøre året før. Derfor komme år 1890 med i de efterfølgende tal. Dette betyder, at der ikke tælles kalenderår, men de derimod vintersæson år, der starter i juli og slutter i juni det efterfølgende kalenderår.

Følgende graf viser antal storme pr. år for hvert af vintersæsonårene 1890 til 2011 med og uden outliers.



Der er ikke konstateret nogen signifikant voksende eller aftagende tendens i antal storme set under et. Af det efterfølgende vil fremgå, at der måske er tendenser, men ikke signifikante tendenser, til lidt færre storme, der til gengæld er kraftigere.

Annus horribilus

Der er 2 år, hvor der forekommer et signifikant større antal stormer end forventet. Til at vurdere om et antal storme er signifikant større end forventet, er der benyttet en Poisson-fordeling med middelværdi på 1.41. Disse 2 år består af

1898 med 9 storme, hvor P(Antal storme >=9) = 0,0000175
1978 med 8 storme, hvor P(Antal storme >=8) = 0,0001135


Selv i fordelingen af det største antal storm over en periode på 121 år, er begge observationer ekstreme. Sandsynligheden for, at det største antal storme i løbet af 121 år er på mere end 8 eller mere end 9 er på henholdsvis 1,3 % og 0,2 %.

Dette peger på, at der findes "normal år" og "annus horibilus", hvor der optræder år med ekstreme meteorologiske forhold, der producerer mange storme. Der er altså tale om en to-toppet fordeling.

Holdes disse 2 år ude, kan man anvende en Poisson-fordelingen med parameteren 1.28 til at beskrive antal storm i normalår. Parameteren for antal storme i annus horribilus sættes til 8,5. Uden fra dette kan den samlede fordeling af antal storme beregnes. Følgende graf viser sandsynlighederne og fordelingsfunktionen for antal storme i Danmark pr år.




Der er tale om en meget venstre skæv fordeling med mulighed for et stort antal storme.

I denne fordeling er

P(antal storme >= 8) = 0,01015, dvs. Ca. en 100 år storm
P(antal storme>=14) = 0,00085, dvs. ca. en 1176 års storm.

Fordelingen af vindstyrker

Antal stormen har fordelte sig i forhold til vindstyrken følgende måde:



Kun ca. 6 % af alle stor overstiger 28,5 m/s i middelvinden.

Fordelingen af storme på måneder

Følgende graf viser antal storme fordelt på måneder i antal og i procent.



Det bemærkes, at der ikke forekommer nogen storme i april måned. Jeg har chekket de rå data, men storme i april måned forekommer ikke. Gad vide om DMI har lavet en fejl ved indlæsningen af datoer ?

Er stormene blevet kraftigere med årene?

Der er ikke nogen klare tendenser mht. udviklingen i antal storme set under et, men til gengæld er der en tendens til at storme bliver kraftige. Der er dog ikke tale om en signifikant stigning. Følgende graf viser udviklingen i den gennemsnitlige stormkategori.



Den estimerede kurve for det forventede antal storme er estimeret ved en lineær model. Selv om den estimerede kurve viser en voksende tendens, er der ikke tale om signifikante værdier.

Inddeling af storme efter kategori


Følgeden graf viser antal storme fordelt på kategorier i 5 årsintervaller, hvor storm kategorierne er givet ved: kategori 1: 21,0 - 24,5 m/s, kategori 2: 24,5 - 26,5 m/s, kategori 3: 26,5 - 28,5 m/s og kategori 4:>28,5 m/s.



Antal storme i kategori 1, 2 og 3 viser aftagende trend, medens antal storm i kategori 4 er voksende. Imidlertid er der ikke tale om signifikante trends!!


Antal orkaner før og efter 1975

Der er en anden mulighed for at underøge om antallet af orkaner eller orkanagtige storme har ændret sig er ved at se på perioden før og efter 1975.

I perioden 1891-1974 var der i alt 3 orkanagtige storme eller orkaner svarende til 0,03571 storme pr. år.

I perioden 1975-2011 var der ligeledes 8 organagtige storme eller orkaner svarende til 0,2162 storme pr. år.

Antal storme i den sidste periode er alt 6.1 gange pr. år så højt som i den første periode.

Der er her tale om en signifikant værdi med signifikansniveau på 3 ‰.

Problemet ved denne metoder er, at årstallet 1975 til dels er valgt ud fra data, men samme resultat vil man havde valgt et af årene 1900 til 1980 i stedet for 1975 som skille år. Det kan derfor ikke helt afvises, at dette resultat også ligger i en gråzone.

Endvidere kan det heller ikke afvises, at der måske er en cyklist bevægelse i antallet af storme, der rammer Danmark. Cykliske bevægelser har man set i andre sammenhænge.

Diskussionen om dette er en konsekvens af den global opvarmning eller ej kan ikke afgøre her, men IPCC konkludere, at lavtryksbanerne vil forskydes mod nord på den nordlige halvkugle og mod syd på den sydlige halvkugle med deraf ændrede vindmønstre. En usikkerhedsfaktor.

Styrke betragtninger

På grund af det forholdsvis få storme, er det usikkert at drage nogen konklusioner. Hvis vi f.eks. går du fra, at det forventede antal storm pr. år er på 1.41 og vi ønsker at teste om antal storm afviger med mere end 20 % på signifikansniveau 5 %. Dette svare til at antal storme pr år er under 1,13 eller større end 1,69. Sandsynlighed efter 25 års observationer for at konstatere dette på ca. 25 %



Hvis vi har 100 års data til rådighed vil sandsynligheden for at konstatere sen afvigelse på 20 % være på ca. 63 %.

Resume

De danske stormdata ser ud til at være pålidelige.

At dømme ud fra danske stormdata fra perioden 1891-2011 set under et, er der ikke tendenser til et voksende antal storme, men snarere en aftagende tendens.

Set under et er der en tendens til at stormene bliver kraftigere, men der er ikke tale om en signifikant stigende tendens.

Ser man på de orkanagtige storme eller orkaner, dvs. storme med en middelvindhastighed på mere end 28,5 m/s, er der signifikant flere af denne type storme efter 1975 end tidligere.

Imidlertid er der for få storme til at kunne sige noget helt sikkert. Vi befinder os derfor stadig i en gråzone. Dette skyldes ikke at data fra DMI er fejlagtig, men at der simpelthen er for få storme og at man ikke har viden nok om effekten af den globale opvarmning på antal af storme i Nordatlanten.

Spin

Det er åbenbart, at de lidt uklare resultater kan bruges forskellige af "klimaskeptikerne" og "alarmister".

Alarmisterne vil sige:

Det er korrekte, at antallet af storme er faldende, men følgerne af at antallet af voldsomme storme kan blive katastrofale for samfundet. Resultatet stemmer overens med IPCC fremskrivninger.

Skeptikerne vi sige:

Resultaterne viser, at der er overdrevet risiko for klimaeffekter og at man slet ikke kan stole på klimamodellerne forudsigelser. Alt er for usikkert.

Data er upålidelige, idet man ikke kan stole på gamle data.

Hvis CO2 virkelige havde den påståede virkning, hvorfor kan man så ikke se det i antal storme over Danmark ?

Alt i alt må der ligger en konspiration bag IPCC og klimaforskernes arbejde.


KFL
Vær skeptisk over for skeptikerne.... Det er der grund til.
Redigeret d. 04-04-2012 22:48
04-04-2012 23:28
Kosmos
★★★★★
(5366)
Alt i alt må der ligger en konspiration bag IPCC og klimaforskernes arbejde

- ikke nødvendigvis!: Man skal være opmærksom på, at IPCC faktisk er begyndt at 'anlægge listesko' netop mht. 'ekstremt vejr':

There is evidence that some extremes have changed as a result of anthropogenic influences, including increases in atmospheric concentrations of greenhouse gases. It is likely that anthropogenic influences have led to warming of extreme daily minimum and maximum temperatures at the global scale. There is medium confidence that anthropogenic influences have contributed to intensification of extreme precipitation at the global scale. It is likely that there has been an anthropogenic influence on increasing extreme coastal high water due to an increase in mean sea level. The uncertainties in the historical tropical cyclone records, the incomplete understanding of the physical mechanisms linking tropical cyclone metrics to climate change, and the degree of tropical cyclone variability provide only low confidence for the attribution of any detectable changes in tropical cyclone activity to anthropogenic influences. Attribution of single extreme events to anthropogenic climate change is challenging...
RE: Danske Storme 1891-201312-12-2013 19:39
kfl
★★★★★
(2167)
Danske Storme 1891-2013

Jeg har opdateret analysen af antal danske storme i perioden 1891-2011 til perioden 1891-2013. Der er kun kommet 3 nye storme til, én i 2012 og to i 2013.

Der er ikke sket ændringer i analysen konklusioner.

Teksten er ikke opdateret.
Redigeret d. 12-12-2013 19:41
12-12-2013 21:46
kfl
★★★★★
(2167)
DMI Bodil og det beskidte dusin
30-11-2015 19:39
kfl
★★★★★
(2167)
Jeg opdaterer min analyse i løbet af foråret 2016 !




Deltag aktivt i debatten Danske Storme 1891-2011:

Husk mig

Lignende indhold
DebatterSvarSeneste indlæg
Nyt stormvejr på vej.../gustfaktor..?629-11-2015 15:15
Storme og andet ekstrem vejr412-11-2014 10:44
Danske Storme 1891-2013129-12-2013 23:30
Stormen Bodil - helt naturlig!1729-12-2013 21:19
Stormen 1634110-12-2013 21:40
Artikler
Stilhed før stormen? (Lidegaards Klumme, september 2010)
NyhederDato
Færre og kraftigere storme i fremtiden24-02-2010 05:37
Flere storme i Arktis sætter skub i isen15-10-2008 18:18
Antallet af tropiske storme stiger kraftigt01-09-2008 08:40
▲ Til toppen
Afstemning
Hvordan vil Coronakrisen påvirke klimadebatten?

Mindre opmærksomhed om klima

Ingen større påvirkning

Øget opmærksomhed om klima

Andet/Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2020 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik