Den nyeste forskning viser....

Peter Mogensen skrev:
Nej, jeg havde ærligt talt ikke læst artiklen, for min respekt for Jyllands-Posten som kilde til naturvidenskabelig info er absolut på frysepunktet efter jeg forleden greb dem i først citere Reuters for at havene havde optaget mere varme end forventet og senere på dagen ændre kilden til Ritzau og nu var det pludselig mere CO2 end forventet. - hvilket åbenbart var noget Ritzau havde misforstået.

Peter Mogensen skrev:
@Boe Carslund-Sørensen

Jeg kan trøste dig med at jeg har læst artiklen siden - og den indgød mig ikke større tillid til at JP var stedet man skulle hente sit videnskabelige input. Hvem ved - måske har de været heldige - men jeg har ingen måde at vurdere det på ud fra JPs egne artikler.

Nu har jeg så til gengæld forfulgt emnet (og forfatteren, Jerry Mitrovica, som virker yderst kompetent) en smule og sørme om JP ikke igen er rent med en halv vind. De 100 meter inkluderer isostatic rebound.
... og så synes jeg ikke længere det lyder så absurd.

Men hvis du har det godt med at have påtaget dig en nyttefuld fordom om mine indlæg på baggrund af den her historie, så fred være med det. Jeg lever nok uden din billigelse.

22-05-13 kristofferszilas skrev:
Skepticalscience har netop afvist metoden af Foster & Rahmstorf (2011)

17-05-13 kristofferszilas skrev:
Tilsyneladende findes der en endnu ukendt naturlig variabel, som er af præcis samme størrelsesorden, men med modsatrettet virkning som det antropogene bidrag og åbenbart kun har virket siden år 2000 eller også har CO2 ganske enkelt ikke den påståede effekt.

Here is the problem: We have too many explanations for a recent slowdown

N A Nielsen skrev:
sammenhængen falder selvfølgelig også sammen udenfor den periode, som F&R studerer.

Theis skrev:
For lige at afrunde diskussionen (who am I kidding ;-)) om Foster & Rahmstorf 2011:

N A Nielsen skrev:
sammenhængen falder selvfølgelig også sammen udenfor den periode, som F&R studerer.

Både Szilas og N A Nielsen mener at vide, at konklusionerne i F&R-analyse er forkerte, da den sammenhæng, de fandt, ikke har eksisteret i de to seneste år efter deres analyse - altså årene 2011-2012.

Heldigvis har F&R lagt deres data og kode ud, så alle kan opdatere deres figur, hvilket Realclimate har gjort, og den opdaterede figur ser således ud:


Jeg må sige, at det virker noget forhastet at konkludere, at den trend de fandt ikke længere findes.

kristofferszilas skrev:
Selvom han viser en masse overbevisende matematik, så køber jeg altså ikke den forklaring. Vi ved med meget stor sikkerhed at CO2-niveauet i denne mellemistid har ligget omkring 280 ppm før industrialiseringen og dette niveau stemmer med tidligere istider. Hvis hans forklaring skulle holde, så burde den nuværende mellemistid være langt varmere fx Eem og det kan man med sikkerhed sige ikke er korrekt:

Dahl-Jensen, D., et al. (2013). Eemian interglacial reconstructed from a Greenland folded ice core. Nature 493, 489-494.

Menneskeskabt CO2 dominerer fx. det vulkanske bidrag og sikkert også afgasning fra biomasse, selvom man ikke har gode estimater af dette endnu.

kristofferszilas skrev:
Et nyt studie dokumenterer hvad der egentlig burde være simpel logik:
Afbrænding af biomasse er ikke CO2-neutralt.

N A Nielsen skrev:
Kristoffer Haldrup

Ganske som du skriver er der en direkte (men svag) sammenhæng imllem solaktivitet/pletter og TSI, men i de seneste 5-10 år har denne sammenhæng givet lavere indstråling end middelværdien.

Ovenfor demonstrerede du, at du ikke ved ikke hvad en klimamodel er og tror, at det er fittede lineære statistiske modeller med tilknyttet R-square.

N A Nielsen skrev:
Kristoffer Haldrup:

Ganske som du skriver er der en direkte (men svag) sammenhæng imllem solaktivitet/pletter og TSI

NEJ, sammenhængen mellem solaktivitet og TSI er selvfølgelig ikke svag:

The major finding of satellite observations is that TSI varies in phase with the solar magnetic activity cycle[12] with an amplitude of about 0.1% and an average value of about 1366 W/m2 (the "solar constant"). Variations about the average up to -0.3% are caused by large sunspot groups and of +0.05% by large faculae and bright network on a week to 10 day timescale.[13] (see TSI variation graphics.[14]) TSI variations over the several decades of continuous satellite observation show small but detectable trends.[15][16]

TSI is higher at solar maximum, even though sunspots are darker (cooler) than the average photosphere. This is caused by magnetized structures other than sunspots during solar maxima, such as faculae and active elements of the "bright" network, that are brighter (hotter) than the average photosphere. They collectively overcompensate for the irradiance deficit associated with the cooler but less numerous sunspots. The primary driver of TSI changes on solar rotational and sunspot cycle timescales is the varying photospheric coverage of these radiatively active solar magnetic structures.

[min fremhævning]

N A Nielsen skrev:

Juryen er vist stadig ude på hvad lag-tiden egentlig er. Både lidt googlen rundt og et par søgninger i de relevante artikel-databaser giver blandede svar, alt imellem 0 måneder og 22 måneder, alt efter hvordan og hvem man spørger.

Er du ikke fysiker? Ved du hvad du siger her? At der kan ske at være 0 måneders lag imellem TSI og den globale temperatur? Temperaturen kan ske at reagere øjeblikkeligt på en forcing? Hvis nogen siger det, har de knald i låget. En måneds lag er også galimatias.

Hint:
Årets middeltemperatur topper i august, selvom der er solhverv i juni.

kristofferszilas skrev:
Et nyt studie dokumenterer hvad der egentlig burde være simpel logik:
Afbrænding af biomasse er ikke CO2-neutralt.

Buchholz et al. 2013. Mineral soil carbon fluxes in forests and implications for carbon balance assessments. GCB Bioenergy.

"Our paper suggests the carbon in the mineral soil may change more rapidly, and result in increases in atmospheric carbon dioxide, as a result of disturbances such as logging" said Dartmouth Professor Andrew Friedland, a co-author.

kristofferszilas skrev:
Et nyt studie viser at der var 1200 isbjørne i 1979 i det undersøgte område og at der i dag (2007 data) er 2158 isbjørne på trods af at udbredelsen af havis er reduceret i denne periode.

Peter Mogensen skrev:

kristofferszilas skrev:
Et nyt studie viser at der var 1200 isbjørne i 1979 i det undersøgte område og at der i dag (2007 data) er 2158 isbjørne på trods af at udbredelsen af havis er reduceret i denne periode.

Det pudsige er at det eneste tidspunkt isbjørne dukker op i den her slags debatter på er fra de selverklærede "skeptikere".

kulden-varmen skrev:
Jeg mener ellers at have set ikonografiske billeder af en stakkels isbjørn på en smeltende isklump. Det er en følelsesmæssig akkumulation.

Kristoffer Haldrup skrev:

N A Nielsen skrev:
Kristoffer Haldrup:

Ganske som du skriver er der en direkte (men svag) sammenhæng imllem solaktivitet/pletter og TSI

NEJ, sammenhængen mellem solaktivitet og TSI er selvfølgelig ikke svag:

The major finding of satellite observations is that TSI varies in phase with the solar magnetic activity cycle[12] with an amplitude of about 0.1% and an average value of about 1366 W/m2 (the "solar constant"). Variations about the average up to -0.3% are caused by large sunspot groups and of +0.05% by large faculae and bright network on a week to 10 day timescale.[13] (see TSI variation graphics.[14]) TSI variations over the several decades of continuous satellite observation show small but detectable trends.[15][16]

TSI is higher at solar maximum, even though sunspots are darker (cooler) than the average photosphere. This is caused by magnetized structures other than sunspots during solar maxima, such as faculae and active elements of the "bright" network, that are brighter (hotter) than the average photosphere. They collectively overcompensate for the irradiance deficit associated with the cooler but less numerous sunspots. The primary driver of TSI changes on solar rotational and sunspot cycle timescales is the varying photospheric coverage of these radiatively active solar magnetic structures.

[min fremhævning]

Som jeg skriver: Sammenhængen er direkte (stærk korellation), men svag.... ~0.1-0.3%, ifølge dit citat. -Det ville selvfølgelig være vigtigt, hvis der var en long-term trend. Men det er der mig bekendt ikke, http://www.skepticalscience.com/Determining-the-long-term-solar-trend.html

I statistik er korrelation (eller ko-relation) et mål for en sammenhæng mellem et sæt af to variable/målinger. En høj korrelation betyder, at det ene sæt af variabler kan forudsiges fra det andet og omvendt. Korrelationen er uafhængig af skala. Således vil korrelationen for to variable målt i meter være den samme, som hvis de blev målt i centimeter. Korrelation betyder ikke nødvendigvis at der er en direkte årsagssammenhæng mellem to variabler.

Kristoffer Haldrup skrev:

N A Nielsen skrev:

Juryen er vist stadig ude på hvad lag-tiden egentlig er. Både lidt googlen rundt og et par søgninger i de relevante artikel-databaser giver blandede svar, alt imellem 0 måneder og 22 måneder, alt efter hvordan og hvem man spørger.

Er du ikke fysiker? Ved du hvad du siger her? At der kan ske at være 0 måneders lag imellem TSI og den globale temperatur? Temperaturen kan ske at reagere øjeblikkeligt på en forcing? Hvis nogen siger det, har de knald i låget. En måneds lag er også galimatias.

Hint:
Årets middeltemperatur topper i august, selvom der er solhverv i juni.

-Som skrevet, juryen er stadig ude på hvad de relevante tidskonstanter er. Og, vigtigt, der vil stensikkert være mere end blot een tidskonstant i overfladetemperaturens responstid...atmosfæren vil umiddelbart reagere "hurtigt", givet dens lave varmekapacitet, og det vil, gætter jeg, efterfølges af yderligere dynamik på tidsskalaer som er bestemt af hvor hurtigt oceanernes øverste lag vil kunne ændre temperatur og hvor kraftig koblingen til det dybe ocean er. Så, som næsten altid omkring klima, et simpelt spørgsmål, som har et kompliceret svar.

Både lidt googlen rundt og et par søgninger i de relevante artikel-databaser giver blandede svar, alt imellem 0 måneder og 22 måneder, alt efter hvordan og hvem man spørger.